VALGROS. Rasmus Jønsson kan nok have ret i, at nyhedstempoet med fordel ’kan sættes en lille smule ned’, som han konkluderer om valgkampen på bagsiden af Journalisten nummer 18/07. Når det er sagt, så har jeg nu lidt svært ved at genkende den almindelige surhed, der spreder sig angående mediernes dækning. Nogle af de kilder, hvorfra kritikken flyder, har i øvrigt fyldt så meget i valgkampen, at de, for så vidt de har ret, burde tage meget af kritikken i enrum. Men for dem, der ville, var aviser, tv og net spækket med fakta-tjek, politisk krydsforhør, blogs, reportage og drama. Adskillige vigtige temaer blev ufortjent reduceret til notestof inden aften, det er rigtigt. Men totalt set blev der talt lige så meget om vindmøller, skat og asylansøgere, som der blev talt bogstaver og diverse ugebladsfejder. Så tak for valgkampen. Ni med to pile op. /
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.