search

Væg-til-væg-overenskomst

 SVÆRDSLAG. Berlingske Tidende, Urban og B.T. har fået en fælles overenskomst. Berlingske Tidende og B.T. har solgt ud af arvesølvet, mens Urban er blevet løftet. Den helt store fælles gevinst er, at aftalen dækker alle fremtidige Orkla-knopskydninger i København.Derfor bliver den kaldt for en væg-til-væg-overenskomst.

 

SVÆRDSLAG. Berlingske Tidende, Urban og B.T. har fået en fælles overenskomst. Berlingske Tidende og B.T. har solgt ud af arvesølvet, mens Urban er blevet løftet. Den helt store fælles gevinst er, at aftalen dækker alle fremtidige Orkla-knopskydninger i København.

Derfor bliver den kaldt for en væg-til-væg-overenskomst.

FreelanceGruppen raser og fremfører, at forhandlerne har solgt freelancernes videresalgsret. Tidligere kunne en freelancer sælge den samme artikel til hvert enkelt medie under Det Berlingske Officin, men med den nye overenskomst får officinet lov til at bruge den samme artikel i samtlige af officinets medier mod en beskeden betaling.

FreelanceGruppen mener, at det betyder, at Journalistforbundets kamp for at bevare ophavs- og videre-salgsrettighederne er tabt. Gruppen skriver i et åbent brev til hovedbestyrelsen og forbundsledelsen, at »dermed forsvinder også for mange den sidste begrundelse for at stå i et forbund, der her tydeligt vælger at agere på rene lønmodtagervilkår og interesser«.

Journalistforbundets direktør og ophavsretsekspert, Anne Louise Schelin, har sagt til hovedbestyrelsen, at hun ville have hejst det røde flag, hvis hun var blevet orienteret om prisen for videresalgsdelen, inden overenskomsten blev skrevet under.

Hverken hun eller FreelanceGruppen blev tydeligt gjort opmærksom på forringelserne i videresalgsaftalen. Forbundsledelsen beklager og erkender, at der er sket en fejl.

Altfavnende københavnsk overenskomst

Stemmer medarbejderne ja, får alle københavnske medier under Det Berlingske Officin – også kommende – én fælles overenskomst.

Handlen. Der gik næsten et år, fra Urban kom på gaden, til medarbejderne fik en overenskomst. Og så var den endda ringere end den for kollegerne på Berlingske Tidende og B.T., men alligevel betragtede alle det at få en overenskomst som en stor sejr.

Nu har tillidsrepræsentanterne fra de tre medier og Journalistforbundet sammen med Orkla, der ejer Det Berlingske Officin, strikket en overenskomst sammen, der dækker alle Orklas nuværende og fremtidige medier i København.

En væg-til-væg-overenskomst bliver den kaldt.

Overenskomsten blev rost af alle tilstedeværende på det seneste hovedbestyrelsesmøde. Også af de to, der efterfølgende stemte imod overenskomsten, nemlig Pressefotografernes formand Lars Lindskov og Fotografernes formand Peter Thornvig. Begge understregede, at de alene gjorde det på grund af overenskomstens aftale om, at Orkla frit kan videre-udnytte freelancernes artikler i alle koncernens medier i Danmark. Fotos er ikke indeholdt i overenskomsten.

Selv FreelanceGruppens formand, Helle Jørgensen, har rost aftalen. Når hun alligevel i vrede ord og breve beskylder Journalistforbundet for procedurefejl, aftalebrud og manglende etik samt oplyser, at forbundet risikerer, at et stort antal freelancejournalister melder sig ud af Journalistforbundet i protest mod såvel forbund som overenskomst, så handler det alene om ét punkt: Aftalen om videresalg af freelancernes artikler – og prisen for den.

En af dem, der er allermest glad for overenskomsten, er Uffe Gardel, med i hovedbestyrelsens forretningsudvalg og fællestillidsmand for alle Orklas medier i Danmark – samt chefforhandler under forløbet. Han siger:

»Vi så, hvor hårdt det var at få overenskomst på Metropol online og på Urban. Det lykkedes først efter lang tids hårdt arbejde. Havde vi ikke fået en overenskomst nu, der dækker alle Orklas virksomheder, kunne vi risikere at stå med virksomheder inde i koncernen med ingen eller dårlige overenskomster. Det kunne betyde, at vi skulle ud i konflikt, med alt hvad det medfører, for overhovedet at skaffe overenskomster.«

Berlingske Tidende og B.T. har måttet sælge ud af arvesølvet for at få løftet Urban op og for at få væg-til-væg-overenskomsten.

