search

USA udpeger Twitter som hovedmedie til at hjælpe Iran

Mens medierne bliver smidt ud af Iran, bruger bloggere Twitter til at sprede budskaber fra Teheran. Senest har USA's regering bedt Twitter hjælpe iranerne, skriver flere medier.

Mens medierne bliver smidt ud af Iran, bruger bloggere Twitter til at sprede budskaber fra Teheran. Senest har USA's regering bedt Twitter hjælpe iranerne, skriver flere medier.

Den populære mini-bloggertjeneste Twitter bliver dog netop nu opdateret og er derfor sat midlertidigt ud af drift, men grundet dens store betydning for kommunikationen i Iran sker opdateringen forsinket, efter USA netop bad Twitter om at udskyde opdateringen.

Ifølge en embedsmand lod den amerikanske regering tidligere i dag Twitter.com forstå, at Twitter fungerer som et ekstraordinært kommunikationsmiddel netop nu, hvor det iranske regime har lukket for websider, mobiltelefoner og aviser.

På Twitter kan enhver bruger således skrive beskeder på maksimum 140 tegn og dernæst sende dem ud på nettet, så hele verden kan læse med.

Og for at gøre det hele mere overskueligt, så mærkes alle beskederne om situationen i Iran med samme titel: #IranElection.

Lige nu er det dog ikke muligt, da Twitter altså i skrivende stund gennemfører den planlagte opdatering. Eller som der står på Twitters hjemmeside:

"Twitter is currently down for maintenance. We expect to be back in about an hour. Thanks for your patience."

Men når Twitter igen er oppe at køre, så vil det være muligt at søge på alle indlæg om 'IranElection' ved at klikke her:

Ifølge New York Times er det iranske valg i øvrigt det mest populære emne på Twitter i hele verden lige nu.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen