Fem af de yngste og nyeste medlemmer af hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund genopstiller ikke, når hovedbestyrelsen skal vælges på delegeretmødet til april.

Det er Maria Becher Trier, Lene Sparsø Thygesen, Mathias Bay Lynggaard, Mette Schmidt Rasmussen og Allan Boye Thulstrup.

Du kan se hele den nuværende hovedbestyrelse her.

Selv om der også lyder ros til hovedbestyrelsen – og selv om de fem delvist har forskellige motiver til at stoppe – er der også en mere gennemgående kritik, som flere af dem rejser:

Det går for trægt med at lave fornyelse gennem det politiske arbejde.

”Min opfattelse er, at rigtig meget af det faglige arbejde er støbt i cement,” siger Mathias Bay Lynggaard, journalist på P1 i DR.

Han blev valgt ind i 2015 efter en periode som suppleant og markerede sig blandt andet på at ville gøre mere for kommunikationspraktikanterne.

​Mathias Bay Lynggaard. Foto: Klaus Vedfeldt

”En af de ting, jeg har lært, er, at ting typisk tager fire år at få igennem. Det kan have sine styrker – for eksempel at der er en meget grundig demokratisk kontrol. Men det betyder også, at store forandringer tager minimum fire år at få igennem. Set i lyset af, hvor voldsom især den journalistiske del af branchen forandrer sig, kan jeg godt være bekymret for, om det er tilstrækkeligt hurtigt,” siger Mathias Bay Lynggaard.

For meget 'vi plejer'

Hans kritik deles af Lene Sparsø Thygesen, kommunikationsmedarbejder på Københavns Universitet:

”Der kan godt virke, som om der er en generel modstand mod forandring. Der er meget 'vi plejer',” siger Lene Sparsø Thygesen, som indtil for nylig var næstformand i DJ Kommunikation.

I 2015 gik hun blandt andet til valg på at gøre DJ til kommunikatørernes forbund.

​Lene Sparsø Thygesen. Foto: Nanna Birk

Også Mette Schmidt Rasmussen, kommunikationschef i Malerforbundet, støtter den kritik:

”Man vil gerne forandre og gå nye veje, men lige så snart det går ud over ens egen lille tønde land, så er man ikke meget for det,” siger Mette Schmidt Rasmussen, der fik plads i forretningsudvalget i DJ og blandt andet gik til valg på at forbedre vilkårene for kommunikationspraktikanterne.

Nyt formandskab

DJ’s formand, Lars Werge, noterer, at når fem stopper, er det lidt flere end normalt op mod et delegeretmøde, men at hovedparten af hovedbestyrelsen har mod på at fortsætte. Flere nye har desuden meldt sig.

”Jeg synes, det er ærgerligt, men hvis man har siddet i halvandet år og haft den opfattelse, at det her ikke flytter en skid, så vil det også være respektfuldt over for de andre i HB at sige det, så man kan gøre noget undervejs,” siger Lars Werge.

Han blev valgt som ny formand på seneste delegeretmøde, hvor Tine Johansen, der kom fra en stilling i DR, samtidig overtog hans plads på næstformandsposten.

”Den her periode har været præget af, at vi er en ny forbundsledelse, men jeg synes, at vi har det godt. Måske skulle vi løfte visionerne lidt højere op. Der er ting, hvor vi i for lang tid har forholdt os til nogle ikke særlig væsentlige diskussioner. Der påtager jeg mig en del af skylden i forhold til at få det forbedret,” siger Lars Werge.

Forandringer har svære kår

Mathias Bay Lynggaard understreger, at han har været ”rimeligt” glad for at sidde i hovedbestyrelsen, men han mener, at fornyere for tit er kommet i mindretal.

En af grundene er ifølge Mathias Bay Lynggaard, at det er de samme, der bliver siddende i hovedbestyrelsen.