Overenskomsten koster blandt andet ringere opsigelsesvarsler. Det er også slut med at lade afspadsering trække renter. Fremover skal en times overarbejde afspadseres med en time. Før gav en times overarbejde ret til halvanden times fri.

Skalaløn, det vil sige den lønstigning, der automatisk fulgte for hvert år, man var ansat, er også afskaffet. Fremover får medarbejderne en grundløn på 22.000 kroner og må selv forhandle sig til personlige tillæg. Der er dog besluttet, at der vil blive indgået aftaler om et mindstebeløb på hver enkelt arbejdsplads.

Ud over hele princippet med en væg-til-væg-aftale, så er en af gevinsterne, at medarbejderne på Urban rykker op og får syv uges ferie ligesom kollegerne på Berlingske Tidende og B.T. Til gengæld har Orkla ret til kun at tilbyde seks ugers ferie, hvis der bliver etableret nye datterselskaber i København.

En anden sejr er, at det fremover står i overenskomsten, at freelancere ikke må få en lavere løn end de fastansatte.

De ansatte på Berlingske Tidende, Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin, B.T., Weekendavisen, Scanpix, Urban og aok.dk skal stemme om overenskomsten senest den 25. juni. Tillidsrepræsentanterne forventer, at kollegerne i stor stil vil stemme ja. Freelancere, der er tilknyttet ovenstående medier, skal også stemme, men deres stemmer er kun vejledende. FreelanceGruppens formand forventer, at de overvejende vil stemme nej.

Bliver det et nej, vil der blive indkaldt til ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde den 28. juni. Resultatet af afstemningerne vil blive offentliggjort den 29. juni.

Læs overenskomsten og følg debatten på www.journalistforbundet.dk.

Mangelfuld information

Forhandlerne gav forbundets jurist og FreelanceGruppen det, de betragtede som de væsentligste papirer i overenskomsten, men FreelanceGruppen så aldrig det afgørende papir.

Ansvar. Freelancerne er rasende, Journalistforbundets faglige konsulent Hans Jørgen Dybro, der har formidlet kontakten mellem tillidsrepræsentanterne i Det Berlingske Hus og Journalistforbundet, beklager, at han ikke godt nok har underrettet FreelanceGruppen og forbundets direktør, jurist og ekspert i ophavsret, Anne Louise Schelin.

Forbundsformand Mogens Blicher Bjerregård siger, at der er helt klare regler for, hvordan en overenskomst skal tjekkes, inden den bliver skrevet under, men at der er sket en fejl i denne sag, som forbundsledelsen tager ansvaret for.

Miseren er, at FreelanceGruppen gik ud fra, at de sagde ja til, at en freelance-artikel kunne blive brugt i ét medie inden for koncernen samt blive lagt på dette medies web-side og på Infomedia. Helt ligesom i den gamle videresalgsaftale på Berlingske Tidende.

Den nye overenskomst giver Det Berlingske Officin lov til for små penge at betale for en artikel én gang, hvorefter den kan bringes i alle officinets medier i hele landet – for eksempel i 28 lokalaviser, De Bergske Blade og Jydske Vestkysten.

Da Anne Louise Schelin konstaterede den vidtgående rettighedsoverdragelse på dagen for aftalens indgåelse, fik hun oplyst, at FreelanceGruppen havde godkendt den. Hun kunne ikke vide, at den godkendelsen havde fundet sted på et forkert grundlag.

Uffe Gardel, medlem af Journalistforbundets forretningsudvalg og fællestillidsrepræsentant i Det Berlingske Officin, er forbløffet over, at det nu kommer bag på flere, at videresalgsrettighederne ville gælde for alle medierne i koncernen.

»Man må undskylde mig, men det er relativt enkelt at forstå, hvad der står. Det forbløffer mig, at man ikke har været opmærksom på det,« siger han og henviser til, at Hans Jørgen Dybro har været inde i alle detaljerne – og at det er hans ansvar at informere de rette i forbundet.

»Uffe Gardel har som forhandlingsleder et medansvar,« siger Peter Thornvig, der er formand for Fotograferne, og forklarer:

»Han holdt kortene tæt ind til kroppen og valgte at tro, at alt i baglandet var på plads.«

Journalistforbundets repræsentant, faglig konsulent Hans Jørgen Dybro siger:

»Forud for de afsluttende forhandlinger fremlagde jeg de centrale dele af overenskomsten og freelanceaftalen for FreelanceGruppen og for Anne Louise Schelin, men jeg har åbenbart ikke understreget rettighedsoverdragelsen tydeligt nok. Derfor har de misforstået udkastet. Dét er en kommunikationsfejl, og dén tager jeg ansvaret for. Det ændrer ikke ved, at jeg fortsat mener, at den nye Berlingske-overenskomst er en god aftale.«

FreelanceGruppens formand, Helle Jørgensen, siger, at det ikke bare handler om, at gruppen er blevet mangelfuldt orienteret. Problemet er, at gruppen ikke fik de rigtige papirer.

