Aktuel, nærværende og levende. Det skal være kodeordene for Radio Møller, siger eksperterne i Journalistens radiopanel. De giver her en grydeklar opskrift på en kanal, der er god til at fortælle historier.
ÆTER. Flere aktuelle historier, højere tempo og mindre gymnasielærerradio.
Mikael Bertelsen bag mikrofonen. Og så lidt musik som muligt. Det er vejen til succes for den kommende news/talk-radio, Radio Møller.
Journalisten har nedsat et radiopanel af syv professionelle radiofolk, der her giver en færdig opskrift på, hvordan Radio Møllers profil og programflade skal se ud. Opgaven for panelet har været at skabe en kanal, der kan leve op til Kulturministeriets krav om, at radioen skal lave nyskabende, engagerende, dagsordensættende news/talk-radio – og opnå en lyttershare på mindst seks procent. Budgettet er 100 millioner kroner om året.
Meldingen fra radiopanelet er, at der ikke er brug for mere billig radio med værter, der taler med en eller to gæster i en time for åben mikrofon. Bemandingen på Radio Møller skal være bedre, programmerne kortere, og radiofoniske virkemidler som clean sound, reportage og montage skal bruges i hele fladen – ikke ligge i egne reservater.
Faktisk kan den nye FM4-kanal sagtens blive et stærkt alternativ til P1 – der er oceaner af plads at spille på. Trods gode takter er P1 nemlig for stiv, højpandet og alt andet end levende. Radio Møller skal være præcis det modsatte. For eksempel skal programfladen være meget mere båret af aktualitet.
»P1 er ikke hurtig nok, når der sker noget. Indimellem virker det, som om det skal være sket i forgårs, før P1 beskæftiger sig med det uden for nyhedsprogrammerne,« siger Suzanne Moll, medlem af panelet og formand for Per Stig Møllers FM4-udvalg.
»I dag er P1 det sidste sted, jeg ville lytte, hvis der pludselig sker noget stort,« siger Niels Pedersen, tidligere TV2 Radio.
Derfor skal aktualiteten i højsædet. Radio Møller afbryder med breaking news, når der sker noget stort ude i verden. Det er slut med historier om indenrigspolitiske magtkampe på Filippinerne, medmindre det sættes ind i en dagsaktuel og nærværende sammenhæng.
MORGEN MED MØLLER. Allerede fra morgenstunden vil lytterne kunne høre forskel på P1 og Radio Møller. Ifølge panelet skal der være to værter om morgenen, en nyhedsvært og en morgenvært. Og ligesom på P4's morgenflade fra distrikterne skal værterne sidde foran mikrofonen i samme studie. Det giver følelsen af, at de er ude på en fælles mission.
Lytterne må gerne kunne høre, at der sker noget bagved. Faktisk er det indimellem tilladt at researche for åben mikrofon og fortælle om historier, redaktionen prøver at hente hjem – hellere signalere 'live' end at servere forproducerede, uaktuelle indslag, lyder meldingen.
Den nye kanal bliver også mere levende ved at sende flere live-transmissioner fra reportere fra hele landet, noget DR har beskåret voldsomt de senere år, fordi det er for dyrt. Når regeringen præsenterer sit vækstforum, har Radio Møller en reporter på pletten med sendeudstyr.
HVOR P1 ER ABSTRAKT, skal Radio Møller være konkret. Og hvor P1 prioriterer væsentlige historier, skal Radio Møller prioritere historier, der er væsentlige – for lytterne. Hvis der har været Champions League i Parken, har Radio Møller haft en reporter med i omklædningsrummet efter kampen dagen før, og morgenholdet følger op med kommentarer og analyse med en ekspert i studiet. Hvis der forhandles finanslov, skal det omsættes til konsekvenser for lytterne. Og hvis filminstruktør Susanne Bier er gæst, skal hun spørges om, hvorfor det er så vigtigt, at hendes filmpublikum græder.
