En kæmpe og uventet sejr for medier.

Sådan sammenfatter Morten Løkkegaard, gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet, det forslag, der i dag er vedtaget i parlamentet som et af ændringsforslagene i den såkaldte Digital Services Act.

Forslaget sikrer, at sociale medier skal tage hensyn til medielove i EU og respektere mediers ytringsfrihed. I praksis er det første skridt på vejen til at gøre det sværere for techgiganter at fjerne artikler, videoer og andre opslag fra medier på for eksempel Facebook og Instagram.

”Ændringsforslaget præciserer, at medier har en særstatus, og at man skal passe ekstra meget på, når man begynder at pille ved deres opslag, som jo er journalistik og ikke nødvendigvis udtryk for mediers egne holdninger,” siger Morten Løkkegaard.

Digital Services Act er en lovpakke med flere hundrede ændringsforslag, som blandt andet regulerer digitale platforme som Facebook og Instagram og strammer reglerne for samtykke, gennemsigtighed og annoncering på nettet.

Facebook skal ikke moderere  

Også den socialdemokratiske EU-parlamentariker Christel Schaldemose glæder sig over, at forslaget nu er vedtaget i parlamentet.

”Jeg havde faktisk ikke troet, at det ville komme igennem, for det har virkelig været svært at få opbakning til. Men vi har ikke ønsket, at Facebook og andre platforme skal ind og moderere det indhold, medierne lægger op. Facebook skal ikke bestemme over medier, som i forvejen er underlagt en chefredaktør og medieansvarsloven,” siger hun.

Christel Schaldemose henviser til, at der er flere eksempler, hvor for eksempel amerikansk moral har været lagt ned over beslutninger om at fjerne indhold fra medier på sociale medier.

Det mest kendte eksempel er DR’s Ramasjang-app, som Google kortvarigt fjernede muligheden for at downloade, fordi techgiganten mente, at appen opfordrede til rygning og vold i et program med Onkel Reje og lakridspiber.

Endnu ikke lov

Christel Schaldemose forklarer, at debatten har gået på, om man ved at lave undtagelser for medierne også fjerner platformenes mulighed for at bekæmpe misinformation.

”Men min holdning har været nej, man kan godt begge dele,” siger hun og understreger, at der ER medier som eksempelvis Russia Today, som kan dele problematisk indhold.

Morten Løkkegaard understreger, at det endnu er for tidligt at sige, hvad vedtagelsen af forslaget vil betyde i praksis. De kommende måneder skal EU-Kommissionen og Rådet med minister Simon Kollerup i spidsen finde et kompromis, før det kan ende som lov.

”Så vi er ikke helt i mål endnu, men det er et vigtigt skridt i retning af, at traditionelle medier får den plads, som er nødvendigt i mediebilledet fremadrettet,” siger han.

Rettet 21/1 kl. 10.42: Det fremgik tidligere af artiklen, at det mest kendte eksempel på fjernet indhold er DR’s børneudsendelse om John Dillermand. Det var en fejl, som nu er rettet til DR’s Ramasjang-app pga. lakridspiber og Onkel Reje.