Børsen har i år bygget om og fået et bedre ventilationsanlæg og dermed et bedre indeklima. For at gøre indeklimaet endnu bedre, har ledelsen oprettet en ny husorden, som dog ikke bliver bifaldet af alle medarbejdere.
Husordenen betyder, at medarbejdere ikke selv længere må hænge billeder op på væggene, potteplanter dur ikke på skrivebordet, og skrivebordet skal være ryddet efter endt arbejdsdag. Hver fredag bliver alle papirer på skrivebordene smidt ud.
»Mange af de her regler handler om, at man skal kunne gøre rent effektivt i rummene,« siger tillidsmand Peter B. Rasmussen.
Men billeder på væggene forhindrer jo ikke rengøring – hvad er tanken bag det?
»Det har mange også sat spørgsmålstegn ved. Jeg må indrømme, at jeg også undrer mig,« siger Peter B. Rasmussen.
»Der er nogle af medlemmerne, som synes, at det her er lidt vidtgående. Man har brugt ord som ”dukse” og et begreb som ”Farlig Fredag”, og det er rigtigt, at nogen er blevet stødt af det. Tingene skal være ensartede herinde nu,« siger han.
Farlig Fredag
Farlig Fredag betyder, at medarbejdernes skriveborde skal være ryddet fredag eftermiddag. Ellers bliver tingene, som ligger på skrivebordet, smidt væk.
»Folk er irriterede over det ud fra den tankegang, at de skal lave journalistisk arbejde, og der vil de gerne kunne få fat på papirer så nemt som muligt,« siger Peter B. Rasmussen.
Peter B. Rasmussen mener, at arbejdspladsen er blevet mere moderne, når det kommer til kontorernes indretning.
Og mindre personlig?
»Jo absolut,« siger Peter B. Rasmussen, der oplyser, at den nye husorden vil blive taget op på generalforsamlingen d. 19. december.
Slut med ”Jul Det’ Cool”
Medarbejderne på Børsen kan også vinke farvel til særegne ringetoner. Således står der i husordenen:
"Ringetoner kan være sjove, men de sjove kan også forstyrre dine kolleger. Vælg en neutral ringetone og ikke MC Einar’s ”Det er jul det cool” og lignende,” står der.
Chefredaktør Anders Krab-Johansen siger, at Farlig Fredag er hans opfindelse.
»Når man skal lave en ny fælleskultur, så virker det nogle gange bedre, hvis man har noget, der slår igennem. Og det her er selvfølgelig selvironisk. Vi siger, at når I går hjem fredag, skal I have ryddet op. Det farlige består i, at hvis man har noget liggende, så forsvinder det,« siger Anders Krab-Johansen.
»Siden maj har vi bygget om herinde. Nu har vi fået bedre ventilation og bedre indeklima, og for at gøre det endnu bedre må vi sikre, at vi ikke roder så meget. Snavs og uorden gør, at vi ikke kan få gjort ordentligt rent,« siger han.
Hvorfor må man ikke hænge billeder op?
»Nu sidder vi i storrum frem for i små lokaler, så i stedet for at vi får alle mulige forskellige rammer, så har vi bedt vores indretningsarkitekt finde en type ramme, man kan hænge billeder op i. Det gør, at vi ikke får alle mulige forskellige rammer,« siger han.
Tillidsmanden siger, at kontorlandskabet er mindre personligt i dag end for fem år siden. Er det godt eller skidt?
»Vi er lige flyttet ind. Det er ligesom når man flytter ind i en ny lejlighed – der ser det jo heller ikke personligt ud lige med det samme,« siger han.
Væk med billeder og potteplanter på Børsen
Børsen har i år bygget om og fået et bedre ventilationsanlæg og dermed et bedre indeklima. For at gøre indeklimaet endnu bedre, har ledelsen oprettet en ny husorden, som dog ikke bliver bifaldet af alle medarbejdere.
Husordenen betyder, at medarbejdere ikke selv længere må hænge billeder op på væggene, skrivebordet skal være ryddet efter hver endt arbejdsdag og potteplanter dur heller ikke på skrivebordet.
»Mange af de her regler handler om, at man skal kunne gøre rent effektivt i rummene,« siger tillidsmand Peter B. Rasmussen.
Men billeder på væggene forhindrer jo ikke rengøring – hvad er tanken bag det?
»Det har mange også sat spørgsmålstegn ved. Jeg må indrømme, at jeg også undrer mig,« siger Peter B. Rasmussen.
»Der er nogle af medlemmerne, som synes, at det her er lidt vidtgående. Man har brugt ord som ”dukse” og et begreb som ”Farlig Fredag”, og det er rigtigt, at nogen er blevet stødt af det. Tingene skal være ensartede herinde nu,« siger han.
Farlig Fredag
Farlig Fredag betyder, at medarbejdernes skriveborde skal være ryddet fredag eftermiddag. Ellers bliver tingene, som ligger på skrivebordet, smidt væk.
»Folk er irriterede over det ud fra den tankegang, at de skal lave journalistisk arbejde, og der vil de gerne kunne få fat på papirer så nemt som muligt,« siger Peter B. Rasmussen.
Peter B. Rasmussen mener, at arbejdspladsen er blevet mere moderne, når det kommer til kontorernes indretning.
Og mindre personlig?
»Jo absolut,« siger Peter B. Rasmussen, der oplyser, at den nye husorden vil blive taget op på generalforsamlingen d. 19. december.
Slut med ”Jul Det’ Cool”
Medarbejderne på Børsen kan også vinke farvel til særegne ringetoner. Således står der i husordenen:
"Ringetoner kan være sjove, men de sjove kan også forstyrre dine kolleger. Vælg en neutral ringetone og ikke MC Einar’s ”Det er jul det cool” og lignende,” står der.
Chefredaktør Anders Krab-Johansen siger, at Farlig Fredag er hans opfindelse.
»Når man skal lave en ny fælleskultur, så virker det nogle gange bedre, hvis man har noget, der slår igennem. Og det her er selvfølgelig selvironisk. Vi siger, at når I går hjem fredag, skal I have ryddet op. Det farlige består i, at hvis man har noget liggende, så forsvinder det,« siger Anders Krab-Johansen.
»Siden maj har vi bygget om herinde. Nu har vi fået bedre ventilation og bedre indeklima, og for at gøre det endnu bedre må vi sikre, at vi ikke roder så meget. Snavs og uorden gør, at vi ikke kan få gjort ordentligt rent,« siger han.
Hvorfor må man ikke hænge billeder op?
»Nu sidder vi i storrum frem for i små lokaler, så i stedet for at vi får alle mulige forskellige rammer, så har vi bedt vores indretningsarkitekt finde en type ramme, man kan hænge billeder op i. Det gør, at vi ikke får alle mulige forskellige rammer,« siger han.
Tillidsmanden siger, at kontorlandskabet er mindre personligt i dag end for fem år siden. Er det godt eller skidt?
»Vi er lige flyttet ind. Det er ligesom når man flytter ind i en ny lejlighed – der ser det jo heller ikke personligt ud lige med det samme,« siger han.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.