Omvendt skal Radio Møller ikke efterligne Go' Morgen Danmarks feel good-flade – bare uden billede. Eller som Niels Petersen siger:
»Der skal ikke være sofahjørneinterviews. Og ugebladshistorier skal man også være varsom med. Lytterne ønsker, at det skal handle om noget.«
Lars Vesterløkke, direktør for Ritzau og mangeårig DR-chef, har et tydeligt billede af, hvad Møllers lyttere efterspørger.
»Jeg har en ven, entreprenøren fra Lynge. Han er træt af P1, fordi P1 interviewer for mange kilder, der ikke selv har prøvet det på egen krop – men ved, hvordan vi andre skal gøre. Han vil være kernelytter,« siger Lars Vesterløkke.
PRIMETIME. MORGENEN er det tidspunkt, hvor der er flest radiolyttere, og ifølge radiopanelet skal fladen tilrettelægges, så der er tre minutters timenyheder klokken hel og to minutter klokken halv. Det vil kræve omkring 20 journalister på nyhedsredaktionen. De fleste medarbejdertimer skal nemlig bruges på resten af fladen.
»Der er i forvejen rigeligt med nyheder, men der er behov for at give lytterne overblik, konsekvens og mere nærvær,« mener Peter Genild, mangeårig DR-medarbejder.
I Kulturministeriets oplæg til kanalen fremgår det, at den skal være dagsordensættende, men det er nærmest umuligt med timenyheder af blot to-tre minutters varighed.
De fleste i radiopanelet er derfor enige om, at de journalistiske muskler skal bruges på programmerne mellem nyhederne – i tæt samarbejde mellem nyheds- og aktualitetsredaktionen.
Hvis kanalen skal leve op til de høje forventninger om at lave original og dagsordensættende journalistik, vil det kræve mindst 60-80 medarbejdere alene at lave nyheder og aktualitet, lyder et forsigtigt skøn. Tallet bliver dog noget lavere, hvis den kommende ejer – for eksempel TV 2, JP/Politiken, Berlingske Media eller MTG – leverer en del af stoffet.
MØLLER EFTER FROKOST. Om eftermiddagen skal Radio Møller satse på panel-radio, det vil sige programmer, der kombinerer indslag med debat i studiet. Inspirationen kunne man hente fra Mads og Monopolet på P3, Smagsdommerne på DR2, Netværket på P1 eller TV2 News' Ellemann og Lykketoft, hvor Martin Krasnik er vært. I panelprogrammerne om eftermiddagen må værterne gerne træde i karakter og være mere kontante end morgenværten. Et par bud kunne være klummeskribenten Majse Njor eller Clement Kjersgaard fra DR2's Debatten.
Radio Møller vil så vidt muligt undgå debatprogrammer, hvor to duellanter – det kunne være en gæst fra Cepos mod en fra Enhedslisten – går i flæsket på hinanden uden at respektere hinandens synspunkter. Det skaber kun dårlig stemning, og ingen bliver klogere.
Radioværterne er ifølge radiopanelet nøglen til kanalens succes. Og det må gerne være værter med personlighed og holdninger. TV2 Radio hyrede blandt andre stand-uppere som Casper Christensen, Lars Hjortshøj og Timm Vladimir og radiokendisser som Camilla Miehe Renard og Lars Daneskov.
Radio Møller skal finde værter, der er vidende og udfordrende – og noget billigere. Især DR2 har de senere år specialiseret sig i at finde værter med personlighed. Det gælder for eksempel Adam Holm og Nynne Bjerre Christensen på DR2 Deadline, Nikolaj Sonne fra gadgetprogrammet So Ein Ding, 'bonderøven' Frank Erichsen eller kokkene brødrene Price. Tidligere radio- og tv-vært Trine Gregorius bør også overvejes – hvis hun altså er blevet træt af at holde foredrag og medietræne erhvervschefer. Et yngre navn kunne være Kristian Leth, forfatter, forsanger i William Blakes og tidligere P1-vært på blandt andet Agenda.
I sidste ende kommer Radio Møllers succes imidlertid til at afhænge af evnen til at finde rising stars og opdyrke sine egne stjernefrø, lyder det fra flere i panelet. Talenter, man selv har opdyrket, vil give radioen identitet. Radiolyttere er nemlig som fodboldfans. Det skaber ikke goodwill blandt supporterne at købe stjernespillere hos modstanderholdet – og slet ikke, hvis det er spillere, der har toppet.
Hvis værterne skal brillere, skal de desuden have flere folk omkring sig end konkurrenterne i DR.
»De gode, yngre værter i DR knokler alene. De mangler et hold omkring sig, så de kan koncentrere sig om at gøre det, de er gode til, værtsrollen,« mener Tim Hinman.
Det betyder dog ikke, at værterne skal vide sig for sikre i sædet.
»Hvis man laver dårlige programmer, bør man være på vej til nyt job. Good or gone. Sådan bør det blive,« siger Tim Hinman.
FOR AT UDVIKLE NYE NAVNE tilslutter radiopanelet sig FM4-udvalgets ide om at lave et radioakademi. Men radioakademiet skal ikke kun være forbeholdt de unge. Hvis for eksempel Berlingske Media skal drive kanalen, skal avisens udenrigskorrespondenter på skift på akademiet for at lære Radio Møllers særlige måde at gøre det på – live, aktualitet, nærvær og historiefortælling.
Radioakademiet skal også nedbryde barriererne mellem medarbejdere, der laver hurtige nyheder og længere fladeprogrammer. For eksempel skal kulturjournalisterne kunne efteruddanne sig til nyhedsjournalister og omvendt.
»Hvorfor laver Henrik Milling for eksempel stadig kun musikradio? Han kunne lige så godt bruges til at få det tungere nyhedsstof ned på jorden,« siger Katrine Vejby, der selv har været på BBC's radioakademi for unge talenter.
Radio Møller bliver også et opgør med tendensen til, at journalister på elektroniske medier i stigende grad bliver generalister. Hvis radioen skal levere journalistik af høj kvalitet, kræver det fagjournalister tilknyttet stærke redaktioner – for eksempel politik, kultur, erhverv, debat, udland, Danmark og musik. Hver gruppe skal have en fagredaktør og fire-seks medarbejdere, der kommer fra for eksempel DR, TV 2, magasinverdenen eller aviser. Det vigtigste er, at de har indsigt, kildenet og tid til at dyrke området.
Jens Holme, tidligere chef for Radioavisen, erkender, at det måske lyder gammeldags.
»Men hvis man tager missionen på sig med at lave dagsordensættende og original journalistik, så kræver det journalister med faste stofområder,« siger han.
Med 100 millioner på kontoen er der luft i budgettet til, at fagredaktionerne laver programmer, der nærmer sig ambitionsniveauet hos for eksempel forbrugerprogrammet Kontant på DR1. Det vil sige en velpostret redaktion, der har ressourcer til at grave de historier frem, som kilderne helst ikke ser bragt til offentlighedens kendskab.
Men modsat DR skal medarbejderne ikke bare levere indhold til et bestemt sendetidspunkt. De skal også selv versionere deres historier til morgenfladen eller debatprogrammer, og de skal lægge nyhedsvinklede versioner på radioens hjemmeside, så de bliver en del af nyhedsstrømmen.
MØLLERS AFTEN. Om aftenen er det eneste tidspunkt, hvor Radio Møller af politikerne har fået lov til at fylde programfladen med musik – dog kun halvdelen af tiden. Også her skal ambitionerne være høje – højere end X Factor og musikradio med hitlister og laveste fællesnævner. Aftenprogrammerne skal ikke bare bestå af den velkendte billige løsning: En vært, der spiller plader og snakker. Programmerne skal have et stærkt journalistisk tilsnit med en redaktion, som evner at fortælle historier. Opskriften er en kombination af old school musikradio, historiefortælling og interaktion med lytterne.
Ligesom BBC2 skal Radio Møller hver aften have sin egen genre. Jazz mandag, soul tirsdag, rock onsdag og så videre. Det vil kunne tiltrække lyttere, der glæder sig til, at det bliver deres radioaften.
Den journalistiske inspiration til formatet kan man hente fra Musikprogrammet, der kørte på DR2 i en årrække med Anja Pil Overby som den nysgerrige og vidende vært. En soulaften kan for eksempel handle om musikbyen Chicago, der skabte Curtis Mayfield, manden, der skrev sange til sorte på vej op i et hårdt samfund. I dag er Chicago kendt for artister som Kanye West, der trækker tråde tilbage til klassisk soul og pop.
Fælles for musikprogrammerne er, at de skal lægge op til interaktion. Lyttere skal kunne kommentere musikken live under og efter programmet, og værterne skal stille om til lyttere ude i verden.
»Det kunne være danskere i udlandet, der giver tip til musik, de lige har hørt i Ghana eller Beijing. Det passer godt til målgruppen, der gerne vil have information med på en historiefortællende måde,« siger Katrine Vejby.
Målet er at skabe en kollektiv oplevelse, selv om folk sidder derhjemme i stuerne.
MÅLT I LYTTERE KOM TV2 Radio aldrig over en share på fire procent. Kravet fra politikerne er, at Radio Møller skal ligge på seks-otte procent, og det er ifølge panelet ikke umuligt. Radio Møller har nemlig den fordel, at den er reklamefri. Det vil tage tre-fem år at nå en share på seks procent – og hvis det skal lykkes, kræver det, at lytterne bliver hængende i lang tid, ligesom lytterne af P1 gør. Med andre ord skal radioen have noget at tilbyde hele dagen. Ellers siver lytterne andre steder hen.
Suzanne Moll håber, at den nye radiokanal bliver en fræk lillesøster.
»Det er den slags radio, jeg altid har ønsket mig. Jeg kan sagtens høre den her radio for
mig.«
illustration Simon bodh nielsen / LLustra fotos Scanpix
VÆRTER MED POWER
Radio Møllers værter skal være vidende og kompetente. De skal turde træde ud af den klassiske neutrale journalistrolle og bringe sig selv i spil.
Mikael Bertelsen
DR's evigt unge stjerne trænger til at udfordre sig selv. Han har musikaliteten og overblikket til at blive en Radio Møller-profil for eksempel om morgenen. Han kan vinde mange lyttere på sin humor og skabe en samhørighedsfølelse, man skal tilbage til P4 på P1 for at finde.
Majse Njor
Freelancejournalist og forfatter, der slog igennem med bog om Michael Laudrups tænder. Har skrevet klummer om stort og småt for blandt andet Eurowoman og ALT for Damerne. Har sødme og bid. Er ikke bange for at dele ud af sig selv. Ville passe fint ind som vært om eftermiddagen.
Clement Kjersgaard
Han er kontant, intelligent og er blevet bedre til at lytte. Han har personligheden og indsigten til at blive en god Radio Møller-vært på for eksempel debatprogrammer eller talkshows i de sene aftentimer.
Trine Gregorius
Kommunikationsrådgiver tilknyttet PrimeTime med en fortid på både TV2, Radioavisen og P3. Noget af en skrap dame, altid god for en kærlig opsang og en verbal lussing. Må nok droppe pladsen i DR's bestyrelse, hvis hun bliver vært hos konkurrenten.
illustration Simon bodh nielsen / LLustra fotos Scanpix
DIREKTØREN FOR DET HELE
Direktøren skal være et radiomenneske, der kan inspirere med-arbejderne, holde politikerne på afstand og forhindre, at ejerne bruger kanalen som pengetank.
Jesper Grunwald
Stod i spidsen for DR under nedkæmpningen af TV2 Radio. Arbejder i dag som selvstændig konsulent og er hyret til at hjælpe JP/Politiken med at vinde Radio Møller. Radiodirektør er en mulig slutstilling.
Dorte Carlsen
Chefredaktør for Midtjyske Medier, men med en fortid på P3, hvor hun var kanalchef. Har arbejdet otte år i DR, og det er så lang tid siden, at det er en fordel. Måske er tiden inde til at skifte til et medie, hvor pengene kommer af sig selv?
Suzanne Moll
Formand for Kulturministeriets FM4-udvalg, der lavede skitsen til news/talk-radioen, tidligere direktør for TV2 Radio og nu også medlem af Journalistens radiopanel. Jobbet ligger til højrebenet.
Olav Skaaning Andersen
Chefredaktør på B.T. Tidligere chef for blandt andet P1 Orientering, DR2 Udland og DR Sporten, som han reddede fra nedlæggelse. Vil kunne forsvare den nye radiokanal med hud og hår.
illustration Simon bodh nielsen / LLustra fotos Scanpix
RADIO MØLLER MED MINISERENS EGNE ORD
Indblanding
»Det bliver ikke kulturministeren, der skal udpege, hvem der så kører kanalen, for det gør dem, der har vundet licitationen. Og de har deres egen bestyrelse – de har deres direktion – det kan vi ikke blande os i.«
Udfordring
»Vi har lagt vægt på at give danskerne en stærk og anderledes radiokanal. Vi har valgt en kanalprofil, der udfordrer det eksisterende radioudbud med nyskabende programmer inden for kultur, samfundsstof, nyheder og debat, satire og musik og dermed vil levere kerne-public service af høj kvalitet. Vi sætter barren højt for den nye public service-kanal med rum til kompetent formidling og dyb indsigt.«
Indsigt
»Jeg vil ikke blande mig i kanalen, men overordnet sige, at jeg forventer mig medarbejdere, der har en dybere viden og en indsigt og en kærlighed til deres stofområde, men som kan formidle det på en lettere måde med færre kasser, end vi ser det i dag.«
Se hele interviewet med kulturminister Per Stig Møller (K) her på journalisten.dk.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeres bud på kanalens mulige værter er pudsige. Næsten alle sammen er kendte tv-værter. Har Journalisten glemt, at radio er det apparat UDEN skærm?
Og jeres stereotyper af P1 medarbejdere og gymnasielærere som vores eneste lyttere er jo for dumme til at man kan tage det seriøst. Har I overhovedet checket P1s lyttertal?
I siger reportager, montage, cleansound etc. som bud på "det nye" på en ny kanal. Den slags er der sgu da masser af på P1. Jeg laver selv en hel time hver uge.
Måske I skulle have lyttet til lidt radio, før I skrev artiklen? I stedet for bare at se DR2 og snakke om NPR, der i parentes bemærket er en hel del mere tør og båret af studieværter end P1. Prøv at tage en måneds tid i bilkø i USA og lyt til NPR. Det er nogle gange fremragende og klogt. Men for det meste er det ret jævnt og produceret for en bøjet dime. Med masser af halvgamle, støvede studieværter med gamle jazzplader i bagagen. Det er som om den danske debat kun tager udgangspunkt i de fede ting, man kan downloade til sin iPod. Det hele er jo ikke All Things Considered eller Radiolab. Der er masser af vildt kedeligt fyld på den daglige flade, som en dansk gymnasielærer også ville falde i søvn over - for nu at blive i en jargon, I kan forstå.
Ps. Man har de lyttere man fortjener. Jeg synes, at gymnasielærere er en god og klog skare, at have som DELMÆNGDE af min lytterskare. Lars Vesterløkkes entreprenørven er også velkommen.