Vækstfremmere

  Frie agenter er godt for business, og de går strålende tider i møde på et arbejdsmarked, hvor mange vil komme til både at sælge og købe arbejdskraft. OMPLANTNING. De befinder sig i gråzonen mellem at være lønmodtagere og selvstændige. Der findes cirka 150.000 i Danmark, der bliver flere og flere af dem, og de lyder mange fantasifulde navne: Frie agenter. Solo-selvstændige. Freelancere.

  Frie agenter er godt for business, og de går strålende tider i møde på et arbejdsmarked, hvor mange vil komme til både at sælge og købe arbejdskraft.

OMPLANTNING. De befinder sig i gråzonen mellem at være lønmodtagere og selvstændige. Der findes cirka 150.000 i Danmark, der bliver flere og flere af dem, og de lyder mange fantasifulde navne: Frie agenter. Solo-selvstændige. Freelancere. Atypisk beskæftigede. Det 3. arbejdsmarked.

Fælles for dem er, at de arbejder tidsbegrænset for skiftende arbejds-givere – og at de i stigende grad bliver efterspurgt som fleksibel, specialiseret, topmotiveret og kvalitetsbevidst arbejdskraft. Kort sagt: De skaber vækst.

Det var det gennemgående budskab på konferencen »Vækst gennem freelancere og mikrovirksomheder«, som Dansk Journalistforbund, FTF, Dansk Magisterforening og Forbundet Kommunikation og Sprog arrangerede den 18. marts på Christiansborg.

Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen talte på konferencen om regeringens iværksætter-politik. Om gazeller, vækstfond og 'kloge penge'. Men som flere af de øvrige oplægsholdere var inde på, har ministeren ikke helt fattet, at traditionelle iværksættere er noget andet end frie agenter.

»Når Bendt Bendtsen taler til de solo-beskæftigede om omsætning, ansatte og konkurrence, er det som at invitere nye bridgespillere ind på et skakkursus,« sagde juristen Margrete Bak, der i sit firma Solo Jobdesign rådgiver frie agenter.

Ifølge Margrete Bak handler solo-beskæftigelse mere om netværk og samarbejdsrelationer. Om »konkollega-skaber«, hvor man i højere grad sam-arbejder med dem, man traditionelt vil opfatte som sine konkurrenter.

Margrete Bak understregede også – som modvægt til ministerens snak om gazeller og vokseværk – at man som freelancer netop ikke skal ansætte folk, men derimod hyre andre selvstændige til at løse konkrete opgaver, når der er tryk på.

Ifølge Christian Bason fra Rambøll Management, der gennem nogle år har undersøgt freelance-markedet, er frie agenter vækst-agenter.

»De er katalysatorer for værdi-skabelsen i vidensøkonomien. De efterspørges i vidensamfundets vækstbrancher. Og de er højtuddannede, som skaber innovation og vækst,« mener Christian Bason.

Som flere andre peger han på, at de atypisk beskæftigede ofte er gladere for deres arbejde, at de arbejder hårdere og længere tid, og at en stor del af dem tjener godt.

»Der burde faktisk værre større
prestige i at være fri agent end almindelig lønslave, for det er meget sjovere,« sagde Christian Bason.

En af dem, der for nylig selv blev skubbet ud i en tilværelse som fri agent, er DRs tidligere generaldirektør Christian Nissen. Han var med på konferencen, fordi han i mange år var én, der hyrede freelancere til korte og længerevarende forløb i sin virksomhed. Enten til løsning af outsourcede opgaver eller til udviklings- og supportopgaver i DR.

Christian Nissen ser en stor fremtid for freelancere, fordi man mange steder ganske enkelt producerer på nye måder. Ifølge ham er vi på én led på vej tilbage til før industrialiseringen, til bondesamfundet, hvor der ikke var nogen opsplitning mellem arbejde og fritid. Samtidig har vi i dag et vidensamfund, hvor produktionen teknologisk kan distribueres på alle tænkelige måder og ikke er bundet af geografi.

»Vi har fået et nyt arbejdsmarked, hvor traditionelle begreber som ar-bejds-giver og arbejdstager ikke længere giver mening. Mange er på samme tid arbejdssælgere og arbejdskøbere,« mener Christian Nissen, der samtidig forudser, at det kollektive lønsystem vil bryde sammen som en konsekvens af det nye arbejdsmarked.

Konferencen viste, at der samfundsmæssigt er et stort vækst-potentiale i de frie agenter, fordi de med deres viden og innovative drive bidrager til at skabe vækst i andre virksomheder. Flere var inde på, at blandt andet skatte- og dagpengeregler gør det unødigt svært at starte for sig selv, og at rådgivningen til freelancerne kan blive bedre. Men at der på et europæisk arbejdsmarked, som er under hastig forvandling, bliver der brug for mange flere solo-beskæftigede, end der er i dag.

Kortlægning

KRUDT. Det var ikke et konkret løfte, men det smagte af fugl, og Dansk Journalistforbunds formand, Mogens Blicher Bjerregård, var ikke sen til at fange den i farten.

På konferencen lovede Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen nemlig at se positivt på en undersøgelse, der skal kortlægge den vækst, som frie agenter skaber. En vækst, der betyder skabelse af jobs i andre virksomheder – beskæftigelse afledt af de opgaver, som de 150.000 frie agenter og mikrovirksom-heder løser på det danske arbejdsmarked.

Der findes i dag stort set ingen statistik på dette område, og derfor hilste Mogens Blicher Bjerregård ministerens melding velkommen:

»Det er nødvendigt at få lavet den undersøgelse hurtigst muligt. Kun på den måde kan vi nemlig få vækket folketingspolitikerne, så de forstår, hvor meget jobvækst der er i denne gruppe,« siger han. /mhj

Kronik-konkurrence

TÆNK. Der er 30.000 kroner i præmier til dem, der i kronik-form giver de bedste bud på en stærk fremtid som fri agent. Emnet er »Freelancere og mikrovirksomheders betydning for udviklings- og beskæftigelsesmulighederne i Danmark«. Fristen er den 18. september, og man kan læse mere om konkurrence-betingelserne på www.journalistforbundet.dk/sw15966.asp/

0 Kommentarer