100 millioner til en helt ny radiokanal. Fantastisk. Vi har simpelthen ikke kunnet holde fingrene væk og har tegnet videre på politikernes oplæg til den nye radio. Derfor har Journalisten nedsat et panel med syv professionelle radiofolk, som kommer med et bud på, hvordan Radio Møllers radioaktivitet vil overstråle dinosaurerne i DR Byen.
Men Journalisten slukker også for radioen og vinkler skriverierne hen mod sportens verden, hvor grænserne mellem pr-arbejde, product placement og journalistik rykker sig i disse år.
Derudover er der en opfølgning på pressedækningen af Helle Thorning-Schmidts skattesag, Peter Meistrup fortæller hvordan man kommer under huden på embedsmænd uden at høvle den af med aktindsigt og så kan du møde journalisternes dommedagsmaskine: artikelmaskinen.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.