search

Francis Joseph Dean/Scanpix/Collage: Journalisten

i

Valg: Her er partiernes mediepolitik

Danskerne skal til valg. Men hvad mener partierne om offentlighedslov, strengere straffe til medierne og public service? Journalisten har lavet en rundspørge til samtlige Folketingets partier, og medierne er i politisk modvind. Se hvad partierne mener her

I dag er der udskrevet valg. Men hvad mener partierne egentlig om mediepolitikken? Journalisten har lavet en rundspørge til samtlige partier på Christiansborg.

Tendensen er klar: Selvom man plejer at sige, at journalister og politikere er afhængige af hinanden, er der for tiden mellemstrid politisk modvind for medierne.

I kølvandet på blandt andet Se og Hør-sagen er der politisk flertal for strengere straffe til medier, der går over stregen. Både når det gælder deciderede lovbrud om eksempelvis injurier eller æreskrænkelser, og når det gælder brud på de presseetiske regler.

Rundspørgen viser også, at det brede flertal bag den omstridte offentlighedslov skrumper ind. Både SF og Konservative er kommet i tvivl om, hvorvidt stramningerne i retten til aktindsigt gik for vidt.

Der kommer fortsat aviser på gaden hver dag smækfyldt med nyheder. Også på baggrund af aktindsigter. Det viser, at der ikke var grund til at male fanden på væggen. 

Jan E. Jørgensen, Venstres ordfører om offentlighedsloven

Flertal står vagt om "mørklægningsloven"

Men et smalt flertal bestående af Venstre, Socialdemokraterne og de Radikale står fortsat stålfast vagt om »mørklægningsloven«, som kritikerne har kaldt den.

Den indeholder rent faktisk også en række lempelser, der giver mere åbenhed og bedre mulighed for aktindsigt. Eksempelvis er der som noget nyt ret til aktindsigt i KL og Danske Regioner.

Men to omstridte paragraffer tog al medieopmærksomhed, da loven blev vedtaget i 2013. To paragrafer, der med kritikernes ord har lagt en jernring af lukkethed om magtens centrum, Slotsholmen i København, hvor Folketinget og ministerierne har til huse.

Den omstridte paragraf 24 om ministerbetjening betyder, at der ikke længere er aktindsigt i dokumenter, hvis de kan tænkes at danne baggrund for embedsværkets rådgivning eller bistand af ministeren.

Dertil kommer paragraf 27, den såkaldte ”politikerregel”. Den betyder, at der ikke længere er aktindsigt i dokumenter og kommunikation mellem ministre og folketingsmedlemmer om lovgivning og anden politisk proces.

Næppe udsigt til opblødning

Men trods megen kritik og en vis folkelig modstand skal man ikke forvente, at der bliver blødt op på de to paragraffer, når loven skal evalueres inden udgangen af 2016.

»Vi har ikke set noget, det giver grund til ændringer af de to paragraffer. Der kommer fortsat aviser på gaden hver dag smækfyldt med nyheder. Også på baggrund af aktindsigter. Det viser, at der ikke var grund til at male fanden på væggen, « siger Jan E. Jørgensen, der er Venstres ordfører, om offentlighedsloven.

Hos Socialdemokraterne og de Radikale er svaret også et klart nej til ændringer af de to paragraffer.

»Umiddelbart er der ikke noget, der har fået os til at ændre holdning. Vi står bag den aftale, vi har lavet,« siger de Radikales retsordfører, Jeppe Mikkelsen.

»Men om vi har opnået den præcise balance, må vi se, når evalueringen af loven kommer,« siger Jeppe Mikkelsen. 

Den evaluering skal lovens kritikere dog ikke have for store forhåbninger til. For den kommer næppe til at ændre på de to omstridte paragraffer.

Evaluering på vej

Det er Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, der skal stå i spidsen for evalueringen. Men han skal udelukkende se på, om loven bliver overholdt af myndighederne. Ikke på dens indhold.

