Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:16 12.01.2024 Ritzau

Usædvanligt mange udenlandske medier strømmer til København

Usædvanligt mange udenlandske medier strømmer til København

Der vil være et massivt opbud af udenlandsk presse, når kronprins Frederik og kronprinsesse Mary krones på søndag. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Når dronning Margrethe søndag abdicerer og overlader tronen til kronprins Frederik, bliver det med stor international bevågenhed fra verdenspressen.

79 udenlandske medier kommer til at dække dronningens abdikation – heriblandt store internationale aviser og tv-stationer som BBC, New York Times og The Guardian.

Det oplyser The International Press Centre (IPC), der uddeler akkrediteringer til danske såvel som internationale medier.

Ifølge IPC er det et helt usædvanligt højt antal udenlandske akkrediteringer.

Der er desuden 38 danske medier, som har fået adgang til at dække de historiske begivenheder.

Til dronningens abdikation kommer der også ni medier fra Australien, som er den kommende dronning Marys fødeland.

Der kommer også pressefolk fra flere af de andre europæiske monarkier herunder Belgien, Spanien og Holland.

SENESTE NYT

Flere nyheder