Venstre foreslår sammen med venstrefløjen en fælles medielov for hele EU, der skal sikre pressefrihed. Men det skal EU ikke blande sig i, mener De Konservative.

PRESSEFRIHED. Der føg skældsord som "venstreorienterede" fra de konservative mod de liberale i Europa-Parlamentets store plenarsal den 10. marts. De liberale med Venstre i spidsen har nemlig indgået en alliance med Europas socialdemokrater og socialister om at foreslå en fælles EU-medielov. Forslaget blev vedtaget som del af en resolution, der kritiserer Ungarns strenge medielov.

Dermed er de første, spæde skridt taget mod minimumsregler for "mediefrihed, pluralisme og uafhængig forvaltning", som det hedder i resolutionens kontroversielle artikel 6. Her opfordrer parlamentet Europa-Kommissionen til at lave en medielov for hele EU, da det kun er Kommissionen, der kan foreslå love.

»Der bliver hele tiden gjort forsøg på at undergrave pressefriheden i EU. Det ville være godt, hvis de nationale medielove virkede, og alle overholdt de grundlæggende rettigheder, vi har vedtaget. Sådan er det bare ikke,« siger Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre.

Rettigheder som pressefrihed er allerede nedfældet i EU's menneskeretscharter, og det er et af de såkaldte Københavner-kriterier, som alle lande skal leve op til for at blive medlemmer af EU. Men det er ikke nok, medierne skal have deres egen lov, mener Løkkegaard. Han understreger, at det blandt andet skal være nemmere at straffe lande, der krænker pressefriheden.

Men regeringspartneren De Konservative er lodret uenig i, at EU skal have en medielov.
»Der er jo allerede Københavner-kriterierne, som både nye lande og medlemslande skal overholde. Jeg ved godt, at nogle politikere tror, at EU skal bestemme det hele, når de kommer herned, men det her må altså være medlemslandenes ansvar,« siger Bendt Bendtsen, tidligere vicestatsminister og nu medlem af Europa-Parlamentet.

Han mener, at artikel 6 »skurrer voldsomt i ørerne«. Så voldsomt, at den artikel alene var årsag til, at han ikke kunne stemme for resolutionen, selv om han støtter store dele af kritikken af Ungarn.
»Jeg vil ikke have en EU-medielov. De europæiske medier er meget forskellige, og jeg synes, EU skal holde fingrene væk fra den frie presse,« siger Bendt Bendtsen.

I forslaget opfordres EU til at "udnytte sine beføjelser inden for det indre marked, audiovisuel politik, konkurrence, telekommunikation, statsstøtte, public service-forpligtelser og grundlæggende rettigheder". Bendt Bendtsen frygter især, at sådan en medielov kommer til at betyde, at EU-politikere skal have indflydelse på DR.

 »Skal EU så blande sig i, hvordan DR fungerer? Det synes jeg ikke,« siger han.
Men DR-argumentet giver Morten Løkkegaard ikke meget for.

»Det er et argument, der er opfundet til lejligheden for at sprede mistro. Forslaget handler ikke om at blande sig i DR eller i journalistikken, men om at få nogle fælles standarder. De lande, der lever op til dem, har intet at frygte,« siger han.
De europæiske medieudgivere er også imod en EU-medielov. Deres sammenslutning, FAEP, repræsenterer 15.000 medier. FAEP advarede samtlige parlamentarikere i et brev dagen inden afstemningen om, at en fælles medielov kan ende med at "ødelægge pressefriheden".

»Problemet er, at sådan en lov vil lave en pakkeløsning for medierne i alle 27 medlemslande. Men situationen er vidt forskellig. Vi frygter, at sådan en lov vil gå videre end bare at sikre en klar adskillelse mellem stat og presse og også vil blande sig i ejerskabet,« uddyber administrerende direktør i FAEP Max von Abendroth over for Journalisten.

Han frygter helt konkret, at EU med medieloven vil forhindre mediekoncentration, som vi eksempelvis kender fra Italien. Men det er umuligt at lave en så detaljeret lov på EU-niveau uden utilsigtet at ramme mediekoncerner i andre lande, der ikke har gjort noget galt, mener han. Medielandskaberne er simpelthen for forskellige til én fælles lov.
Men EU-medieloven skal slet ikke gribe ind i ejerforholdene, mener Morten Løkkegaard.

»Det er en overdrevet frygt, og det er ikke vores intention at angribe ejerforholdene. Når jeg taler om minimumsstandarder, så er det meget mere basale rettigheder, det handler om,« svarer Morten Løkkegaard.