Chefredaktør undrer sig over, at hverken journalister eller chefer er mere villige til at tage på efteruddannelse. Dygtigheden eroderer, siger han og opfordrer sine medarbejdere til at uddanne sig – på DjE, på universiteter og på dannelsesrejser.

"Dansk presse og danske medier har behov for at medarbejderne hele tiden uddanner sig." Det siger Politikens chefredaktør Bo Maltesen og langer ud efter både ledelse og medarbejdere:

"Arbejdsgiverne har pligt til at efteruddanne og videreuddanne sine medarbejdere for bladenes egen skyld. Gør vi ikke det, får vi en langsomt eroderende medarbejderstab. Men journalisterne har samme pligt, og jeg er ærgerlig over, at der ikke er flere, der interesserer sig for en gang imellem at bruge en uge af deres liv på at blive bedre journalister. Både de yngre og de ældre skulle gerne holde årene ud i branchen, og nu, hvor det er ulvetider, gælder det om at være så velanskrevet som muligt."

Bo Maltesen mener, at nogle chefers modvilje mod efteruddannelse skyldes, at DjE-kurserne af nogle betragtes som en uges betalt frihed, hvor folk kan rejse til eksotiske steder, uden at det gavner arbejdspladsen. Når mange journalister ikke søger, mener han, det hænger sammen med, at de dels er bange for at erkende, at de har behov for at uddanne sig, dels udviser en øget tendens til redebyggeri. De vil simpelthen helst ikke hjemmefra.

"Man skal altså også gøre noget for sig selv, og der er da tilbud, der foregår som dagskurser i København og nu også fjernundervisning via nettet," siger Bo Maltesen.

Ifølge ham skal efteruddannelse være til gavn for såvel arbejdspladsen som personen selv. Han synes, det er absurd at søge et skrivekursus i Florida eller sprogkursus i Spanien, hvis man har brug for at blive en bedre redaktionssekretær.

 

Sløve bananer
Selv om Bo Maltesen to gange årligt sammen med Politikens tillidsrepræsentant, Lars-Bo Larsen, opfordrer journalisterne til at efter- og videreuddanne sig, så er der kun 10-12 af avisens 160 journalister, der reagerer. De fleste er gengangere, mens mange aldrig har været på kurser i de år, de har været ansat på avisen.

Lars-Bo Larsen synes, det er risikofyldt ikke at sørge for hele tiden at opdatere sin viden, og han forstår ikke, hvorfor der ikke er flere, der søger efteruddannelse. Politiken opfordrer endda til, at medarbejderne selv skræddersyr deres egen efteruddannelse. Men kun få reagerer.

"Det er dybt mærkeligt, og jeg synes, de er nogle sløve bananer, når de ikke søger," siger Lars-Bo Larsen.

Blandt de 10-12 journalister, der søger om efteruddannelse, er der nogle, der får at vide, at de gerne må komme på efteruddannelse, men at det kursus, de har søgt, ikke er relevant for dem. Til gengæld kommer Bo Maltesen så med et andet forslag.

"Vi har folk, der tager orlov et halvt år for at læse på universitetet. Det er fantastisk at få en tilbage, der har læst for eksempel europæisk politik. Det, jeg kalder "dannelsesrejser", er også vigtigt. For eksempel at opholde sig 14 dage i USA, Østen, England eller Tyskland og lære noget om et emne eller for eksempel tilbringe en uge på The Guardian," siger Bo Maltesen.

Det undrer også Bo Maltesen, at der ikke er flere, der søger Pressens Uddannelsesfond om støtte til projekter for eksempel i forbindelse med sabbat-ordningen.

"Når man tænker på, hvor mange penge, der flyder rundt i systemet, så er det ærgerligt, at der ikke er flere, der har seriøse forslag til selv at lave deres egen efteruddannelse.

 

En anderledes branche
Det er ikke kun journalister, der har svært ved at tage sig sammen til at uddanne sig. Branchens ledere vil også hellere blive hjemme.

"For et par år siden forsøgte DDF at lave en lederuddannelse, men måtte droppe det, fordi der ikke var nok, der søgte den," siger Bo Maltesen.

"Vi hører hele tiden om bladdød, spareplaner og fyringer – det er da oplagt, at det er nødvendigt med både ledelseserfaring og medarbejderkompetence," siger chefredaktøren, der erkender, at han heller ikke selv kommer af sted.
Ifølge Bo Maltesen ser han hver dag fejl, der skyldes, at folk ikke sørger for at følge med og uddanne sig.

"Værktøjet skal slibes," siger han.

Når Bo Maltesen i dag – en sjælden gang – skal ansætte en journalist, kigger han på, om det er en, der vil videreuddanne sig.

"Jeg kigger på, om de har lavet noget andet end journali-stik, om det er folk, der er villige til at være bredere orienteret og tør vove noget. Det kan være, at de har sejlet verden rundt med et sejlskib eller taget fri for at læse tre måneder på universitetet. Vores fag tager udgangspunkt i virkeligheden, og det er nødvendigt, at journalister jævnligt tanker op i den virkelighed. Der er folk nok, der har siddet og pillet i deres navle i 30 år. Jeg undrer mig over, at der ikke er flere historier i pressen i dag om det virkelige liv. Man skulle tro, journalister hverken havde børn, gamle forældre eller biler, der bryder sammen. Der er utroligt få historier fra virkeligheden, men der er til gengæld utroligt mange rapport-historier."

Politiken arrangerer flere interne kurser. Alle redaktionssekretærerne har været på kursus internt, og senest har avisen hyret Ebbe Grundvald fra SDU til et sprogkursus. 91 journalister var på et en-dags danskkursus. I løbet af tre måneder blev der holdt otte-ni kurser, som journalisterne med Bo Maltesens ord "med mild tvang" deltog i.

Læs også: Rift om kurser og Efteruddannelse er vitalt