»En ting er, om loven er god eller dårlig. Det har vi ikke noget med at gøre. Et andet er, om loven overholdes, og det er det, vi skal vurdere, « sagde Jørgen Steen Sørensen til dr.dk i april 2013.

På et punkt har ombudsmanden dog allerede luftet kritik af myndighederne. Det gælder princippet om såkaldt meroffentlighed, der hele tiden har været gældende også under den gamle lov.

Hvis loven ikke direkte giver ret til aktindsigt, så skal myndighederne overveje, om ikke der alligevel skal gives aktindsigt, så længe man ikke bryder regler om tavshedspligt eller personfølsomme oplysninger.

Ombudsmanden har selv iværksat en undersøgelse, der viser, at en række ministerier enten aldrig eller stort set aldrig giver aktindsigt efter dette princip.

Den kritik anerkender partierne bag loven. Men ministerierne er ifølge loven netop ikke forpligtet til at leve op til princippet om meroffentlighed. De skal alene gøre sig overvejelsen. Men selv om ministerierne i højere grad begynder at leve op til dette princip, så vil det ikke gøre den store forskel. For de væsentlige dokumenter i de betændte sager vil ministerierne alligevel aldrig give aktindsigt i frivilligt.

Jesper Tynell: »Paragraf 24 slår en ring om Slotsholmen«

Det påpeger en af offentlighedslovens mest flittige brugere, DR-journalisten Jesper Tynell, der i 2010 vandt Cavlingprisen for sin afdækning af, hvordan Beskæftigelsesministeriet brød loven ved at slette belastende dokumenter og vildlede Folketinget med misvisende tal.

»Det er jo ligegyldigt at tale om meroffentlighed, så længe det ikke er noget, man har ret til. Så længe det er noget, som myndighederne kan vælge at give, hvis de selv synes, at det er politisk opportunt at udlevere papirerne. På den måde foregiver meroffentlighedsprincippet, at der er offentlighed i forvaltningen, selv når det reelt ikke er tilfældet,« siger Jesper Tynell.

»Det eneste, der sikrer en egentlig indsigt, er, hvis man ændrer loven og igen giver ret til at få de afgørende dokumenter udleveret. Her vil det være oplagt at fjerne paragraf 24, som langt hen ad vejen reelt har slået en ring om Slotsholmen, « siger Jesper Tynell.

Han påpeger, at når man får udleveret dokumenter efter princippet om meroffentlighed, så er det ofte papirer uden betydning for den myndighed, der udleverer dem.

»Det kan være, at man ligefrem får udleveret 80 procent af papirerne i en given sag uden at blive klogere af den grund. Men det er jo i praksis uden betydning, så længe man ikke har ret til at se de sidste 20 procent af papirerne, der indeholder de væsentlige oplysninger i en sag,« siger Jesper Tynell.

Strengere straffe til medier

Så vidt altså slaget om offentlighedsloven, der for nuværende kan synes tabt for medierne. Derudover er der et massivt politisk pres for strengere straffe til medier, der bryder lovgivningen om eksempelvis æreskrænkelser, injurier eller privatlivets fred.

I foråret 2014 eksploderede Se og Hør-sagen om overvågning af kendte, kongelige og toppolitikeres kreditkortoplysninger. Forargelsen fik i løbet af få uger de fire borgerlige partier til at kræve en tredobling af bødeniveauet og strengere fængselsstraffe til medier, der bryder lovgivningen.

»Der er ofre på den anden side, som betaler en høj pris, fordi nogle få medier ikke kan finde ud af at lave journalistik på den rigtige side af reglerne,« sagde Venstres Jan E. Jørgensen for nylig til journalisten.dk, da han genfremsatte et lignende forslag i Folketinget.

Socialdemokraterne mener også, at der er behov for større bøder. Partiet har tidligere luftet tanken om at indtægtsgraduere bøderne.

»Større bødestraffe er helt rimeligt. Det skal kunne mærkes, når man bryder lovgivningen. Man må ikke kunne spekulere i at bryde lovgivningen, fordi det økonomisk godt kan betale sig for en avis eller et ugeblad,« siger retsordfører Trine Bramsen (S).

Hun understreger dog, at regeringen ikke kan støtte Venstres konkrete forslag, fordi »det går for vidt«, især hvad angår skærpede fængselsstraffe for gentagne overtrædelser. 

Her ønsker regeringspartierne i stedet at afvente, at der falder dom i Se og Hør-sagen, hvor nogle af de implicerede risikerer flere års fængsel selv efter de nuværende strafferammer.

Lisbeth Knudsen: »Mediernes moral er ikke blevet værre« 

Men uanset udfaldet af Se og Hør-sagen og det kommende folketingsvalg, så er det altså kun et spørgsmål om tid, før der vanker langt større bøder. Og Socialdemokraternes retsordfører opfordrer til selvransagelse og eftertanke i branchen.

»Der er behov for en selvransagelse hos mediebranchen og journaliststanden. Medieudviklingen er gået meget hurtigt de senere år. Der er nu en meget voldsom kamp om at komme først med fortrolige og personfølsomme oplysninger frem for at holde sig inden for lovens rammer,« siger Trine Bramsen.

Den opsang giver Danske Mediers formand, Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen, dog ikke meget for. Hun har en helt anden forklaring på den politiske modvind. 

»Mængden af medier og nyheder er vokset voldsomt og øger presset på politikerne. Vi går tættere på dem og deres politik, og så er politikernes forsvar tilsyneladende at angribe os. Men mediernes moral er ikke blevet en tøddel værre, end den var for år tilbage. Vi lever af vores troværdighed,« siger  Lisbeth Knudsen.

»Se og Hør-sagen er ikke udtryk for et skred i mediebranchen. Hele mediebranchen har taget stærkt afstand fra Aller-skandalen. Men den bliver brugt til en generel mistænkeliggørelse af alt, hvad der sker i mediebranchen. Det er meget betænkeligt. Vi ser en lang række initiativer og udtalelser, der  angriber den fornuftige selvjustits i medierne og forsøger at etablere en slags statslig presseetik, der ligger ud over lovgivningen, « siger Lisbeth Knudsen.

Manglende indsigt i, hvordan medierne fungerer

Det politiske ønske om markant højere bøder i straffesager beror på en misforståelse, ifølge hende.

»Det er udtryk for en manglende indsigt i, hvordan medierne fungerer. Hvis medierne begår en eklatant fejl, så er straffen jo ikke kun, at man får bøde og kritik af Pressenævnet, men at man mister troværdighed hos læserne. Og der er straffen benhård. Også økonomisk. Taber et medie først troværdighed, så er det meget svært at genopbygge den,« siger Lisbeth Knudsen.

Hun er dog ikke afvisende over for, at man ser på erstatningsbeløbenes størrelse, eller at man skal gå fra privat til offentlig påtale, så folk, der føler sig krænket, kan få betalt sagsomkostningerne. 

»Men Venstres forslag om blindt at tredoble alle straffe for æreskrænkelser og urigtige historier savner dybere omtanke,« siger Lisbeth Knudsen. 

Hun påpeger desuden, at der er langt imellem injurier og æreskrænkelser i de professionelle medier, mens de findes dagligt på de sociale medier.

Pressenævnets sanktioner

Journalistens rundspørge til partierne viser også et politisk flertal for at forsøge at presse branchen til at skærpe Pressenævnets sanktioner, der i dag begrænser sig til offentliggørelse af kritik og berigtigelser. 

Nævnets sanktioner blev i forvejen skærpet efter politisk pres for få år siden. Det skete efter flere års kritik af medierne for at gemme berigtigelser og rettelser af vejen i spalterne.

Ændringen bestod i, at Pressenævnet nu kan pålægge et medie at bringe en rettelse eller en berigtigelse på samme plads og med samme udstyr som den oprindelige artikel. Derfor beder Lisbeth Knudsen politikerne om at klappe hesten. 

»Jeg kan ikke se grund til yderligere stramninger af Pressenævnets sanktioner eller af medieansvarsloven. Pressenævnet kan og skal ikke være en domstol, men er et kollegialt organ med en højesteretsdommer for bordenden. Man har derudover jo altid ret til at gå til domstolene, hvis man føler sig krænket af medierne,« siger Lisbeth Knudsen. 

