Universitetsfolk er de værste

DÆKNING. For snart fire år siden meldte en Christiansborg-politiker sit overborgmesterkandidatur og gjorde rådhuspolitik til landspolitik med ét slag. Mange analyser i pressen forsøgte sig dengang med en tilsvarende landspolitisk tilgang, der dog ofte manglede den helt særlige toning og kreativitet, der præger hverdagen på Københavns Rådhus.

DÆKNING. For snart fire år siden meldte en Christiansborg-politiker sit overborgmesterkandidatur og gjorde rådhuspolitik til landspolitik med ét slag. Mange analyser i pressen forsøgte sig dengang med en tilsvarende landspolitisk tilgang, der dog ofte manglede den helt særlige toning og kreativitet, der præger hverdagen på Københavns Rådhus. En landspolitiker har igen meldt sig, og nu gentager samme mønster blandt Kommentariatet sig forhåbentlig ikke.

Jeg overlader politikken til politikerne og glæder mig til at læse den nye bog af Christian Elmelund-Præstekær og David Nicolas Hopmann, der omsider får sat min slags på rette hylde. Men pressearbejde er nu engang det, jeg beskæftiger mig med, og jeg vil godt appellere til universitetsfolk og andre ad hoc eksperter, at man ikke reducerer dækningen af Københavns Rådhus til en plat skønhedskonkurrence på kendthed. Der skal et helt andet forstørrelsesglas i brug, og en god håndfuld bøger og kronikker venter på at blive skrevet, når bundter af politikere og pressemedarbejdere pensionerer sig fra Københavns Rådhus. I mellemtiden denne fortrøstningsfulde hilsen.

 

PS. Og så var det i øvrigt i mit eget fagblad, at jeg for nogle måneder siden kunne læse et vidunderligt portræt af Københavns Kommunes nye bomstærke, fælles kommunikationsafdeling. Flot opslag, og det var så omtrent også det eneste, vi andre hørte til den afdeling. Kan Journalisten mon sætte en eftersøgning i gang? /

 

Kim Serup Rasmussen, journalist, pressechef

0 Kommentarer