»Vi fik i FreelanceGruppens bestyrelse to gange fremsendt den gamle tekst om videreudnyttelse. Vi har aldrig set materialet i sin helhed, før Uffe Gardel sender hele komplekset, da forhandlingerne er afsluttet og på plads.«

Freelanceren får kun få kroner lagt oven i timelønnen for at give Orkla retten til at bruge artiklen, hvor og hvornår der er brug for den. Det beløb svarer til den sats, fastansatte får for at lade koncernen videreudnytte deres artikler.

»Det er de gode viljers talen forbi hinanden,« siger Journalistforbundets direktør som forklaring på, hvad der gik galt. Hun er diplomat, når hun skal forklare hvad der gik galt.

Til gengæld formulerer hun langsomt, velovervejet og præcist sin kritik:

»Den overdragelse af videreudnyttelse er der ikke givet penge nok for. Man kan ikke sætte lighedstegn mellem fastansatte og freelancere ved at tage det månedlige beløb, de fastansatte får og gøre det op på timebasis. Det er ikke rimeligt over for freelancere, fordi de ikke er kontinuerligt beskæftigede.«

På hovedbestyrelsesmødet den 10. juni, hvor hovedbestyrelsen skulle sige ja eller nej til aftalen, sagde Anne Louise Schelin direkte adspurgt:

»Hvis det var gået op for mig i tide, at der var sket væsentligt forøgede overdragelser af freelancernes rettigheder, så ville jeg have hejst det røde flag og have taget initiativ til en grundig diskussion med den mandatgruppe, som stod bag indgåelsen af den oprindelige freelance-aftale.«

Anne Louise Schelin understreger, at var diskussionen blevet taget, er der ingen, der kan sige, hvad konklusionen ville være blevet. Måske var der blevet forhandlet et højere vederlag, måske ikke.

På spørgsmålet om, hvorvidt hun, inden underskrifterne blev sat, ikke selv burde have gennemskuet, at den nye overenskomst på den måde næsten forærer freelancernes videresalgs-aftale til Orkla, siger Anne Louise Schelin:

»Jo, jeg kunne bestemt have været mere opsøgende. Men det var desværre først, da jeg på dagen for indgåelsen fik forelagt de samlede forhandlingsdokumenterne, at det gik op for mig, at der var tale om en langt mere videregående rettighedsafgivelse end i den tidligere aftale.«

Truer med flugt

KONFLIKT. »Vi har intet at gøre i Dansk Journalistforbund.« Sådan synes nogle freelancere at tænke i øjeblikket.

FreelanceGruppens bestyrelse har i et åbent brev til blandt andet hovedbestyrelsen skrevet, at den betragter den videreudnyttelses-aftale for Det Berlingske Officin, forhandlerne har indgået på freelancernes vegne, som »faldet af en sidste bastion vedrørende ophavsretten, etikken omkring den og dens egentlige værdi«.

Freelancernes bestyrelse skriver endvidere, at aftalen kan betyde, at mange freelancere melder sig ud af Dansk Journalistforbund:

»Dermed forsvinder også for mange den sidste begrundelse til at stå i et forbund, der her tydeligt vælger at agere på rene lønmodtagervilkår og interesser, hvor freelancere og fastansatte fejlagtigt skæres over en kam.«

Helle Jørgensen, formand for FreelanceGruppen, forklarer, at mange af de selvstændige freelancere især er medlemmer af Journalistforbundet af gammel kærlighed, og fordi forbundet altid har været en sikker frontkæmper for ophavsretten og dermed blandt andet været med til at hjælpe, når kunder frit brugte løs uden aftale.

For cirka fire år siden, da FreelanceGruppen også var på kant med forbundsledelsen, var blandt andre freelancejournalist Kristian Melgaard, daværende medlem af forbundets forretningsudvalg og nuværende medlem af FreelanceGruppens bestyrelse, med til at undersøge mulighederne for at danne en gruppe for selvstændige freelancere i Dansk Industri. Dansk Industri bød dem velkomne og tilbød al den juridiske bistand, gruppen havde brug for, men det lykkedes dengang forbundsledelsen og Freelance-Gruppen at bilægge stridighederne, inden nogen meldte sig ud.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen