Hvis DR får lov til at sende ni minutters reklamer hver aften, er budget-overskridelsen dækket på mindre end to år.
REDNINGSPLAN. Forestil dig, at du er Kenneth Plummer. Chef for en virksomhed, der skal spare 287 millioner kroner. Du kan ikke hæve licensen. Det vil politikerne ikke tillade. Du kan ikke udvide kundekredsen, da den allerede omfatter stort set hele befolkningen. Du må heller ikke sælge koncertsalen, som er hovedårsagen til den dårlige økonomi.
Du har kort fortalt ingen andre muligheder end fyringer og besparelser for at få balance i regnskabet. Det forhindrer den politiske magtbalance, love, bekendtgørelser og EUs konkurrenceregler – men måske også manglende fantasi?
Journalisten har bedt tv-director Finn Kristensen på mediebureauet Mediacom om at beregne, hvor længe DR skal sende reklamer for at blive gældfri. Et konservativt skøn er 650 dage, det vil sige under to år med ni minutters reklame hver aften.
»Det går faktisk relativt hurtigt,« siger Finn Kristensen overrasket, da tallene dukker frem på hans lommeregner.
Selv om det måske ikke er så realistisk, at DR får lov til at sende reklamer, ville det være fantastisk, hvis det skete, siger Finn Kristensen.
»Vi er i en situation, hvor der er ubalance mellem udbud og efterspørgsel. Udbuddet – det vil sige mængden af reklameminutter på tv – er ikke stort nok. Mange af DRs seere er jo superinteressante for annoncørerne. For eksempel tror jeg, at den finansielle sektor og kulturlivet ville være meget interesserede i at reklamere på DR 2,« siger han.
De seneste måneder har der været en række opfindsomme forslag til, hvordan DR klarer den økonomiske knibe. Det er blevet foreslået, at Kulturministeriet overtager DRs koncertsal, hvilket ministeriet har afvist, fordi det ville koste staten to milliarder kroner. Omkring nytår tilbød ejendomsselskabet Pihl & Partner at købe koncerthuset for 375 millioner og sætte det på folkeaktier. Det afviste DR.
På Christiansborg har oppositionen anført af Socialdemokratiets mediepolitiske ordfører Mogens Jensen talt varmt for en økonomisk håndsrækning. Den idé lagde kulturminister Brian Mikkelsen død ved et møde med medieordførerne den 27. april 2007.
Ingen har endnu foreslået, at reklamer skal være DRs redningskrans.
Direktør i Dansk Annoncørforening Otto B. Christiansen siger, at DR helt sikkert er en interessant kanal for annoncørerne. Men han tror ikke, at det er en bæredygtig strategi, sælge reklameblokke på DR ligesom på TV 2.
»Det skal være mere eksklusivt. For eksempel at Matador Mix sponsorerer tv-serien Matador.«
En anden idé er, at dr.dk får indtægter ved at linke til producenternes hjemmeside, når de omtaler et produkt. Eller at private virksomheder sponsorerer en del af DR Byen ved at kalde det Sonys koncertsal eller Meyers kantine.
»Man kunne finde på mange ting,« siger Otto B. Christiansen, der vurderer, at DR nok kan hente 50 millioner om året.
Problemet er, at ingen i DR tænker på at skaffe sig indtægter, siger han.
»De har jo ikke noget salgsafdeling. De har været vant til, at licensen dækkede udgifterne, men nu har de brugt flere, end de havde.«
I Mediacoms regneeksempel skal DR 1 sende reklamer i tre gange tre minutter i primetime hver aften. Grundprisen er den samme som TV 2s reklamepris, der er indlagt en rabat på 50 procent og rating (andel af seerne i målgruppen, der kigger på programmet) er konservativt sat til syv.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Før i tiden var det langt fra ualmindeligt, at off tilbud kunne sende regningen videre til staten, når tingene gik skævt - sådan er det ikke mere.
Derfor er fremtiden: tæring efter næring.
Men der er nu også en del penge at spare for bl.a. DR, fordi sporten bliver så udmærket dækket på en masse andre måder, hvor det nye så er, at folk selv skal betale.
Udviklingen ses også på mange andre områder, fra skoler, sygehuse, sundhedsordninger, mv.
Idéen om, at DR kunne redde sig ud af krisen ved at skaffe sig ekstra indtægter er dødfødt. Årsagen er EU's konkurrenceregler. DR's public service-opgave er finansieret via statsmidler (licens opkrævet af staten og videregivet til DR). Og vi lader nu som om Danmark overholder reglerne. DR har derfor modtaget nøjagtigt det beløb i statsstøtte, der er nødvendigt for at DR kan udføre den opgave, der er pålagt i public service-kontrakten. Beløbet er et nettobeløb, idet der i forvejen er modregnet de kommercielle indtægter, DR allerede har. Hvis DR derfor skaffer sig ekstra kommercielle indtægter (f. eks. ved salg af reklameplads), skal dette beløb modregnes i statsstøtten. Dvs. at hver kommerciel krone DR tjener, vil medføre, at det samlede licensbeløb nedsættes med en krone. DR kan kun få flere eller færre statslige midler, hvis politikerne omdefinerer public service-opgaven, og staten skal fortsat stille det beløb til rådighed, som er nødvendigt for at en gennemsnitlig, veldrevet virksomhed kan løse opgaven (jfr. EF-domstolens berømte Altmark-dom fra juli 2003, C-280/00). Den måde, hvorpå det politiske flertal i øjeblikket forsøger at løse vanskeligheder ved at lade DR selv reducere PS-opgaven, er ikke i overensstemmelse med Traktaten.
Hvis DR får lov til at annoncere, vil TV2 miste reklameindtægter og komme til Christiansborg med hatten i hånden og 14 fyringstruede og grædende medarbejder på slæb.
Men det er meget besnærende, at det bliver Haribos kunder, der betaler for DRs overforbrug og ikke den almindelige skatteyder.