FREELANCE. Ros til artiklen om freelancernes syn på deres redaktører. Og selvfølgelig var der lige så mange uhyrlige eksempler med useriøse redaktører, som det var tilfældet den anden vej.

Jeg blev under læsningen mindet om et par af mine egne oplevelser. Her blot tre eksempler:

Jeg skrev engang en artikel til Billed-Bladet om en ung syrisk pige, som var blevet 'fundet' i DR-programmet Sporløs, og som var kommet i knibe i Syrien efter Muhammedkrisen. Artiklen var bestilt og fair pris aftalt. En lang artikel blev til to linjer i bladet krydret med billede og udtalelse fra Line Baun Danielsen. K'et i nyhedskriterierne står jo som bekendt for kendis.

Fra Damaskus i Syrien skrev jeg i 2006 et debatinterview med en anerkendt syrisk journalist til Jyllands-Posten. Den daværende udlandsredaktør spurgte, om det var gratis, når jeg nu var tilknyttet Det Danske Institut. Det kunne jo godt være, der var en sådan (gratis) formidlingspligt…

I februar i år skrev jeg en case-artikel om manglende sikkerhed på et egyptisk dykkersted. Berlingske købte og betalte, og redaktøren gav endda fin feedback. De ville dog først trykke den, når de selv havde skrevet hovedhistorien. Det er endnu ikke sket.

Der er selvfølgelig også eksempler på gode og fair redaktører.

En redaktør på Information gav en kollega og mig dobbelt så meget plads som først aftalt til en historie om prostitution i Syrien. En god historie, sagde hun. Og en anden Information-redaktør har stået for den bedste feedback, jeg har fået af en redaktør. Så hvad Informeren ikke har i honorar-størrelser, har bladet måske i gode redaktører.

– Anders C. Østerby
kommunikationsmedarbejder og freelanceskribent