search

Våbenstunt koster 32.000 kroner

Reporter, studievært og redaktionschef fra "Det Nye Talkshow" er idømt bøder for overtrædelse af våbenlovgivningen.

Reporter, studievært og redaktionschef fra "Det Nye Talkshow" er idømt bøder for overtrædelse af våbenlovgivningen.

Der var ikke lutter smil hos lokalpolitiet i Nykøbing Sjælland, da reporteren Signe Molde fra DR's "Det Nye Talkshow" tidligere på året begyndte at strø våben ud på Politigårdens gulv. Midt i en reception på Politigården hev Molde en økse, tre knive og en peberspray op af tasken.

Det stunt har nu resulteret i bøder til redaktionen for programmet. Signe Molde og vært Anders Lund Madsen får hver en bøde på 10.000 kroner, mens redaktionschefen må punge ud med 12.000 kroner. Det bekræfter politiets talsmand Lene Madsen over for eb.dk.

Danmarks Radio har tidligere hævdet, at journalisten var ude at afdække væsentlige samfundsmæssige problemstillinger og afprøve grænserne for våbenlovgivningen. Hvis DR ikke ønsker at betale bøderne, kan sagen ende i retten.

Signe Molde har tidligere gjort sig bemærket på Christiansborg, hvor hun bad daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen om at være lidt sjovere.

Kommentarer
2
Anders Nielsen
04.10.11 08:15
Re: Våbenstunt koster 32.000 kroner

Jeg synes egentlig, at det er lidt forargeligt, hvis skattekronerne skal gå til at betale tre bøder for et HÅBLØST stunt, som hverken var morsomt eller videre relevant. Skulle man afdække "væsentlige" problemstillinger, var det nok en ide at sende en kompetent journalist i marken - og bruge et journalistisk program som platform. 

Er egentlig tilhænger af et licensfinasieret DR - dog gerne over skatterne i stedet - men det er sku for latterligt, hvis sådan bøder, som man vel forventede på forhånd?, skal betales af andre, fordi Signe Molde, Anders Lund og Co. vil gøre sig morsomme..... 

 

Fremhævet af Journalisten
Jakob Andresen
04.10.11 12:04
Re: Våbenstunt koster 32.000 kroner
Man må gå ud fra, at bødemodtagerne selv betaler, eller hvordan fungerer det? Det er vel heller ikke hele DR, der nu ikke kan få indrejsetilladelse i USA og England pga. en plettet straffeattest?
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen