I Ukraine kæmper et folk – et europæisk tænkende og europæisk handlende folk – for sin frihed, sit demokrati og sin republik.

I Danmark tør unge mennesker ikke se nyheder, som løber ind på deres mobiltelefoner. Aviser og tv holder de sig fra. Radio har de aldrig hørt om. De får angstanfald, de ryster på hænderne, så de ikke kan få fat på vandflasken i rygsækken, de bliver i dårligt humør. De har, hvad vort medlemsblad kalder ”nyhedsangst”, og straks er allehånde psykologer undervejs med råd og dåd.

Man må undskylde mig, men dette er bunden, og den blotlægges med forbilledlig klarhed af Journalisten 6. november 2022. Vi har at gøre med en forkælelse, en selvoptagethed og en verdensfjernhed, for hvilken der kun kan kvitteres med et spark i røven. Jeg har i 2022, som næsten 80-årig og sukkersyg, tilbagelagt omkring 12.000 km på de ukrainske landeveje. Jeg tør godt sige, at blandt unge ukrainere møder man ingen trivselsproblemer. Der er problemerne eksistentielle. Det giver et godt hold i livet.

Jeg følger som udlandsdansker siden 1980 kun sporadisk den hjemlige presses dækning af Ukraine, men så vidt jeg ved, gør de seriøse aviser samt radio og tv deres arbejde på ofte meget vanskelige betingelser. Måtte de blive ved med det, og måtte pylrede unge, som forhåbentlig udgør et mindretal, prøve på at forstå, at verden er, som den er, og at pressen – ikke at forveksle med alle mulige og umulige teletjenester – rapporterer og forklarer denne reelt eksisterende verden bedst muligt. Det eneste, der er at være angst for, er angsten selv.

Per Nyholm, bosat i Wien, er tidl. udenrigskorrespondent, nu klummeskriver ved Jyllands-Posten