Vi står foran et folketingsvalg, der kan gå over i historien som det, hvor medierne kom til at spille den største rolle. Det giver mediefolk en enorm magtposition og et stort ansvar. Og som mediebilledet har udviklet sig, er det næsten forudsigeligt, at det hele kulminerer i en situation, hvor vi bagefter vil sige: Den historie skulle vi nok ikke have sendt videre!

Der er god grund til allerede nu at skærpe selvransagelsen, inden det store valgcirkus for alvor går i gang, og vi sidder i en situation, hvor vi ikke længere føler, at vi er herre over beslutningerne.

Har du en grænse?
Som kommunikatør, der arbejder for en stor politisk organisation eller et parti, vil du få muligheden for at påvirke mediebilledet med historier, der enten stiller en given aktør i et meget gunstigt lys. Eller modstanderen i et noget uheldigere lys.

Har du allerede nu tænkt over din ageren? Har du en moralsk grænse?
Er du journalist, vil du gang på gang opleve, at sociale medier og trådløse platforme banker nyhedspulsen op med historier, som ingen længere kan huske hvor startede. Men som har fået deres eget indre liv, fordi de bliver citeret igen og igen.

Duk hovedet!
Vi vil opleve, at selve repetitionen af historien giver den en slags fylde, der – med lukkede øjne – i farten godt kan minde om en slags væsentlighed. Og du vil mærke, at angsten for ikke at være med i kapløbet får dig til at tilsidesætte almindelige væsentlighedskriterier og måske – i korte øjeblikke – din egen anstændighed.

Og bagefter vil du dukke hovedet, når det står klart, at historien var plantet. At den slet ikke holdt. Og at den måske gjorde ubodelig skade på et menneske, du glemte at tænke på undervejs. Men dine egne citater var selvfølgelig i orden alligevel.

Tænk på mediebrugeren
Hver dag skal journalister, fotografer, kommunikatører, grafikere og illustratorer træffe beslutninger, der er med til at sætte dagsordenen i det måske mest brutale politiske opgør i nyere dansk historie. Hvis du skal igennem det med din faglige integritet i behold, så forudsætter det, at du ikke bare løber med strømmen. De kloge stopper op. Tænker sig om. Hvis historien er vigtig, kan den også vente.

Og hvis du mangler et værktøj, der kan hjælpe dig midt i stressen, så prøv med dette:
Får min modtager brugbar viden til at kvalificere sit eget valg, hvis jeg fyrer denne historie af? Bliver mediebrugerne klogere og mere oplyste? Eller er jeg bare med til at få larmen til at accelerere?

– Øjvind Hesselager, redaktør