search

Uskrevne regler bøjes

Pas på med at sende citater og spørgsmål til kilder før offentliggørelse, advarer journalister på Ritzau og Børsens Nyhedsmagasin. Kilderne kan finde på at bryde fortroligheden og give oplysningerne videre til andre.

Journalister, der lader kilderne få indblik i deres artikler, risikerer, at citater og spørgsmål bliver givet videre til andre under researchfasen. Det har journalister på Ritzaus Bureau og Børsens Nyhedsmagasin oplevet. I begge tilfælde gav kilderne uden at spørge om lov indholdet af en mail videre til tredje part, før artiklen blev offentliggjort.

Børsens Nyhedsmagasin overvejer for øjeblikket at lave en ledsagetekst, hvor reglerne for citatgodkendelse vedhæftes mails ud af huset. På Ritzaus Bureau finder chefredaktør Uffe Riis Sørensen SIDs offentliggørelse af to sider med spørgsmål fra en Ritzau-journalist så forbløffende, at han håber, det er en engangsforseelse.

"Jeg har aldrig hørt om noget tilsvarende før. Det er ikke normalt, at kilder offentliggør vores research, så alle mulige andre kan læse det. Men nu ved jeg, at SIDs formand kan finde på at gøre det."

Specialarbejderforbundets offentliggørelse af spørgsmålene fandt sted på et pressemøde arrangeret af SID 14. marts. Før pressemødet havde Ritzaus Jesper Høberg skrevet kritisk om Specialarbejderforbundets forretning med byggefirmaet J&B Entreprise, hvor SIDs forbundsformand, Poul Erik Skov Christensen, er bestyrelsesformand. Ifølge artiklerne har SID betalt overpriser for opgaver udført af selskabet.

Inden et interview med Poul Erik Skov Christensen bad forbundsformanden Jesper Høberg om at få spørgsmålene tilsendt på forhånd, så ville han føle sig bedre forberedt til interviewet.

Men i stedet for at besvare spørgsmålene om sine private handler med J&B Entreprise, udleverede Poul Erik Skov Christensen de to A4-ark med spørgsmål ved et pressemøde på Scandic Hotel i København to dage efter.

Pressemødet skulle egentlig handle om Willy Strube-sagen, men SID ønskede også, at sagen om J&B Entreprise skulle drejes i en anden retning. "Poul Erik Skov Christensen forklarede, at han fremlagde mine spørgsmål, fordi "de andre medier skulle se, i hvilken retning Ritzau forsøgte at trække historien om J&B Entreprise," fortæller Jesper Høberg.

"Da han lagde papirerne på bordet, løb det koldt ned ad ryggen på mig. Spørgsmålene afspejlede en stor del af min research, og der var flere ting, som jeg endnu ikke havde lagt frem i mine artikler," fortæller Jesper Høberg.

Han siger, at han ikke havde lavet nogen aftale med SID om, at spørgsmålene ikke måtte offentliggøres. Han havde slet ikke forestillet sig, at SID kunne finde på at gøre det.

"Måske var jeg for naiv, men jeg gik ud fra, at et fagforbund, som er vant til at omgås pressen, kender til praksis."

 

En god service
I en mail til JOURNALISTEN giver Poul Erik Skov Christensen udtryk for, at han ikke skelner mellem en Ritzau-journalist midt i en researchfase og en færdig artikel fra telegrambureauet.

"Det sker jo ofte, at telegrammer udsendt fra Ritzau medfører, at andre medier ringer og stiller deres egne spørgsmål. Derfor valgte jeg som en god service over for de øvrige kolleger at give alle adgang til spørgsmål og svar," skriver han.

Ifølge Poul Erik Skov Christensen havde fremgangsmåden den fordel, at alle ved pressemødet ville få de samme informationer på samme tid.

"Jeg har efterfølgende forstået, at de fleste opfattede det som en god service. Så vidt jeg ved, har jeg ikke brudt nogen almindelig gældende praksis."

Lars Abild fra Berlingske Tidende var til stede ved pressemødet. Han siger: "Jeg ved ikke, hvordan SID kan sige, at det på mødet blev opfattet som en god service, for vi fik først papirerne, da Poul Erik Skov Christensen og forbundets advokat var færdige med at tale. Når nu SID ønskede at offentliggøre spørgsmålene, kunne de i det mindste have clearet det med Ritzau først. Specialarbejderforbundet ville formentlig heller ikke bryde sig om, at kommunikation mellem forbundet og en tredje part blev offentliggjort, uden at SID blev orienteret først."

Jesper Høberg glæder sig over, at udleveringen af spørgsmålene ikke fik konsekvenser for dækningen. Ingen kolleger fandt anledning til at bruge spørgsmålene i deres videre research, og Københavns Politi har siden fundet samarbejdet mellem SID og J&B Entreprise så mistænkeligt, at man har indledt en efterforskning.

Men sagen har fået Jesper Høberg til at overveje, hvordan han fremover skal tackle kilder som SID.

"For de fleste er spillereglerne indlysende. Det gælder bare ikke for SID."

 

Kilder talte sammen
"De modtager hermed en mail fra Børsens Nyhedsmagasin med citater til godkendelse. De bedes acceptere følgende betingelser: De må kun ændre i faktuelle fejl og egne citater. De må ikke videregive indholdet af mailen, før artiklen er trykt."

En tekst som denne kan Børsens Nyhedsmagasins kilder se frem til at læse, hvis nyhedsmagasinet gør alvor af at skærpe sin praksis med godkendelse af citater. Indholdet af teksten kan virke indlysende banal for professionelle kilder, men selv de mest indlysende spilleregler for gennemsyn af citater kan tilsyneladende bøjes.

Det viser et eksempel fra midten af marts, hvor Carlsbergs koncernkommunikationschef Margrethe Skov blev ringet op af bryggerianalytiker John Wakely fra investeringsbanken Lehman Bros i London. John Wakely ønskede at orientere Carlsberg om, at han var blevet interviewet af Børsens Nyhedsmagasin om magtkampen i Carlsbergs ledelse. Margrethe Skov havde få dage forinden fået hele artiklen til gennemsyn, og hun tilbød John Wakely at oversætte og maile de steder, hvor han blev citeret. Hun kontaktede ikke journalist på Børsens Nyhedsmagasin, Erik Eisenberg, for at orientere ham om korrespondancen. Erik Eisenberg siger i dag, at Margrethe Skov overtrådte de uskrevne regler for godkendelse af citater.

"Når man sender artikler til godkendelse, er der en række underforståede aftaler. Blandt andet at kilderne kun må rette faktuelle fejl eller citater, de ikke har givet udtryk for. Men de skal ikke blande sig i, hvad andre i artiklen siger," mener Erik Eisenberg.

 

Kilder stiller større krav
Erik Eisenberg fik kendskab til henvendelsen, da John Wakely ringede fra London og fortalte om samtalen med Margrethe Skov. Ifølge Erik Eisenberg bad John Wakely om, at nogle citater skulle præciseres, mens andre blev strammet op. De havde på forhånd ikke indgået nogen aftale om, at John Wakely skulle se citaterne.

Udfaldet af historien bliver, at Børsens Nyhedsmagasin fremover nøje vil overveje sin stilling, når artikler skal sendes til gennemsyn i Carlsbergs hovedkontor i Valby. Derudover overvejer nyhedsmagasinet at indflette den særlige ledsagetekst i mails med betingelserne for gennemsyn af citater. Redaktionen har dog ikke besluttet, om skridtet skal føres ud i livet.

"Problemet er, at man risikerer at fornærme mennesker, der havde tænkt sig at opføre sig ordentligt, og dem er der heldigvis flest af," siger Erik Eisenberg.

Carlsbergs Margrethe Skov har over for Erik Eisenberg beklaget trækket. Hun siger i dag, at hun oversatte og sendte citaterne til bryggerianalytikeren af høflighedshensyn, fordi det ifølge John Wakely ikke var muligt at få en oversættelse af citaterne fra Børsens Nyhedsmagasin.

"Vi burde nok have fortalt Børsens Nyhedsmagasin, at vi havde gjort det. Det havde nok været det mest korrekte," siger hun.

Ifølge Erik Eisenberg er sagen principiel, fordi den handler om, hvordan samarbejdet mellem kilder og journalister hele tiden bliver udfordret. Han har dog aldrig tidligere oplevet, at kilder er begyndt at blandt sig i andres citater.

"Det næste bliver måske, at kilderne henvender sig til andre medier i håbet om at få en blødere vinkel på sagen, hvis de ved, at man er på vej med en kritisk historie."

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen