Det er uvist, hvad der skal ske med Radio24syv, når kanalens nuværende sendetilladelse udløber i 2019.

Halvdelen af Radio24syvs otte-årige sendetilladelse er gået, men på Christiansborg har de fleste partier endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske derefter. Det viser en rundspørge, som Journalisten har lavet om partiernes mediepolitik. 

»Vi har endnu ikke taget stilling til, om vi skal støtte fortsættelsen af et alternativ til DR’s taleradio, og under hvilke vilkår det i så fald skulle foregå,« siger Radikales medieordfører, Zenia Stampe.

Heller ikke Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har gjort deres stilling om Radio24syv op endnu. 

Skaberne af 24syv ikke ubetinget positive

Tilblivelsen af Radio24syv i 2010 var politisk kontroversiel. Den daværende VK-regering ville bryde DR’s monopol på taleradio i Danmark. Derfor søsatte de to partier planen om en ny public service-radiokanal i et smalt medieforlig med de øvrige borgerlige partier.

Partierne i rød blok var modstandere af kanalen, som de anså for at være et ideologisk projekt. Derfor gav de kanalen øgenavnet Radio Møller efter den daværende konservative kulturminister Per Stig Møller. 

I dag er partierne bag skabelsen af Radio24syv ikke ubetinget positive. V og K fastholder, at der skal være et alternativ til DR på taleradio i Danmark. Men de kræver et nyt udbud, hvor andre end Radio24syv får lov at byde ind.

»Ikke alt ved Radio24syv har været lige vellykket. Men tanken om konkurrence på public service er rigtig. Vi vil have et nyt udbud, og det er ikke sikkert, at Radio24syv vinder. Vi vil ikke love dem tilladelsen på forhånd,« siger medieordfører Ellen Trane Nørby (V).

S har ændret holdning til kanalen

Kun et parti mener ligefrem, at kanalen skal gøres permanent med en fast årlig bevilling på finansloven. Det er Socialdemokraterne, som ellers i sin tid var skarpe modstandere af kanalen. 

»Dengang opfattede vi det som et ideologisk projekt fra den gamle VK-regerings side. Som tingene har udviklet sig, har vi ændret opfattelse. Sådan som Radio24syv leverer rent kvalitetsmæssigt, så er det blevet et udmærket alternativ til DR. Og der et fint, at vi har fået brudt DR’s monopol på taleradio i Danmark,« siger medieordfører Troels Ravn (S).

Samlet set tyder det på, at der som minimum kommer et nyt udbud, når medieforliget skal genforhandles i 2018. Partierne V, K og S udgør i dag tilsammen et flertal på Christiansborg, og det gør de også i de nuværende meningsmålinger forud for det kommende folketingsvalg. 

24syv-direktør: Vi har en fordel i ny budrunde

Hos Radio24syv er man på den baggrund fuld af fortrøstning i forhold til kanalens fortsatte eksistens.

»Vi kæmper for, at vi har gjort det så godt, at politikerne siger, at der skal være et alternativ til DR. Det er helt fair, hvis politikerne så vil sende det alternativ i udbud. Det er bestemt mit håb, at der kommer et nyt udbud, og vi kæmper for at vinde det,« siger Jørgen Ramskov, administrerende direktør og chefredaktør på Radio24syv. 

Hvor sikker føler du dig på, at I vinder et nyt udbud?

»Hvis der kommer et nyt udbud, så har vi jo otte års erfaring i at lave radio, og det er selvfølgelig en fordel, som vi går benhårdt efter at udnytte,« siger Jørgen Ramskov.

Der var ikke andre end jer, som bød på opgaven sidst. Tror du, at det samme vil ske igen?

»Det er umuligt at sige for mig, hvordan mediebilledet ser ud i 2018, og hvilke medievirksomheder som findes til den tid. Mange af dem, der trak sig fra budrunden dengang, gjorde det, fordi de syntes, at der var for detaljerede krav. Dem håber vi også, at der vil blive blødt lidt op på,« siger Jørgen Ramskov.

Radio24syv er en del af Berlingske Media. Hvis der kommer et nyt udbud, så vil eksempelvis JP/Politikens Hus få mulighed for at byde ind med et bud på en ny radiokanal, der måske kan overtage sendetilladelsen.