URO I ERHVERVSBLADETS GELEDDER

To dage før journalisterne på Erhvervsbladet ville stifte en medarbejderforening, den første i dagbladets historie, blev en af foreningens initiativtagere fyret. Ifølge kolleger for at skræmme bladets journalister fra at organisere sig. På vegne af den fyrede journalist stævner Journalistforbundet nu Erhvervsbladet for en halv million kroner.
To dage før journalisterne på Erhvervsbladet ville stifte en medarbejderforening, den første i dagbladets historie, blev en af foreningens initiativtagere fyret. Ifølge kolleger for at skræmme bladets journalister fra at organisere sig. På vegne af den fyrede journalist stævner Journalistforbundet nu Erhvervsbladet for en halv million kroner.

Journalisterne på Erhvervs-bladet er kørt trætte. I 25 år har de dagligt leveret en avis uden så meget brok. De har set stort på, at de arbejdede uden overenskomst, husaftale eller medarbejderforening. Men nu stiller bladets journalister krav om at få ‘ordnede’ forhold.
En medarbejderforening skulle være første skridt mod en faglig organisering. Og skridtet blev taget i efteråret. Men det kostede én af initiativtagerne dyrt. Han blev afskediget – ifølge journalisterne på bladet, fordi ledelsen på Erhvervsbladet ville statuere et eksempel. Ifølge ledel-sen på grund af samarbejds-problemer.
Journalistforbundet tolker også fyringen som en repressalie, fordi journalisten var én af hovedmændene i etableringen af en medarbejderforening. Derfor kører forbundet nu en sag mod Erhvervsbladet efter foreningsfrihedsloven, der blandt andet beskytter lønmodtagere mod at blive afskediget på grund af foreningsmedlemskab. Det er første gang i forbundets historie, at foreningsfrihedsloven tages i brug. På vegne af den fyrede journalist stævner Journalistforbundet Erhvervs-bladet for omkring en halv million kroner.
“Erhvervsbladet har været en anakronisme i dansk presse. Det er bemærkelsesværdigt, at et dagblad er udkommet i 25 år uden en overenskomst eller en medarbejderforening. Med fyringen har samtlige journalister på bladet opfattet, at ledelsen har forsøgt at skræmme dem fra at organisere sig,” siger Flemming Reinvard, der er faglig sekretær i Dansk Jour-nalistforbund.

Personaleflugt
“Det absurde ved arbejdspladsen og denne sag er, at journalisterne på Erhvervs-bladet naturligvis skriver meget om moderne ledelse, fleksibilitet på arbejdet og indhold i dagligdagen på arbejdspladsen. Begreber, som er ukendte i deres egen journalistiske hverdag på Erhvervsbladet,” siger Jens Høy, der er journalist og talsmand på Erhvervsbladet og en af de tre formænd i den nu etablerede medarbejderforenings kollektive ledelse.
Problemerne er blandt andet manglende fleksibilitet i arbejdet – journalisterne SKAL være på bladet fra 10 til 18. Utilfredsheden har betydet, at syv journalistiske medarbejdere har sagt farvel og tak til Erhvervsbladet siden december 1997.
“Det er en personaleflugt, der vil fortsætte i stor stil, hvis ikke der kommer en markant ændring i ledelsesstilen,” forudser Jens Høy.
Chefredaktør Flemming Juul Mikkelsen vil ikke udtale sig til JOURNALISTEN om hverken samarbejdsproblemer eller fyringen.

En magtdemonstration
Sagen, der endte med en afskedigelse, tog sin begyndelse i oktober. Efter et redaktionsmøde luftede journalisterne på Erhvervsbladet for første gang over for chefredaktøren ideen om at danne en medarbejderforening. Det skete i kølvandet på uenigheder om vagtplanerne, men også efter lang tids utilfredshed med arbejdsforholdene på bladet. En af journalisterne pointerede på redaktionsmødet, at kritikken af ledelsen og en kommende medarbejderforening skulle ses som et konstruktivt bidrag til at udvikle dagligdagen på Erhvervsbladet i en positiv retning.
Det var den journalist, der halvanden måned efter blev fyret. Han vil ikke udtale sig til JOURNALISTEN, mens sagen står på, men bekræfter hændelsesforløbet.
Efter redaktionsmødet blev ledelsen i et brev præsenteret for en række kritikpunkter, som blev underskrevet af syv af bladets journalister. De blev derefter indkaldt til et møde med ledelsen.
“Journalisterne blev indkaldt to og to, og over for den samlede ledelse var det svært at komme med en ordentlig kritik. Det mindede meget om en form for forhør,” siger Jens Høy og tilføjer, at journalisten, der senere blev fyret, blev kaldt ind alene.
Igennem skriftlige korrespondancer mellem Erhvervs-bladet og Dansk Journalist-forbund fastholder Erhvervs-bladets ledelse stadig, at fyringen skete på grund af samarbejdsvanskeligheder, at den fyrede havde fået mundtlige advarsler, og at ledelsen i øvrigt ikke har været bekendt med planerne om en medarbejderforening før dagen efter stiftelsen. Et udsagn, der står i skarp kontrast til, hvad medarbejderne på bladet har oplevet.
“Der var ingen af journalisterne, der kendte til nogen form for påståede samarbejdsvanskeligheder. Ingen kendte til, at den fyrede havde fået mundtlige advarsler, og blandt kollegerne var der ikke skyggen af tvivl om, at fyringen skete for at skræmme resten af journalisterne fra at danne en redaktionel medarbejderforening. Det var en ren magtdemonstration fra ledelsens side,” fortæller Jens Høy.

0 Kommentarer