Det vakte øjeblikkeligt kritik, da DR den 3. juli sendte fra skyderiet i Fields og i den forbindelse bragte et liveinterview med et øjenvidne, der havde givet førstehjælp til skudofrene.

Interviewet blev efterfølgende slettet fra DR’s platforme, og DR beklagede, at interviewet var blevet bragt, da øjenvidnet frembragte flere ubekræftede oplysninger og navne på ofre.

”Det er stærkt uheldigt og beklageligt på alle måder. Og det er da heller ikke noget, vi er glade for,” sagde Mads Damm, ledende redaktionschef i DR, dagen efter til Journalisten.

Interviewet medførte ikke bare kritik på sociale medier, men også ’et ekstremt stort antal klager til DR’, skriver Jesper Termansen, lytternes og seernes redaktør i DR, i en klumme.

I svar på klagerne har DR ifølge Jesper Termansen anført, at interviewet ikke overtrådte DR’s etiske retningslinjer. Det er Jesper Termansen dog ikke enig i.

”Men efter min opfattelse brød DR sine egne etiske retningslinjer i forhold til lige dette konkrete interview,” skriver han i klummen.

Hensyn til pårørende blev tilsidesat

Jesper Termansen vil på ingen måde bebrejde DR, at man som medie ønsker at interviewe den mand, der har det stærkeste vidneudsagn om, hvad der skete inde i indkøbscentret.

Men særligt i sådan en situation er der tungtvejende hensyn til både ofre, vidner og pårørende. 10 personer blev skudt i Fields den eftermiddag, og tre viste sig at være blevet dræbt. 27 blev såret af enten skud, eller mens de skjulte sig eller flygtede fra gerningsmanden.

”Mange, der havde pårørende i Fields som kunder, koncertgængere eller ansatte, må formodes at have siddet klinet til skærmen i frygt og uvished for, hvad der var sket med deres pårørende,” skriver Jesper Termansen.

De pårørende kunne DR have taget hensyn til ved at optage interviewet og sende det forskudt, så DR kunne vurdere, hvad der kunne bringes, inden det røg ud på landsdækkende tv, påpeger Jesper Termansen.

”Det er et grundlæggende princip i DR’s egne etiske retningslinjer, at DR både skildrer virkeligheden i al dens gru, men også tager et særligt og vigtigt hensyn til ofre, vidner og pårørende.”

”Og det er lige hér – i DR’s krav til sig selv om et særligt hensyn til vidnet og de pårørende – at lige dette interview efter min opfattelse overtrådte DR’s egne retningslinjer. For der blev ikke taget dette særlige hensyn,” skriver han i klummen.

Forsinkede interviews kan være en løsning

Redaktionen i DR Byen indskærpede på aftenen over for de udsendte medarbejdere ved Fields, at de skulle tale interview igennem med kilderne, inden de gik i gang med liveinterviews.

Mads Damm udtalte dagen efter til Journalisten, at han godt mener, at DR’s folk på stedet kan vurdere, om ”en kilde er i stand til at fortælle sin historie helt stille og roligt, når vedkommende er i sikkerhed”.

Jesper Termansen anerkender i sin klumme fuldt ud, at det ligger i jobbet at træffe nogle valg i en meget ekstrem situation, og at medierne – og ikke mindst DR – har pligt til at dække en begivenhed som i Fields, mens den sker.

Men, understreger han også:

”Journalister er ikke uddannet som krisepsykologer,” skriver han og uddyber, at det kan være svært for en udsendt journalist selvstændigt at vurdere en kildes tilstand.

Derfor bør der i den type situationer som ved Fields være en diskussion mellem reporteren og redaktionen derhjemme, før interviews med øjenvidner bliver bragt, mener Jesper Termansen:

”At forsinke interviewets udsendelse kan være én måde at gøre det på. Så har man muligheden for at klippe det ud, som ikke bør komme med. Og det ville således ikke være sket her, at et navn undslap, eller at detaljer om skudofrene, som ikke var bekræftet, pludselig blev offentliggjort.”

”I praksis vil det næppe være mange interviews, som kandiderer til så særlige omstændigheder.”