Teknikken er blevet allemandseje, og der er masser af gode internationale eksempler til efterfølgelse. Alligevel går det forholdsvis langsomt fremad i Danmark, når det gælder om at udnytte mulighederne på det moderne Internet.

2.0. Youtube, MySpace, Jaiku, Twitter, Flickr, Blufr, Fotki, Diigo, Macaca, Syncnotes, Trooker, Zoho, Doodle, Pandora …

Listen over såkaldte Web 2.0-tjenester er allerede lang som en rodbehandling, og hver eneste dag kommer der nye til. På webstedet All Things Web 2.0 finder man for eksempel 2.523 links til sider, hvor man kan dele fotografier, samarbejde om projekter, holde konferencer, se hvilke servere en email passerer på vej til modtageren og en guds velsignelse af andre mere eller mindre brugbare ting.

Men ser man på Danmark, er det sværere at få øje på nyskabelserne.

»Det umiddelbare indtryk er, at der er en behersket trang eller lyst til at kaste sig over de her nye ting,« vurderer webekspert Kurt Westh Nielsen fra Computerworld.

Han mener, at der er uanede uudnyttede muligheder for de danske medier, hvis de i højere grad turde kaste sig ud i eksperimenter.

»Når det for eksempel gælder lokal-journalistik, er det oplagt, at de nye muligheder for at vise, hvor en begivenhed fandt sted direkte på et kort, kan udnyttes på mange forskellige måder. Hvis jeg hører et brag i min gade klokken tre om natten, vil jeg gerne kunne slå op på et kort og se, hvad det var, der skete,« siger Kurt Westh Nielsen.. /