»Den var ikke gået i Norge.« Sådan lyder kommentaren fra den norske Forbruger-ombudsmand Torfinn Bjarkøy, som kommentar til Aalborg Stiftstidende, der har tilbudt annoncørerne redigerende indflydelse på særtillæg.

Hvis en norsk avis havde udsendt et brev, hvor de tilbød annoncørerne, at enhver annonce i et særtillæg ville blive byttet for redaktionel omtale, ville sagen aldrig været endt på Forbrugerombudsmandens bord. I Norge forsøger branchen selv at rydde op.
Det forklarer den norske Forbrugerombudsmand Torfinn Bjarkøy, der hovedrystende har erfaret, at hans danske kollega Hagen Jørgensen har fået den kolde skulder af det danske Pressenævn, der har afvist at behandle hans klage over Aalborg Stiftstidendes brug af metoden. (Se JOURNALISTEN nummer 12, 14, 15 og 17 fra 1998, samt nummer 1 fra 1999).
»Hele branchen i Norge fører en offentlig debat om såkaldt tekstlignende, skjult reklame,« siger Torfinn Bjarkøy til JOURNALISTEN.
»Journalister og redaktører er gået sammen om en stram selvjustits. Og et brev, som det Aalborg Stiftstidende har sendt ud, ville i Norge øjeblikkeligt blive stoppet af parterne selv. Jeg ville ikke behøve løfte en finger,« siger Torfinn Bjarkøy.
Han kan ikke give nogen forklaring på, hvorfor Dansk Journalistforbund og Danske Dagblades Forening – der ellers i fællesskab har udarbejdet et højstemt kodeks mod tekstreklame – ikke selv har løftet opgaven.
»I Norge har vi et konstruktivt samarbejde. Jeg kan ikke forklare forskellen,« siger Torfinn Bjarkøy.
 

Advarsel til faget
Torfinn Bjarkøys kommentar faldt umiddelbart efter hans indlæg til temadebatten i Eigtveds Pakhus i København den 20. januar. Debatten var arrangeret af Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen, der ønskede to emner drøftet igennem med journalister, redaktører og reklamefolk: De stærkere virkemidler i reklamen – og erhvervslivets stigende brug af redaktionel omtale af deres produkter og ydelser.
Hagen Jørgensen lagde ikke skjul på, at sidstnævnte punkt var kraftigt inspireret af hans sag mod Aalborg Stiftstidende, der netop nu ligger til juridisk vurdering hos Rigsadvokaten.
»Min henvendelse til Pressenævnet var ment som en venlig henstilling om at løse egne problemer på egen boldgade – pressen. Det blev ikke opfattet sådan. Derfor må sagen nu behandles i reklamens regi – det vil sige i Sø- og Handelsretten. Er det en fordel?« spurgte Hagen Jørgensen retorisk fra talerstolen – med blikket rettet ud over de forsamlede pressefolk.
»Efter min opfattelse er en sammenblanding af annoncer og redaktionelt stof ikke alene snyd – det skader også den ytringsfrihed, der er så vigtig i et demokratisk samfund – nemlig presseytringsfriheden. Hvis vi ikke længere tør tro på den enkelte journalist eller det enkelte medie, mister medierne deres funktion som dem, der holder øje med beslutningstagerne.«

DJ: sæt en grænse
Næstformand i Dansk Journalistforbund Christian Kierkegaard fremhævede, at sagen om Aalborg Stiftstidende rejser det spørgsmål, hvordan en annonceavis skal udformes, for at kunne leve op til reglerne for god presseskik.
»Det havde været spændende, hvis Pressenævnet havde sat grænsen,« sagde Kierkegaard. »Problemet skal ikke løses med lovgivning, men med selvjustits. Redaktører og journalister må sammen sætte grænsen. Vi skal for enhver pris undgå indblanding udefra,« sagde Kierkegaard.
Daværende formand for Danske Dagblades Forening, Nils Thostrup, har med udgangspunkt i sagen mod Aalborg Stiftstidende, kaldt Forbrugerombudsmanden »en misforståelse« og understreget, at »læserne kan tænke selv«. Thostrup have meldt afbud til debatten, men hans substitut, direktør for DDF Ebbe Dal, var en veloplagt afløser.
»Læserne kan tænke selv,« sagde Ebbe Dal. »I får mig ikke til at sige, at det ikke er i orden at lave tillæg med omtale af produkterne.«
Og så kunne Hagen Jørgensen sige tak for i dag. Måske en anelse misundelig på Torfinn Bjarkøy. Sidste nyt fra Norge er, at journalister og redaktører selv har forbudt, at der på Internettet oprettes såkaldte »hyperlinks« – direkte klik-forbindelse – fra redaktionelle sider til annoncer.
»Jeg så et link fra en artikel om slankemidler til en reklame. Jeg spurgte i et brev pressens organisationer, om det var i overensstemmelse med god presseskik. Nu har de selv forbudt det,« fortæller Torfinn Bjarkøy.