search

Upstairs & Downstairs

 Der er forskel på folk i Aller-koncernen. I de fine stuer i Aller Press oplever medarbejderne stolte traditioner, får god løn og har ordnede forhold. I koncernens 'kælderlokaler', Aller International, producerer medarbejderne blandt andet Rapport uden overenskomst. I 2009 skal de to kulturer flytte sammen.Aller. Downstairs: »Så falder fars hammer, og den falder hårdt.«

 

Der er forskel på folk i Aller-koncernen. I de fine stuer i Aller Press oplever medarbejderne stolte traditioner, får god løn og har ordnede forhold. I koncernens 'kælderlokaler', Aller International, producerer medarbejderne blandt andet Rapport uden overenskomst. I 2009 skal de to kulturer flytte sammen.

Aller. Downstairs: »Så falder fars hammer, og den falder hårdt.«

Selv om mange journalister i Aller bruger et mundret og direkte dansk, gør ordene alligevel indtryk denne junidag i 2005.

En gruppe journalister har dannet en medarbejderforening. Med tillidsmanden i spidsen håber de at få en rigtig overenskomst med Aller International. Et par journalister har derfor mødtes med nogle af grafikere i frokostpausen for at få dem med på idéen.

Uden varsel bliver daværende formand for medarbejderforeningen Henriette Sø og næstformanden Thomas Roar kaldt til møde sammen med blandt andet fem chefer på direktør Jan Mølsgaards kontor. Direktøren er tosset. Hvis de to journalister igen tager kontakt til grafikerne i arbejdstiden »falder fars hammer, og den falder hårdt,« lyder det.

Det ser ud, som om de fleste finder situationen pinlig. Mindst en af chefredaktørerne kigger ned i gulvet.

Upstairs: Pål Thore Krosby kan trylle. Nordmanden bliver administrerende direktør i Aller Press i 2002. Det første selvstændige regnskab, han leverer til bestyrelsen, lyder på plus 50 millioner kroner. Siden er det blevet endnu bedre, og sidste regnskab gav et overskud på 185 millioner kroner.

Til julefrokosten 2006 tryller han igen. Denne gang får han meget elegant tryllet sine sokker væk og trækker dem på magisk vis op af sine lommer. Publikum, medarbejderne i Aller Press, er imponerede – og ikke kun af pligt.

Ved samme lejlighed holder han en tale, hvor han får flettet ind, at der i år er 16.000 kr. i overskudsdeling til hver medarbejder.

De to små begivenheder er begge historier fra Carls Allers Etablissement. En stor koncern, der i fem generationer er blevet styret af Aller-familien. Historierne fortæller samtidig om to virksomheder med samme ejere, men med vidt forskellige kulturer. Nogle bruger billedet »upstairs and downstairs« – titlen på den britiske tv-serie med herskabet i de fine stuer og tjenestefolkene i kælderen.

Aller Press i Valby er de herskabelige stuer. Her sidder repræsentanterne fra Aller-familien, her har medarbejderne ordnede forhold, medarbejdersamtaler og god løn. Og så har de en dynamisk og moderne ledelse.

Grovarbejderne sidder i Aller International i Herlev. Her bliver blandt andet de erotiske mandeblade som Super Rapport, Classic Rapport og PS produceret, her er lønsamtaler ikke en del af årets cyklus, og ledelsen betegnes som gammeldags.

I 2009 skal de to virksomheder og kulturer slås sammen, når Allers nye store mediehus står færdigt.

Netop nu forhandler Dansk Journalistforbund med Aller Press om en fornyelse af overenskomsten for de redaktionelle medarbejdere. Forhandlingerne fik en mindre god begyndelse, da Aller Press, som Journalisten skrev i forrige nummer, har forsøgt at få alle tilknyttede freelancere til med en enkelt underskrift at afgive deres ophavsret.

De fleste kender produkterne langt bedre end koncernen. Se&Hør, Billedbladet, IN, Familiejournalen, Mama og en række erotiske mandeblade er bare nogle af de titler, som leverer inspiration og ikke mindst underholdning til danskerne.

Hele koncernen, Carl Allers Etablissement – som også har virksomheder i resten af Skandinavien – havde et overskud på 445 millioner kroner i seneste regnskabsår.

Bag de mange forsider står blandt andet 220 redaktionelle medarbejdere fordelt med 180 hos Aller Press i Valby og City og 40 hos Aller International og Aller Business i Herlev.

Nogle taler ligefrem om Aller-ånden. Begrebet er udefinerbart, men dækker blandt andet over arven fra stifternes sociale engagement i 1800-tallet og et stort sammenhold medarbejderne imellem. Andre nævner fadøls-anlægget på Se&Hørs redaktion i Peter Salskovs dage og husker, hvordan en indgåelse af en overenskomstaftale mellem ledelse og medarbejdere blev fejret med en god middag og et slag billard i 1980'erne.

Hvis Aller-ånden stadig findes i en moderne 2007-udgave, er det ikke alle medarbejdere i koncernen, der mærker til den.

Journalisten har talt med en lang række nuværende og tidligere medarbejdere. Ikke overraskende fortæller de mange forskellige historier. Der er dog ingen tvivl om, at der er meget stor forskel på at være ansat hos Aller i Valby og hos Aller i Herlev.

Samtidig fortælles også historien om en sprælsk arbejdsplads med store armbevægelser, der dog er blevet trimmet, effektiviseret og moderniseret.

»Konkurrencesituationen fra andre blade, tv og internet er blevet hårdere, og medarbejderne løber stærkere. Men jeg tror ikke, folk løber for stærkt,« som direktør i Carl Allers Etablisement Katinka Aller formulerer det.

Fars hammer – eller rettere sagt Jan Mølsgaards hammer – falder aldrig helt bogstaveligt i Aller International. Men til gengæld får journalisterne ikke en overenskomst. Efter mange møder og forhandlinger opnår journalisterne dog en lokal husaftale, som blandt andet giver mænd fire ugers betalt forældreorlov, pension og andre goder – og det er bedre, end man har været vant til. Lønnen bliver dog ikke nævnt i aftalen, og medarbejderne i Aller International må fortsat kigge misundeligt på deres kolleger i Aller Press, der ligger flere tusind kroner højere i gennemsnitsløn.

Lønstigninger er ikke noget, man forhandler om eller får automatisk i Aller International. Det er noget, man håber på.

Og i Aller International skal du ikke forvente at få hjælp fra din tillidsmand, for hun er der ikke længere. Henriette Sø har skiftet job, og ingen har ønsket at overtage hendes plads. Flere fortæller, at det er umuligt at finde en, der har lyst til at være tillidsrepræsentant i Aller International. Aller Business, der også hører under Aller International, har dog en tillidsrepræsentant.

Til sommer udløber husaftalen mellem ledelsen i Aller International og de redaktionelle medarbejdere, og der er endnu ikke afgivet ønsker eller stillet krav til en ny aftale.

Jan Mølsgaard har været i Aller International siden de gode gamle Ugens Rapport-dage i 1970'erne, da bladet i de gode uger rundede 200.000 i oplag og skovlede millioner ind til Aller-familien – også til de familiemedlemmer, der ikke ville have bladet inden for deres dør.

I dag bliver de store penge ikke tjent i Herlev, men i Valby.

Hvis en moderne leder uddelegerer ansvar, viser tillid til medarbejderne og er visionær, så passer betegnelsen ikke på Jan Mølsgaard, konstaterer flere medarbejdere.

Nogle tilføjer dog, at han er en flink mand, når man kommer lidt tættere på ham.

Flere medarbejdere fortæller, at der ikke bliver truffet beslutninger i huset, når direktøren ikke er der – heller ikke hvis det blot drejer sig om penge til en ny kontorstol.

En tidligere medarbejder beskriver situationen i Aller International: »Der er en fundamental mangel på tillid til medarbejderne.«

Ledelsens holdning til medarbejderne er, at man altid kan finde nogle andre medarbejdere, hvis de ikke er tilfredse med at være her, lyder en anden beskrivelse.

»Man spilder et enormt potentiale, og der sker ingen udvikling i Herlev,« siger en tidligere medarbejder.

I efteråret mødes 13 medarbejdere fra Aller Press på Divan 2 i Tivoli. Både før og efter frokosten slynger de om sig med nye idéer i en kreativ proces, hvor det er forbudt at sige, »det kan ikke lade sig gøre.« De 13 mennesker er en del af en ny stor forandringsproces i Aller Press.

Administrerende direktør Pål Thore Krosby har sat 77 medarbejdere – de fleste ledere eller mellemledere – i gang med det, han kalder Future:Lab. I løbet af efteråret 2006 skal de mange Aller-mennesker i grupper brainstorme og udvikle nye idéer, som skal føre Aller ind i fremtiden. Printgruppen, der har afsat seks dage – en af dem på Divan 2 – ender med at levere 50 forslag til nye bladtitler.

»Vi skal ikke sidde og vente på konkurrenterne, og selv om Aller Press har været inde i en god økonomisk udvikling i de senere år, skal vi være endnu bedre. Jeg vil have, at medarbejderne tager medejerskab for fremtiden. Vi skal gå fra at være et traditionelt bladhus til et moderne bladhus,« siger Pål Thore Krosby til Journalisten.

De fleste medarbejdere er enige om, at Pål Thore Krosby har gjort Aller Press til en mere moderne og effektiv virksomhed. Han oprettede for eksempel en central tv-redaktion. Tidligere havde hvert blad ansat journalister til at skrive om tv.

»I takt med udviklingen, og i takt med at mange af 'de gamle' kolleger er stoppet, er Aller-ånden ikke så udtalt, som den dengang, man 'mødte klokken 9 og gik hjem, når man blev 67,' – hvor man morede sig og brugte lang tid på at snakke sammen over skrivebordene og hang ud i kantinen. Effektiviteten er blevet markant øget. Nu bliver der virkelig arbejdet på de enkelte redaktioner, der også har fået en strammere budgetstyring. Og den trimning har uden tvivl været nødvendig, hvis vi skulle bevare den gode arbejdsplads,« siger tillidsrepræsentant på SØNDAG Kirsten Beyer.

Medarbejderne mener dog ikke, at Pål Thore Krosby kun går efter at effektivisere. I de senere år er der kommet en HR-afdeling, og nye medarbejdere modtager et vi-glæder-os-til-du-kommer-brev, inden de begynder. Der er introduktionsmøder, hvor cheferne byder velkommen og fortæller de nye medarbejdere om Aller Press. Samtidig er der er en god kantine, massage, medarbejderudviklingssamtaler, julegaver og overskudsdeling. Og så har Aller Press igennem mange år haft en god overenskomst sammenlignet med mange andre medievirksomheder.

Som en medarbejder, der har arbejdet både i Aller Press og Aller International siger, er der en respekt for de mennesker, man hyrer i Valby – de bliver anset for seriøse medspillere – i Herlev bliver de opfattet mere som 'fabriksarbejdere.'

Trimningen og effektiviteten i Aller Press har dog også haft en bagside. Den øverste ledelse er mere fokuseret på bundlinjen end nogensinde før. Der bliver stillet større krav til chefredaktørerne, og det smitter af på redaktionerne. Flere medarbejdere især blandt de ældre er blevet syge af stress, og nogle er blevet fyret på grund af for meget sygefravær, andre fordi de ikke kunne følge med det øgede arbejdstempo.

Pål Thore Krosby lægger ikke skjul på, at medarbejderne har fået mere travlt.

»Kravene er øget, og jeg har forståelse for, at nogle føler, det går for stærkt. Det er dog nye tider også uden for Aller Press, og konkurrencen er knaldhård. Jeg ønsker, at hele organisationen følger med, og det er blandt andet derfor, vi har oprettet en HR-afdeling. Vi forsøger at gøre lederne bedre til at tale med medarbejderne,« siger direktøren i Aller Press.

Bamses Venner og Lille Palle spiller op. Der er fadøl i hanerne, og pølsevognene er kørt i stilling. En augustdag sidste år mødes Aller-folket på en byggegrund på Havneholmen bag ved Fisketorvet i København. Aller-familien bliver sejlet ind fra havnesiden, og med sig har de fru Else Frederiksen på 100 år, som har præsteret at arbejde for fire generationer af familien – deriblandt stifteren Carl Aller. Fru Frederiksen skal være med til at tage det første spadestik til det, som ifølge Katinka Aller skal blive Danmarks flotteste mediehus og stå færdigt i 2009.

De mange kulturer, redaktioner, blade og magasiner skal samles i en bygning af glas og blå granit til 800 millioner kroner.

Katinka Aller forklarer, at de fysiske rammer samtidig betyder, at Aller International smelter sammen med Aller Press, mens Aller Business fortsætter som selvstændig enhed. Med andre ord flytter upstairs og downstairs sammen. Men medarbejderne i Aller International skal dog ikke glæde sig for tidligt, hvis de tror, de automatisk får den samme overenskomst og de samme gode vilkår som i Aller Press. Det vil Katinka Aller i hvert fald ikke love.

»Det må vi forhandle om til den tid,« siger hun.

Journalisten har lagt flere beskeder hos Jan Mølsgaards sekretær, men direktøren har ikke ringet tilbage.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen