Inden du prøver at sælge din ide til en ny kunde, så læs lige videre. Måske skal du slet ikke ringe til den redaktør alligevel, men det kommer vi tilbage til. Først en ordentlig opsang:

Alt for mange skrivende freelancejournalister er ikke gode til at sige nej til opgaver, når en "ny" redaktør ringer. Vi opfatter opfordringen som et skulderklap og snupper alt, uanset om vi har forstand på stofområdet eller ej. Det sker ikke nødvendigvis på grund af grådighed. Forklaringen er nok nærmere, at vi freelancere tror, vi kan skrive om alt. Resultatet er, at en stor del af de artikler, vi afleverer, i bund og grund burde makuleres.

Og hvor har jeg så den viden fra? Den har jeg fra en undersøgelse, som bladskrædderen Flemming Sørensen og jeg lavede for trekvart år siden. Vi spurgte 20 redaktører fra vidt forskellige blade om freelancejournalisters stærke og svage sider. Derudover skulle redaktørerne give point efter, hvor gode freelancere er til for eksempel at lave rubrikker, skrive billedtekster, indrette sig efter bladets grammatiske linje og til at aflevere artikler, der kan gå direkte i trykken. På de fire områder dumper vi stort. Nogle freelancere afleverer såmænd artikler helt uden rubrikker og billedtekster.

Nu sidder der måske en del fastansatte journalister og tænker: Jamen, så kan vi da sagtens klare os blandt de frie fugle. Hertil vil jeg blot konstatere, at de fleste vil dø af sult. Det handler jo ikke bare om at kunne skrive, freelanceren skal blandt andet også være skrap til at sælge sine ideer og til at opdyrke nye kunder og pleje de gamle. Det er hårdt, men spændende at være freelancer. Nå, tilbage til den undersøgelse, vi har foretaget blandt 20 redaktører.

Sjusker med researchen
Vores stærke sider er, at vi har respekt for deadlines og evner at følge artiklerne op. Til gengæld kender vi ikke tilstrækkeligt til bladets målgruppe og koncept. Flere redaktører fornemmer ligefrem, at vi ikke læser de blade, vi skriver til.

Opsangen i indledningen er med andre ord redaktørernes delkonklusion.

Jeg ved godt, at undersøgelsen kun kan bruges til at give et fingerpeg. Men tendensen er tydelig.

Redaktørernes kritik er i mindre grad rettet mod de enkelte blades etablerede freelancere. Den manglende professionalisme er mest udtalt hos "nye" freelancere, som måske kun har skrevet en eller to artikler til de enkelte blade. Mere bliver det ikke til.

I mine første år som freelancer har jeg selv prøvet det. At få artiklen tilbage påstemplet: Uegnet til vores blad. Sådan et nederlag gør ondt – især på selvtilliden. Det værste af det hele er, at nederlaget kunne være undgået, bare jeg havde været mere omhyggelig. Jeg skulle aldrig havde kastet mig over stofområder, som jeg ikke vidste en pind om og slet ikke interesserede mig for.

Stærke og svage sider

I dag koncentrerer jeg mig om en håndfuld faste kunder, hvoraf jeg har haft de fire siden 1992. Jeg er til erhvervsstof – det er i øvrigt en niche, kun få freelancere interesserer sig for.

Gennem årene er jeg også blevet bevidst om mine svage sider og er for eksempel ikke god til at skrive lange "halvvidenskabelige" artikler og analyserende forbrugsstof til konceptmagasinerne. Erkendelse er en forudsætning for forbedring.

Mit råd er, at du skal tænke mere professionelt og langsigtet. Det er jo en forretning, du driver. Sæt dig nogle mål og læg en strategi for, hvordan du når disse mål, så bliver det hele meget nemmere.

Skriv for guds skyld kun om stofområder, der interesserer dig.

Vær ambitiøs og lav en liste med de fem blade, du allerhelst vil skrive til. Kunden må gerne passe ind i din forretning, så du måske kan udnytte den viden, du får, til andre blade. Skriver du for eksempel en masse lange, researchtunge artikler, ville jeg finde et blad, der har brug for historier, der er lettere at gå til.

Lav grundig research på bladets målgruppe, linje og opbygning og slå så til med en historie, redaktøren bare ikke kan komme udenom. Er du usikker på, om ideen nu er god nok, så vent til du får en bedre ide. Tålmodighed er afgørende for, om din strategi holder. Kemien spiller også ind. Samarbejdet udvikler sig kun i den rigtige retning, hvis kemien mellem redaktøren og dig er god.

Derudover savner redaktørerne ifølge vores undersøgelse akkuratesse, så lad kilderne læse dine artikler igennem og få også dine kolleger til det ind imellem, så bliver artiklerne skarpere.

Kvalitetsmæssigt er vi aldrig bedre end vores sidste artikel, så vær ydmyg og professionel. Det er den slags journalister, redaktørerne efterlyser – også i fremtiden.