search

Usynlighed

Teksterne er en uundværlig del af nyhedsformidlingen. De oversætter alt fra svensk børneopdragelse over Champions League til journalistmord i Syrien. Men mange journalister mangler forståelse for deres arbejde.

Teksterne er en uundværlig del af nyhedsformidlingen. De oversætter alt fra svensk børneopdragelse over Champions League til journalistmord i Syrien. Men mange journalister mangler forståelse for deres arbejde.

Journalistens udsendte har ikke taget mange skridt på Kvægtorvet sammen med tekster Kathleen McMahon, før vi bliver mødt af en vagt på en lille el-scooter. Kvart i fem er åbenbart bemærkelsesværdigt tidligt at have gæster med, så vi skal tjekkes en ekstra gang. Det gamle Kvægtorv har et særligt lys så tidligt, og da vi går gennem redaktionen til teksternes lokale, hersker en rolig stemning. En ny nyhedsdag er først ved at gry.

Journalist på TV 2 Udland Petter Ettrup, som har været på vagt siden midnat, er den første kunde klokken 4.49. Han arbejder med et indslag om kønsneutral opdragelse i Sverige, som skal være klar til morgenens første nyhedsudsendelse klokken 6.00.
»Ikke alle nyheder er lige sensationelle,« siger Kathleen McMahon, da opgaven er løst få minutter senere. Hun er halvt irer og er uddannet cand.linc.merc. i engelsk og tysk. Derudover skal hun og hendes ni kolleger også mestre svensk og norsk.

Hun fortæller, at journalisterne ofte mangler en forståelse for, hvordan teksterne arbejder. At det for eksempel er en hjælp at vide, hvad indslaget drejer sig om, og hvem der taler.
»Det er især dem på News, som synes, at det er træls, hvis det skal forbi os. Så er vi et værktøj for dem. Det skal bare gå hurtigt, og de tænker: "Hvad så, hvis der er en stavefejl, vi skal bare videre."«


foto: Nils Lund

En undertekst skal være en kondenseret udgave af det sagte, så man kan ikke bare "skrive, hvad de siger", som mange journalister tror. En undertekst skal være kort, den skal være pæn, og den skal have en tilpas lang eksponering, så folk hjemme i stuerne ikke bliver stressede.
»Det er virkeligheden, vi tekster. Ikke fiktion, som filmtekstning er. Og vi vil gerne have, at det er ordentligt. Der er også andre fra faget, der ser det, og de skal ikke kunne sige, at vi ikke engang kan stave til Michelle Obama. Jeg vil ikke risikere mit eget eller afdelingens rygte,« forklarer Kathleen McMahon.

En journalist fra News er i røret klokken 5.49. Han skal have tekstet et interview på italiensk med den engelske storklub Chelseas portugisiske træner. Det var en af de journalister, som godt ved, hvordan teksterne arbejder, og han lyder nærmest undskyldende i telefonen.
»Han ved godt, at italiensk ikke nødvendigvis er den nemmeste vare at levere før klokken seks. Det er ikke det sværeste, men det er heller ikke det nemmeste. Så nu skal jeg lige have ringet til en heldig sjæl, der nok ligger og sover,« siger Kathleen McMahon og henviser til de cirka 400 eksterne konsulenter, som teksterne får hjælp af til oversættelse af mere eller mindre eksotiske sprog.

Ind imellem hasteopgaverne er der i dag tid til anekdoter. Kathleen McMahon fortæller, at afdelingen i 2009 skulle oversætte det tyske ord Dunkelziffer, og en kollega, som er uddannet i tysk, sagde: »Det hedder da mørketal.« Det fandtes på norsk, men ikke på dansk, men kollegerne blev enige om, at det var en dækkende oversættelse. I dag er der 105.000 hits på Google, og ordet bruges i flæng af eksperter og journalister i medierne.
»Alle læser tekster, og det er sjovt at komme ud og røre folk. Selv børn læser det. En stor andel af det, man læser, er faktisk undertekster, så man kan påvirke folk meget med sine tekster. Og det giver os et stort ansvar, når vi på den måde er med til at bidrage til folks uddannelse,« siger hun.

I aften er tophistorien drabet på to journalister i Syrien, og det indslag har Marianne Havndrup tekstet. Marianne Havndrup og hendes kollega Anette Nielsen, som også er teamleder, har begge været med siden stationens start i 1988. Før i tiden kunne TV 2 godt sidde og putte med en historie, hvis de havde den solo. Dengang havde de det store overblik og krydsede af på en tavle, når de planlagte indslag var færdige.
»Nu skal det ud over rampen hele tiden. Det betyder, at der ikke er de store blodstyrtninger fem minutter i 19, men til gengæld kan vi ikke vide, hvad der kommer fra News, medmindre der er en eller anden stor begivenhed,« forklarer Anette Nielsen.


foto: Nils Lund

Jakob Vissing er udlandschef og dermed også chef for tekstningsafdelingen. Han forklarer, at News godt kan vise utekstede indslag på engelsk, hvis det skal gå stærkt, fordi målgruppen formodes at være stærk til engelsk.
»Teksterne er dybest set et usynligt lag ned over udsendelsen. De gør, at seerne forstår det, der sker på skærmen, uden at de lægger mærke til, at de er der,« forklarer Jakob Vissing og tilføjer, at det ikke er alle journalister, der har sat sig ind i, hvor svært tekstning er.
»Udland er vant til det, men det sker en gang imellem, at en uden den fornemmelse sender et indslag på 15 minutter, som han vil have på om en time. Så det kræver en konstant opdragelse af journalisterne,« siger han.

Tre tekstbøffer
1. Under krigen på Balkan var der en voxpop med en bonde, der sagde: »We will fight for our country, our people, our land and our cows.« Han mente 'cause', men det blev oversat med 'køer'.

2. Da den unge tysker Mathias Rust, der var landet med sit lille fly på den røde plads i Moskva, besøgte Danmark, sagde han, at han var glad for at møde de andre veteranflyvere. Desværre sagde han ikke veteranflyvere, men 'old-timers', og det var meget forvirrende, da han jo ellers talte tysk. Så det blev til navnet på en person, nemlig en fyr ved navn Ole Teilmann.

3. I en sync på italiensk for en halv snes år siden blev der sagt 'azienda' (virksomhed), men det lød grangiveligt som 'agenda'. Teksteren valgte den forkerte oversættelse.

Mest brugte tv-sprog
1. Engelsk
2. Arabisk
3. Fransk
4. Spansk
5. Svensk
6. Tysk
7. Norsk
8. Italiensk
9. Dari
10. Russisk
11. Farsi
12. Pashtu
13. Polsk

Pladserne 5-9 ligger meget tæt.
Listen er for dette årtusinde. I 90'erne var russisk og serbokroatisk helt i top.
Kilde: Teksterne på TV 2.

Kommentarer
3
Claus Stenhøj
21.05.12 11:16
Endnu en artikel om tekstning skæmmet af "bøf-vinklen"

Så skete det igen - og det er ellers ikke så tit, at journalister og medier interesserer sig for tekstning - det sker cirka en gang hvert tredje år. Det er bare stensikkert, at artiklerne hver gang skal have en fakta-boks med eksempler på "bøffer", skæve eller fejlagtige oversættelser begået af tekstere - som også er mennesker - på en travl arbejdsdag. Hvorfor skal journalister ALTID "krydre" deres få artikler om tekstning med "sjove" anekdoter, som i dette tilfælde er 10 til 25 år gamle? Hvis man gjorde det samme med artikler om journalister, ville der ikke være plads til meget andet end bøffer. Man er jo daglig vidne til det sproglige armod, som journalister udviser i aviser, tv og på nettet. De skæverter, man oplever der, ville fylde metervis af reoler eller terabyte af diskplads, hvis man samlede dem på samme måde, som man samler tekstningsbøffer. Skriv dog om de ofte bizarre arbejdsforhold i tekstningsbranchen eller om underbyderfirmaerne, løntrykkerne, de multinationale selskaber, som bestemmer, hvordan dvd'er skal tekstes på dansk, teksternes faglige stolthed og internationale kamp for at få anerkendt vores fag, som undermineres af studerende, husmødre og pensionerede skolelærere - og UDEN bøffer, tak!

Claus Stenhøj, oversætter/tekster

Fremhævet af Journalisten
Antoinette Kordic
21.05.12 12:46
Re: Usynlighed

Helt enig. Hvornfor nævner man ikke ekspempler på teksternes feberredninger af indslag, der kom alt, alt for sent, men takket være teksternes hurtighed alligevel kom i æteren og reddede den pågældendes journalists' ære? Det sker nemlig dagligt.

I øvrigt vil jeg sætte spørgsmåltegn ved, om de omtalte eksempler er bøffer eller smuttere, der sker, fordi det skal gå stærkt, og fordi der i nyhedstekstning ofte ikke er manus på de ting, man laver ... 

Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager
21.05.12 13:23
Re: Usynlighed

Kære Claus

Du har ret; redaktørens vanetænkning har ramt artiklens boks. Tak for opsang!

med venlig hilsen 

Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen