Vagthundene dør!

500 journalistjob er forsvundet ud af nyhedsmedierne på 5 år. Det viser en beregning på baggrund af DJs lønstatistik
25.02.2013 · 08:37
Erik Nordahl Svendsens billede
Erik Nordahl Svendsen
Medieforsker

Uden journalister – ingen nyheder! Det er noget af en påstand, både fordi andre end medlemmer af DJ kan lave nyheder, og fordi ikke alle medlemmer af DJ laver nyheder. Men det er et faresignal, at langt færre vagthunde står på gadehjørnerne i lokalsamfundet, og det er de private hunde, der forsvinder mest.

Der indgår 5508 medlemmer af DJ i lønstatistikken for 2012, og heraf kan højest 70 % regnes som redaktionelle medarbejdere i nyhedsmedierne, idet vi især ser bort fra de 20 %, der arbejder med offentlig eller private kommunikation, og som kun udgjorde 11 % for ti år siden. Deres betydning for nyhedsjournalisternes arbejde er kompliceret. Kommunikationsfolk letter servicejournalistikken, men er ofte sat til at beskytte deres virksomhed eller institution imod den kritiske journalistik.

Tendenserne i nyhedsmediernes journalist-tal er så alarmerende, at vi er nødt til at se på sagen, selvom data hverken er fuldstændige eller uden fejl. Hvad er der sket de sidste fem år, efter at den økonomiske krise og Googles forfærdelige annonceran har sat deres spor?

Der er 13% færre journalister til nyheder i 2012 end der var i 2007. Faldet er lige stort for landsdækkende og for lokale medier, og det står værst til i de private medier, altså dagbladene, som ellers producerer de fleste friske nyheder.

Med DJ’s lønstatistik for enkeltvirksomheder (med mindst fem journalister) i hånden kan vi se på, hvor mange fuldtidsansatte journalister, hvert medie havde i 2007 og 2012. De fleste journalister arbejder i landsdækkende nyhedsmedier (inkl. Nyhedsbureauer) som københavneraviserne, Jyllandsposten, DR og TV 2. De lokale eller regionale medier er dagbladene, TV 2 Regionerne og DRs Regionale radioer.

Hvordan er nu styrkeforholdet mellem disse mediegrupper, målt ved deres journalistiske ressourcer, og hvordan udvikler det sig?

 

Antal Journalister (= medl af DJ) i nyhedsmedierne, estimat 2007 og 2012. Fordelt på nationale/lokale og private/offentlige medier  

  Private, nationale medier Offentlige, nationale medier

Nationale medier i alt

Private, lokale medier Offentlige, lokale medier

Lokale medier i alt

Total, nationale og lokale medier

 2007

 1253  1106  2359  1142  515  1657  4150

 2012

 1015  1032  2047  950  490  1440  3623

 Forskel

 -238  -74  -312  -192  -25  -217  -527

Procentvis ændring 

 -19   -7  -13   -17   -5   -13   -13 

 

Det bekymrende hovedresultat er, at 527 journalistjob eller 13 % er forsvundet fra nyhedsmedierne siden 2007.  Det er muligt, der er sket produktforenklinger med overgang til tabloid, men på den anden side har arbejdet med web-udgaver for de fleste aviser taget tid fra nyhedsstøverne.  Kerneproblemet er, at en ny nyhed kræver journalistisk indsats, og den er der mindre af. Hvor er problemet særligt stort?

Umiddelbart er tilbagegangen størst hos de private, nationale medier med et tab på 238 stillinger eller 19 %. Alene oprydningen efter gratisaviskrigen, dvs. lukningen af Nyhedsavisen og Urban samt sammenlægningen af MetroXpress og 24Timer kostede 107 journalistjobs. Men også de betalte aviser har skåret ned, f.eks. Ekstra Bladet og BT med tilsammen 50 stillinger. De offentlige nationale medier, DR og TV 2/Danmark, har reduceret med beskedne 74 stillinger eller 7 %. Resultatet er, at de offentlige nationale medier nu har nogenlunde samme antal journalister ansat som de private nationale, nemlig godt 1000 i hver sektor. Man skal dog huske, at TV 2/Danmark har alle sine 351 programmedarbejdere organiseret i DJ.

Hovedstadsområdet er noget for sig. Nogle af de nationale medier, f.eks. Politiken og Berlingske er samtidigt en slags lokalaviser for hovedstaden, hvor de har langt de fleste af deres læsere. Derfor er de egentlige lokale medier i hovedstaden – distriktsbladene, TV Lorry og Københavns Radio – holdt udenfor, når vi ser på Lokalmedierne, der altså kun omfatter provinsens lokalmedier.  


Lokalmedierne bløder

Ude i landet er langt færre journalister end i hovedstaden, og tallet er faldet fra 1657 jobs i 2007 til kun 1440 i 2012 eller med 13 %. Der er altså i dag meget færre journalister til at betjene de næsten fire mio. danskere, som ikke bor i hovedstaden, og til at holde øje med deres mange kommuner, virksomheder og myndigheder. De private lokale medier (dagbladene) med 950 journalister er klart den største sektor overfor de offentlige – TV 2 Regionerne og DR’s Regionalradioer med 490 eller kun det halve antal journalister, og TV 2 Regionernes tal omfatter alle programansatte, ligesom for TV 2/Danmark. Imidlertid er tendensen, at lokale dagblade mister journalister meget hurtigere (minus 17 %) end de licensbetalte, offentlige lokale medier (minus 5 %).

De færre journalister i provinsens lokalmedier bør arbejde effektivt sammen for at få mest muligt ud af ressourcerne. Det er allerede sket ved fusioner af dagblade, som har rationaliseret mange jobs væk – uden sikker viden om konsekvenserne for kvaliteten.

Derfor forekommer det ganske mærkeligt, at de to offentlige, licensfinansierede systemer med 8-10 regionale TV- og radiostationer konkurrerer med hinanden i stedet for at samarbejde, f. eks. blot om fælles hjemmesider.  

De offentlige medier får en større og større journalistisk vægt i lokalsamfundene, men det er stadig dagbladene, som har de fleste journalister, og derfor producerer de fleste nyheder. Og danskerne er iflg. undersøgelser faktisk mere interesserede i, hvad der sker i deres lokalsamfund end på landsplan endsige på internationalt plan. Derfor genbruger Regionalt tv og radio naturligvis mange nyheder fra aviserne – men får aviserne nok ud af det? Igen må man efterlyse samarbejde bl.a. om stærke, lokale hjemmesider til gensidig fordel og til nytte for borgerne.

Lokale dagblade, radio og TV har hver sine medieegenskaber og dermed har de suppleret hinanden – selvom dagbladenes nyhedsproduktion hele tiden har været kernen i nyhedsformidlingen. Internettets tekst- og billedmuligheder har givet de tre medietyper en fælles platform og derved gjort nyhedssammenligningen tydeligere. Det er dette fællesskab, der bør udvikles til de lokale borgeres fornøjelse. Tænk om medierne sammen kunne opretholde f.eks. en uafhængig nyhedsside om hver af landets 98 kommuner!

Overfor et tættere samarbejde mellem lokale medier kan man indvende, at der herved mistes journalistisk konkurrence, som er til fordel for kvaliteten. Det er principielt rigtigt, men konkurrencen er ikke meget bevendt, hvis hver af parterne er underbemandede og svage. Samarbejde mellem svage kan f.eks. føre både til mere dybdeborende journalistik og til en mere finmasket service journalistik. En mindre udredning fra Kulturministeriet i 2011 viste, at der faktisk er spredte eksempler på samarbejde mellem radio og tv, men udredningen tårner især vanskeligheder op, så det virker helt umuligt.

Medieaftalen fra 2012 lægger op et samarbejde mellem TV2 Regionerne og DR’s Distrikter, ”som også kan omfatte lokale dagblade med videre”. Det kræver bare nytænkning i mediebranchen og politiske visioner at få gjort noget ved det.

 



Kilden er DJs årlige lønstatistik for de enkelte virksomheder.

 

 

DR har som enhedsvirksomhed hidtil kun opgivet ét tal journalister, men for 2011 findes tal for hver redaktionel afdeling i DR, derfor også for DRs enkelte distrikter. Vi antager, tallene er stort set uforandrede i 2012, og så kan vi sige, at af DRs 854 journalister var de 202 ansat i Distrikterne. I 2007 havde DR i alt 914 journalister ansat, så der er sket et fald på 7 % i perioden 2007-2012, og idet vi antager, faldet er det samme i Distrikterne, var der 216 journalister i Distrikterne i 2007.

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

JA, DU SKAL ARBEJDE HÅRDT HER!

TV 2
Ansøgningsfrist: 10.03

Digital avisredaktion søger to barselsvikarer

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 18.03

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 22.02

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder til Bibliotekerne

Hillerød Kommune
Ansøgningsfrist: 20.02

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Kommunikationsmedarbejder

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 20.02

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02

Marketing- og kommunikationsmedarbejder

Naturhistorisk Museum Aarhus
Ansøgningsfrist: 22.02