Velkommen til danmarkshistoriens vildeste valgkamp. Folketingsvalget 2011 bliver et slag, hvor kommunikatører og journalister i den grad skal battle. Samtlige partiledere er ude i et skæbnevalg – og kapløbet om at blive rigets næste statsmini-ster bliver et rent præsidentopgør. Journalisten har banket på dørene på Christiansborg – S, SF og DF åbnede. Og vi har konfronteret mediernes valgansvarlige. Signalerne fra strategerne viser, at kampen også kommer til at stå mellem medierne. De trådløse platforme udfordrer de klassiske "gammelmedier". Kort sagt – vi sidder midt i kampen. Er du parat? Journalisten skriver også om valget på nettet. Tjek www.journalisten.dk

Sociale medier er perifere
Taletid i de traditionelle medier og håndtryk til vælgerne sælger stadig flest billetter. De sociale medier bliver
ikke nye dagsordensættere i valgkampen, men spiller en jokerrolle.

PLATFORME. Tre politiske strateger har på Journalistens opfordring ranglistet vigtigheden af forskellige fora for at få en succesfuld valgkamp. De tre fora er:

• De traditionelle medier som tv og dagblade
• Det personlige møde med vælgerne
• Sociale medier som Twitter og Facebook

Alle tre strateger, pressechef for Dansk Folkeparti Søren Søndergaard, pressechef for SF Claus Perregaard og Socialdemokraternes partisekretær, Lars Midtiby, peger på de traditionelle medier som de vigtigste og sociale medier som de mindst vigtige. Det er en overraskelse i forhold til tidligere kig i mediekrystalkuglen. Her er de sociale medier blevet kåret som en afgørende medspiller i valgkampen – en helt ny måde for partierne at sætte en dagsorden uden om de traditionelle medier.

Partierne selv mener, at de skal være synlige på Facebook og Twitter, men det er "de gamle" medier, der etablerer dagsordenen.
»Vi skal være til stede på Twitter ­- blandt andet for at sende et signal til journaliststanden. Men vi betragter det som et absolut perifert medie i en valgkamp.«

Ordene falder på kontoret hos Socialdemokraternes partisekretær og kampagneleder, Lars Midtiby.
Dansk Folkeparti bruger Facebook til at reklamere for partiets deltagelse i andre medier. Statusopdateringerne lyder for eksempel "medvirker i aftenshowet i morgen" – mens der er meget begrænset dialog og politiske budskaber.

»Det kan simpelthen ikke betale sig at kommunikere politiske budskaber på sitet. Vi ville bruge to mands ressourcer på at luge skrammel ud fra nazister og autonome, som ville skrive en masse skidt på Facebook,« siger pressechef Søren Søndergaard.

Partierne betragter Facebook som et supplement – men der er undtagelser, hvor vigtige politiske diskussioner alligevel kickstartes på Facebook. Statsminister Lars Løkke Rasmussen udfordrede for eksempel sin politiske modstander Villy Søvndal på Facebook – hvorpå TV2 News samlede historien op.

Den rækkefølge kan vise sig klassisk under valgkampen: De sociale medier teaser historien, og de klassiske medier, skrevet og redigeret af mediefolk, fanger signalet og udvikler det til journalistik og kommunikation.
Men nettet kan også sætte gang i historier, der ellers ikke var blevet citeret. Senest postede Anders Fogh Rasmussen på sin facebookvæg, at han var blevet bedstefar.

»Pludselig kunne alle journalister "afsløre", at Anders Fogh var blevet bedstefar, fordi de følte, at de selv havde researchet sig frem til det,« griner Ekstra Bladets politiske redaktør, Niels Ditlev, og konkluderer:
»Alle formidlede bedstefar-nyheden. Det havde vi journalister nok ikke gjort, hvis den var kommet fra ham selv som en pressemeddelelse.«

Facebook kan også agere pengegenerator. Både SF og S sender politiske budskaber ud på Facebook, som fansene kan støtte med en tyver. Ved det seneste valg havde Socialdemokraterne kun indsamlet nogle tusinde kroner inden valgkampen, denne gang har tallet rundet en million kroner.

Partierne bruger desuden Facebook til at skabe et fællesskab og mobilisere frivillige. Under Socialdemokraternes valgkamp i 2007 rendte cirka 10.000 volontører rundt i gaderne med røde balloner. I år er antallet af frivillige angiveligt fordoblet, og det er Socialdemokraternes mål, at de skal ud at give håndtryk til 500.000 danskere. Ifølge Lars Midtiby er varme håndtryk nemlig langt vigtigere end spin.

»Der har været en periode, hvor både politikere og kommunikatører troede, at spin kunne løfte det hele. Nu viser undersøgelser, at mødet med det engagerede politiske menneske har størst indflydelse på borgernes endelige stemme.«

Valgvolontørerne taler ikke om tilfældigheder. Som noget helt nyt er beboelsesområderne blevet analyseret. I et ældretungt område vil de frivillige banke på døren og tale om efterløn, i områder overbefolket af børnefamilier skal der argumenteres for Socialdemokraternes folkeskolepolitik.

På Søren Søndergaards kontorvæg hænger en DF- plakat med Osama Bin Laden. Han er ledsaget af et ordentligt maskingevær, og plakatteksten postulerer, at terroristen sandsynligvis ville kunne få asyl i Danmark med de nuværende regler, og ønsker danskerne det? – foto: Martin Bubandt

Nettet skaber info-tsunami
Vild volumen og turbotempo er det første, medierne selv nævner, når de skal pege på de største foran-
dringer siden valget i 2007. Faktatjek bliver afgørende, lyder det fra medierne.

KONTROL. Samtidig med at nettet vil skabe en valgkamp med meget hurtig udveksling af informationer, vil det også presse de "gamle" medier til at følge med i samme puls.
Jyllands-Postens politiske redaktør, Christine Cordsen, lægger vægt på, at fødekæden stadig starter hos dagbladene. De breaker historien, men sociale medier og tv videreudvikler dem med kommentarer og modpåstande. Dermed kan substansen hurtigt ryge hen over hovedet på mediebrugerne:

»Med den massive dækning er der risiko for, at journalister bringer kommentarer og reaktioner, næsten inden de har fået forklaret substansen for brugerne,« siger valgchef på DR Ralf Andersson.
Christine Cordsen supplerer:

»Vi skal være meget opmærksomme på ikke at hægte brugerne af i vores iver efter massiv dækning.«
For at holde styr på de mange modstridende data har DR oprustet med 10-12 ekstra journalister til udelukkende at arbejde med faktatjek af de tal, politikerne slynger ud.

Ekstra Bladets politiske redaktør, Niels Ditlev, fremhæver, at nettet vil engagere en større del af folkedybet og tjene demokratiet. Men han advarer mod, at journalistikken kan blive en reaktionsbølge a la: "Astrid Krag: Regeringen sjusker med tallene" fulgt op af en nyhed 10 minutter senere: "Regeringen afviser Astrids Krags beskyldninger".
­­­­­­­­­­

Dansk Folkepartis pressechef, Søren Søndergaard, forstår ikke, hvorfor de
andre partier ikke dyrker den bramfri tone lidt mere. »Det er mere ærligt og giver mere medieomtale,« siger han. – foto: Martin Bubandt

Alle danser efter TV2 News
TV2 News har ændret mediebilledet siden sidste folketingsvalg. Sammen med netmedierne sætter og ændrer kanalen dagsordenen hurtigere end nogensinde før. Og resten af mediebilledet forsøger at følge med.

FØDEMASKINE. TV2 News bliver folketingsvalgets helt afgørende magtfaktor, når dagsordenen skal sættes. Stationen fungerer som et billedbåret Ritzau, der viser de andre medier nyhedsstrømmen. Og den udvikling er en stor udfordring for de kommunikative strateger i partiernes presseafdelinger, der må se dagsordenen skifte adskillige gange i løbet af dagen.

»Tidligere kunne jeg regne dagens dagsorden ud, når jeg havde hørt Radioavisen klokken 07.00. Nu aner jeg ikke, hvad den er på forhånd,« siger DF's pressechef, Søren Søndergaard, der forklarer, at partierne hele tiden skal afgøre, hvilke mediebolde de ønsker at smashe til – og hvilke de skal lade flyve forbi uden at markere.

Også Socialdemokraternes partisekretær, Lars Midtiby, understreger vigtigheden af, at politikerne er klar med en kommentar til TV2 News klokken seks om morgenen. Hvis ikke, risikerer de at blive hægtet af. Han påpeger, at TV2 News også stiller større krav til politikernes argumenter, når historien kører.

»I Nyhederne skal politikerne være på i to minutter og skal have et budskab klar, som de bliver ved med at gentage. Den går ikke i TV2 News' lange interview. Her bliver de testet mere.«

DR har proklameret, at de vil stå for den mest omfattende valgdækning nogensinde. For eksempel prøver DR at bruge de sociale medier aktivt i stedet for at konkurrere med dem ved at oprette Statustinget.dk – her kan vælgerne overvåge politikeres brug af Facebook og Twitter. Samtidig vil vælgerne kunne følge spidskandidaternes bevægelser og udtalelser direkte på et opdateret valgkort på Dr.dk.

Flere partier ser DRs oprustning som en direkte modreaktion på TV2 News. Lars Midtiby kalder det en »positiv og seriøs dækning«, mens andre partier er mere skeptiske. SF overvejer direkte at frabede sig en dækning af Villy Søvndal 24-7:
»Det er umenneskeligt. Alle har brug for tid til sig selv i en valgkamp, hvor man er under et ekstremt pres,« siger pressechef Claus Perregaard.

»Vi skal ikke være gidsler i medieplatformenes interne kamp,« siger han.

Økonomi bliver temaet
Alle vil snakke om økonomi under valgkampen. Men DF vil forsøge at give tallene værdipolitisk twist.

STRATEGI. Hverken politikere, journalister eller kommentatorer er i tvivl: Valgets altoverskyggende tema bliver økonomi. Det er mange af partierne tilfredse med, men DF vil forsøge at dreje valget over på en værdipolitisk diskussion.
»Med afsæt i økonomi vil vi pege på værdier,« siger DF's pressechef, Søren Søndergaard, og henviser til sommerens udførelse af den taktik. DF formåede at sætte en ny dagsorden, da partiet efterlyste en økonomisk undersøgelse af, hvad indvandring fra ikke-vestlige lande koster det danske samfund.

I det hele taget handler det for strategerne om at finde en form, der får medierne til at fortælle den rigtige historie.
»Det er ikke længere en nyhed, at vi vil sænke den kriminelle lavalder. Så den køber journalisterne ikke, hvis jeg ringer direkte til dem midt i en valgkamp,« siger Søren Søndergaard. Men så skal den bare sælges anderledes, fortæller han. For eksempel kan DF lave en "bramfri annonce" for en lavere kriminel lavalder, der er så provokerende, at kritikerne kommer med skarpe reaktioner, der udløser medieomtale. Og så er alle glade.

»Hvis journalisterne laver et indslag om vores annonce, synes de, det er fedt, fordi de selv har fundet historien. De glemmer måske lidt, at det netop er vores hensigt, at de tager historien op,« siger Søren Søndergaard.

På hans kontorvæg hænger en DF- plakat med Osama Bin Laden. Han er ledsaget af et ordentligt maskingevær, og plakatteksten postulerer, at terroristen sandsynligvis ville kunne få asyl i Danmark med de nuværende regler, og ønsker danskerne det? Et godt eksempel på en annonce, der vil skabe reaktioner. Men mindre kan også gøre det.

Søren Søndergaard henviser selv til Venstre, som inden jul indrykkede annoncer med ordene "langtidsholdbarhed og fremtidssikring" – ikke ordet efterløn.

»Straks gik analysedrengene i gang og konkluderede "overraskende nok", at det handlede om efterløn.« Herefter lavede journalister tv-indslag, artikler og analyser af efterlønnen. Emnet overtog dagsordenen, og det fungerede som optakt til statsministerens nytårstale.

Artikeldeklaration:
Socialdemokraterne, SF og DF valgte at deltage i denne artikel.

Liberal Alliance og Venstre ønskede ikke at deltage.

Radikale og Konservative har ikke svaret på email om deltagelse.

Journalisten har ikke spurgt Enhedslisten.

Socialdemokraternes pressechef, Sten Kristensen, og personlig rådgiver Noa Reddington ønskede ikke at stille op til citat.

I stedet udtaler partisekretær Lars Midtiby sig.