Journalister og annoncesælgere på metroXpress skal komme hinanden ved. Annoncefolk kan komme med til redaktionsmøde og journalisterne med på kundebesøg. Det skaber sammenhold, siger chefredaktøren om det utraditionelle tiltag.

Det drejer sig om sammenhold, ikke salg. MetroXpress' chefredaktør og direktør Per Mikael Jensen understreger, at hans initiativ, til at journalister kan komme på kundebesøg og annoncesælgere med til redaktionsmøde, ikke giver utætheder i de berømte vandtætte skotter mellem annonceafdeling og redaktion.

"Når man er nystartet, er det vigtigt for kulturen i virksomheden at skabe sammenhold og vide, hvad hinanden laver. Det gælder uanset, om det er en avis eller et dambrug," siger Per Mikael Jensen.

Han tøver, når han skal svare på, hvordan han har fået ideen. "Jeg vil nærmere sige, hvordan får man ideen til at lade være? Måske er det ansporet af, at jeg har været på Politiken og Jyllands-Posten, hvor der er kraftige skel mellem annonceafdeling og redaktion. Da jeg blev chefredaktør og direktør på metroXpress, betød det, at jeg tog ud til salgsmøder. Der fornemmede jeg, at kunderne gerne vil vide mere om, hvad det er for en avis," siger han.

For at opfylde kundernes behov for at vide mere om metroXpress, skal sælgerne blive bedre til at præsentere avisen for potentielle annoncører. Derfor ser Per Mikael Jensen det som en fordel, hvis en journalist er med til mødet for at høre, om sælgeren siger noget forkert om det redaktionelle indhold i avisen. Det kan de også bruge på Politiken og Jyllands-Posten, mener Per Mikael Jensen

"Sagtens, journalisterne skal bare forstå, at det er frivilligt, og at de ikke skal sælge noget," siger Per Mikael Jensen

Han er ikke nervøs for avisens troværdighed

"En journalist skal selvfølgelig ikke til salgsmøde hos en kilde, men ellers har jeg sagt, at det er en styrke for virksomheden. Nogen har sagt nej til at tage med, fordi de synes, at det vil være ubehageligt. Jeg kan godt se, nogen kan få kvababbelser, og så skal de lade være

Journalist Jamilla Sophie Alvi havde ingen kvababbelser ved at følge en annoncesælger ud til et møde med en diskoteksejer, der skulle høre om mulighederne for at annoncere i avisen.

"Jeg fortalte om de redaktionelle ideer bag vores 'i byen'-sider, men ellers var jeg bare med på en kigger, og det fik annoncøren at vide fra start," siger Jamilla Sophie Alvi. Hun bliver ikke overrasket, hvis andre journalister synes, det er underligt at tage på kundebesøg som

"Jeg ved godt, at man vil være meget forskrækket på andre aviser, men jeg har været med til et møde i en halv time. Det er der da ingen, der kan have ondt af," siger Alvi og understreger, at det er frivilligt, om journalisterne vil møde dem, der lægger kronerne i avisens pengekasse.

"Der er ingen journalister, som vil føle sig presset til det her. Fra start har det kun været et tilbud, så der er ikke noget pres. Jeg mener ikke, at det betyder noget for min troværdighed, for jeg kan ikke se, at der er en sammenblanding mellem annoncer og redaktionelt stof," siger Jamilla Sophie Alvi.

Frivillig tvang
Hos konkurrenten i Det Berlingske Hus, Urban, har chefredaktør Steen Breiner aldrig hørt om, at journalister tager med ud på kundebesøg. Chefredaktøren holder på, at det er nok at holde per-sonalefester, og at journalisterne ind imellem er på gaden og dele aviser ud for at opbygge holdånd.

"Jeg synes ikke, det er en journalistisk opgave at tage på kundebesøg. Hvordan det kan være med til at skabe bedre sammenhold mellem salg og redaktion, forstår jeg ikke," siger Steen Breiner, der tvivler på, om det i realiteten er frivilligt, når ledelsen foreslår, at journalister besøger annoncører.

"At en journalist skal med ud på kundebesøg kan være problematisk, fordi journalisten kan føle sig i en prekær situation og udsat for et kommercielt pres. Hvis der ikke er tvang, er det aldrig
problematisk, men hvornår er det fri-villigt, og hvornår er det frivillig tvang? Hos os er der fuldstændig rene linier."

Heller ikke på Per Mikael Jensens tidligere arbejdsplads Politiken er der nogen umiddelbar begejstring. Chefredaktør Tøger Seidenfaden mener ikke, det er så problematisk, hvis en journalist én gang deltager i et møde, men det kan blive et problem, hvis journalisterne har mulighed for at deltage flere gange og dermed opbygge relationer til annoncørerne.

"Der skal være nogle normer på arbejdspladsen, der bestemmer den slags for at bevare troværdigheden. Det skal ikke være individuelle beslutninger, der afgør, om man tager med til de møder. Hvis det bliver en vane for en journalist, er der en betydelig risiko for, at der, bevidst eller ubevidst, bliver taget hensyn til annoncørens konkrete interesser," siger Tøger Seidenfaden. Ligesom Steen Breiner har han aldrig før hørt om et lignende initiativ.

Per Mikael Jensen vil ikke holde øje med, hvor mange møder journalisterne deltager.
"Jeg overvåger ikke, om journalister-ne tager med til salgsmøde. Det er ikke meningen, at det er noget de skal tvinges til, men muligheden skal altid være der," siger direktøren og chefredaktøren.