Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:04 11.01.2023 Morten Bjerregaard

Unge vil ikke have tomme streamingkalorier

Unge vil ikke have tomme streamingkalorier

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Selv om det er vigtigt at blive underholdt, så er det for unge streamere lige så vigtigt at se noget med substans.

Det er en af pointerne i TV 2 Danmarks undersøgelse ’Streaming i Danmark’, der undersøger de 21-30-åriges streamingforbrug.

De unge streamere har lyst til en bred vifte af indhold – også det, der sætter dagsordener og gør dem klogere på aktuelle emner og på dem selv.

”Der sættes ofte lighedstegn mellem unge og eksempelvis kulørt reality, men i virkeligheden er der mange nuancer i deres præferencer og forbrug af indhold. De vil gerne stemple ud til en velkendt fiktions- eller realityserie, men de søger i høj grad også efter indhold, der udvider deres horisont, og som de kan tale med andre om,” siger Nanna Maria Bock Jeppesen, der er analysekonsulent hos TV 2 Danmark, i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen viser også, at de unge streamere bruger 48 procent af deres streamingtid på internationale streamingtjenester. Men dansk indhold på danske broadcasttjenester er lige i hælene med 44 procent.

En anden konklusion i undersøgelsen er, at unge streamingforbrugere i 20’erne shopper rundt mellem tjenester og indhold. Og fanger indholdet dem ikke, er de hurtigt videre.

SENESTE NYT

Flere nyheder