 

Kommentarer
3
Russel Marks
27.05.15 10:05
Lidt snævret kun at fokusere
Lidt snævret kun at fokusere på DR og Radio24syv. Hvad med de millioner som tilflyder alle de andre medier? Skal der være flere eller færre af dem? Har I spurgt om det (eller noget lign.)?
Fremhævet af Journalisten
Steen Ole Rasmussen
28.05.15 08:28
Nets er mere eller mindre
Nets er mere eller mindre overtaget af amerikansk kapital.

Op til salget blev det diskuteret, om det ville være sikkert at overlade så væsentlige dele af vort lands infrastruktur til store udenlandske investeringsselskaber. Det var et væsentlige og forpligtende spørgsmål at tage op.

Politikerne, der tog beslutningen om at sælge, forsikrede da befolkningen om, at det ville være helt sikkert! (hverken medier eller politikere turde tage den egentlige diskussion om emnet op)

Helt sikkert, sagde man bare, uden at dokumentere hvad man havde at have det i. Det var en politisk udtalelse, af den slags de ved, som hverken er sande eller falske, men kun politiske!

En skønlitterær bog af en tidligere medarbejder i Allerkoncernen afslørede så, at der er blevet lavet en del forsider på SE og HØR ud fra oplysninger fra Nets, dvs. via ulovlig anvendelse af oplysninger om kendte personers kortbetalinger.

Informationerne er blevet brugt til sladderartikler, ligegyldigt personfnidder. Men politikerne blev dybt forargede.

De lod som om, at det kom bag på dem. Men de har alligevel åbenlyst undladt at bruge eksemplet som bevis på, hvad Nets så i øvrigt kan bruges til, af dem der nu tilfældigvis måtte have råd til at købe virksomheden.

En almindelig middelmåde sociolog kunne sådan set have fortalt dem, at teknikken i sig selv kan være lige så sikker, som det skal være. Så længe at mennesket ikke er udryddet, og at teknikkens funktion er betinget af mennesket, så vil teknikkens anvendelse være usikker!

I forvejen vidste vi, at NSA arbejder i landet på et juridisk grundlag, som regering og politikere ikke kan tåle at stå ved.

Grundloven, som i princippet skulle sikre privatlivets fred, er systematisk sat ud af kraft af regering og statsmagt. Det er sket med lyssky beslutninger, foretaget i hemmelighed for befolkningen, så vore venner på den anden side af Atlanten kan undersøge private virksomheder og personer for potentiel terroraktivitet, eller hvad man nu selv synes at man har brug for at vide om danskerne.

Edward Snowden har afsløret og dokumenteret, at NSA med den danske stats viden har fuld adgang til de former for elektronisk kommunikation, som man kan finde ud af at bruge.

Men regeringen lader som om, at man ikke ved, hvad alle ved, og at der heller ikke er noget forkert i det, som alle ved, at man godt ved, men som man ikke kan tåle at stå ved, at man ved.

Det er så befolkningens problem, at det politiske system lader som om, at det hverken kan eller vil have vished for, hvad alle ved, lige som det også ville have været mediernes problem, hvis medierne endnu havde haft den funktion, som man bryster sig af at have ved højtider, dvs. når man højtideligt beskrivelser sig selv, "som om" man stadig var den fjerde statsmagt, frem for den åbenlyse syntese af de tre magter, eller slet og ret en og samme.

Medierne spørger ind til partiernes mediepolitik, hvor vi andre spørger ind til mediernes partipolitik! Se Hør og tys tys afslører et fantastisk velkoordineret samarbejde, som er bygget op om at undgå det, som Edward Snowden har afsløret.

Den tid, hvor man endnu kunne tale om demokrati og statens legitimitet med vægt i stemmen, dvs. om magtens deling, den er længe forbi. Men det er tys tys, skjult under SE og HØR – spalternes larmende ligegyldigheder.

Politikernes forargelse over SE og HØR’s anvendelse af sin tys tys kilde, der tappede oplysninger om især politikeres og andre kendtes gøren og laden via netkortoplysninger, kan kun bruges som illustration af politikernes egen sørgelige mentale og personlige forfatning. Forargelsen, over at være udspioneret, er påtaget, falsk, bevis på mangel på integritet hos politikerne, og hvis ikke, så vidner det bare om politikerens personlige dumhed.

De historier, som SE og HØR har bragt på baggrund af informationerne fra sin tys tys kilde, er ligegyldige. Allerkoncernen og dens medarbejdere skriver udelukkende for at blive hørt og set. Intet ud over behovet for at fange mediebrugerens opmærksomhed tæller her.

Tys tys kilden er så et eksempel, og ikke andet, på, at de mængder af viden, der forvaltes i virksomhedsregi, som fx Nets, er til falds for den menneskelige faktor, med hvad deraf følger.

NSA med hele sit gigantiske overvågningsprogram er på samme måde overladt til den menneskelige faktor. Det må man aldrig glemme, når man taler teknik og sikkerhed. Teknikken i sig selv kan være lige så sikker, som det skal være. Mennesket bliver aldrig godt nok til teknikerens teknik. Derfor er atomkraft fx også noget lort.

Edward Snowden var og er et sådant menneske. Hans menneskelige fejl var, at han afslørede, hvad efterretningstjenesten ikke kunne tåle at stå ved offentligt, og han gjorde det af menneskelige årsager, alt for menneskelige årsager iflg. NSA/det officielle USA, de egentlige forbrydere. Det påtænker man stadig at straffe ham for. Og det fjerner opmærksomheden fra den egentlige forbrydelse, den som han afslørede på statens og sikkerhedstjenestens side.

Men hvor mange kalde sig "je suis Edward Snowden"? Ingen! Man vil hellere tage en uddød stab af bladtegneres død på sig. Det passer bedre ind i den særligt danske tradition.

Der er ca. 40 000 ansatte i NSA. Disse ansatte kan bryde reglementet med helt andre motiver, lige som at organisationen, NSA, den amerikanske stat og den danske stat for den sags skyld, ikke tåler at stå ved de metoder, som man bruger i terrorbekæmpelsens navn, dvs. i udspioneringen af egne befolkninger og andres.

Det er sådanne forhold, som SE Hør og tys tys skandalen skal ses i. Men det passer ikke ind i mediernes partipolitik!

Stat og sikkerhedstjenesterne har for længst indskrevet sig under den ondskab med de metoder, som man bruger i sin erklærede kamp mod ondskaben. Sådan er det, når der er noget på spil, som er større, end det der viser sig på platuglernes indre ”termskærminal”.

Elendigheden lod sig fange lidt ind i det påtagede opgør med SE og HØR. Medierne hævder stadig, lige hyklerisk, at de er enige om, hvor forargteligt det dog er, det som man har gjort for at finde lidt til sladderspalterne.

Men perspektiverne i Edward Snowdens afsløringer, NSA’s gigantiske overvågning af borgere her i landet, den implicitte dokumentation i SE og HØR-skandalen for den totale mangel på kontrol med Nets personoplysning, ja det gider medierne ikke fokusere på. Det ville nemlig være mere end ”SE og HØR”

Det kunne alt for hurtigt komme til at handle om substansen i deres performance og deres eksistensberettigelse.

Konklusionen, som vi så er kommet frem til alligevel, er, at der ikke er nogen substans i medierne, at de tenderer mod at miste eksistensberettigelse med deres patetiske forsøg på at fange mediebrugerens opmærksomhed, og at alt, hvad der manifesterer sig inden for denne ”Se og hør mentalitet”, finder sted for et syns skyld, ”som om” at det var interessant. Men det er det ikke.

Dette ”som om” er alt, alt andet er tys tys!
Fremhævet af Journalisten
Ebbe Gade
12.06.15 12:56
Hvorfor er Alternativet glemt
Hvorfor er Alternativet glemt?
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen