NYTÆNKNING. Uh – det er hårde tider at være freelancer i journalist generelt. Finanskrise og pres og fyringer. Lønningerne stagnerer, opgavemængden skrumper ind, konkurrence og smalhals.

Men ordet krise betyder 'forskel/forandring' på græsk, og det kan faktisk lade sig gøre at bruge forandringens vinde til at bære sig et nyt sted hen. Uden at ligge under for, hvad andre synes er rigtig journalistik.
Med til historien hører, at undertegnede siden studiet på RUC har haft en kant af … underlødighed. Sådan går det, når man i stedet for studiejob på Christiansborg skriver triviallitteratur til FamilieJournal. »Det kan enhver da gøre,« sagde mine kloge medstuderende hånligt.

Jeg slog blikket ned og skrev videre i al diskretion. Småflov, men godt underholdt undervejs og en hel del rigere end uden mit bijob, mens jeg tænkte: "Gu kan I ej. I har nemlig kilometers distance til almindelige mennesker, og får I selv almindelige problemer, så tænder I for CNN og blokerer indadtil."

Alligevel lod jeg mig engagere som chefredaktør til en god hyre på et specialmagasin, der krævede normal journalistisk opførsel, og her sad jeg så og røvkedede mig. Ja, jeg vil ligefrem sige, at jeg blev dummere dag for dag. Så jeg løsrev mig og blev selvstændig med en intention om at bruge mit arbejdsliv tæt på mennesker og på at indhente viden, som jeg rent faktisk kan udkrystallisere livsvisdom af.

Sådan gik nogle fine freelanceår, hvor jeg stort set kun skrev om krop, køn og nære relationer.
Jeg tog også en sexologuddannelse. Hvordan jeg helt konkret skulle komme til næste niveau med min faglige vinkel, stod imidlertid først helt klart for mig denne vinter.

Jeg mødtes med en flok freelancekolleger i et havehus i Brønshøj, sammenbragt for at støtte hinanden i at udfolde nye drømme på kanten af journalistfaget. Her sad kompetente kolleger roligt og lyttede og tog min ambition om at gøre kærlighed til business dybt seriøst. Ikke nok med det; de hjalp med at brolægge vejen derhen.

Forløbet udrettede store ting for min faglige identitet. Ikke mindst fik jeg en klar fornemmelse af, at det ikke bare er muligt at sprænge fagets grænser nu, det er både nødvendigt og livgivende.
Jeg ved nu, at professionel succes og personlig branding ikke handler om at overbevise nogen, men om at træde frem. At vælge. Og at træde i karakter.

Så her har I mig. NU springer den falske journalist ud af skabet og vifter med alle sine farverige gevandter. Fra nu af vil jeg ikke bare jagte kilder, der siger det, jeg gerne vil høre – jeg vil selv sige det. Jeg vil have det sjovt undervejs, kun skrive historier, jeg selv tror på, og som kan bidrage med noget positivt.

Er du også i journalistisk identitetskrise? Skift hest, hvis den, du rider på, er død. Og vær beredt på, at din næste ganger måske skal se anderledes ud end den gamle. Gør noget. Tør noget. Intet forhindrer vel nogen af os i at gå til kanten i det kendte fagfelt og genoplive os selv i nye former.

Er der en lille forfatter gemt derinde? En konsulentdrøm? Shine den op, gør hobby til job, og brug det, du brænder for. Længe leve arbejdsglæden, hvor lysten driver værket.
Og vær velkommen, alle journalistiske bastarder.

Seancen i havehuset dækker over, at Sara Skaarup deltog i DJ's Virkelighedsvinklingsworkshop for freelancere ledet af Dan Larsen.

Sara Skaarup, freelancejournalist, forfatter og sexolog