”Så får man ikke nogen forandring, og det har jeg personligt kæmpet for politisk. De folk, der gerne vil ændre en masse ting, har været i mindretal og bliver det nok i endnu højere grad nu set i lyset af, hvem der stopper,” siger han.

Mette Schmidt Rasmussen er med egne ord gået lidt død i hovedbestyrelsesarbejdet.

”Jeg har følt, at Lene, Maria, Mathias, Rasmus (Mark Pedersen, som genopstiller ved delegeretmødet, red.) og jeg har haft samme tilgang til tingene. Men vi har været i undertal. Jeg ville gerne have set, hvordan HB havde set ud, hvis der havde været tre andre forandringsvillige. Men det er jo delegeretmødet, der vælger os, og det er sådan, demokrati fungerer,” siger hun.

​Mette Schmidt Rasmussen. Foto: Jakob Carlsen

Svært at gennemskue

Både Mette Schmidt Rasmussen og Mathias Bay Lynggaard peger på, at det som ny i HB er svært at gennemskue, hvordan man skal arbejde for at få sine ting igennem.

”Det tager lang tid at gennemskue, hvordan tingene kører, og hvad rækkefølgen er, hvis man gerne vil ind og sætte en dagsorden,” siger Mette Schmidt Rasmussen.

”Afhængigt af, hvad man har lavet tidligere, er det ikke altid så gennemsigtigt, hvordan man som nyt hovedbestyrelsesmedlem skal arbejde for at få sine ting igennem. Noget af det, der får folk til at brænde ud, er, at de oplever at løbe panden mod en mur,” siger Mathias Bay Lynggaard.

Han frygter, at den svære start kan betyde, at tendensen, med at medlemmer stopper efter enkelte perioder, fortsætter.

”Det kan på længere sigt blive et problem, for hvis du kigger på det aldersmæssigt, er det alle de nye, der forlader hovedbestyrelsen. Der kommer nyt blod og nye idéer, men de forsvinder lige så hurtigt igen. Fastholdelsesgraden er noget nær nul,” siger han.

Crashkursus i bestyrelsesarbejde

Lene Sparsø Thygesen synes også, det er svært som ny at få hånd om det politiske arbejde.

”Man er ikke god nok til at tage imod nye folk og give sparring og hjælp. Man kunne have en form ”crashkursus i bestyrelsesarbejde”, og løbende sparring og hjælp undervejs. Og på den måde gøre det overskueligt at se, hvordan man kommer igennem med sine ting,” siger Lene Sparsø Thygesen.

Mette Schmidt Rasmussen er enig.

”Det er alle de ting, der bliver sagt mellem linjerne, man skal lægge mærke til. Og det kræver øvelse og træning. Det har jeg lært i løbet af de her fire år, men det havde været fedt at kunne fra starten. Havde jeg fået en slags mentorordning i forhold til det første halve år, kunne jeg nok have rykket endnu mere,” siger Mette Schmidt Rasmussen.

Særinteresser står i vejen

Maria Becher Trier, der kandiderede til næstformandsposten ved seneste delegeretmøde, genopstiller heller ikke.

Hun genkender ikke uigennemsigtigheden i starten af HB-arbejdet. Hun mener, at det kommer meget an på den enkeltes erfaring med politisk arbejde. Og hun synes ikke nødvendigvis, det er et problem, at HB-medlemmerne forsvinder hurtigt igen.

”Det er sundt, at der i hovedbestyrelsen både er nye og nogle, der har siddet rigtigt længe. Der skal være nogen, der tør udfordre det bestående, og det, tror jeg, bedre nye kan. Men selvfølgelig skal der indimellem komme en ny Thornvig (Peter Thornvig, HB-medlem siden 2001, red.), som bliver i mange år,” siger Maria Becher Trier.

​Maria Becher Trier. Foto: Bo Thornvig

Hun er enig i, at forandringsparatheden i hovedbestyrelsen godt kunne være større.

”Det er et meget tungt skib. Når jeg er kommet med tanker om, at der skal flere varer på hylderne, så har jeg skullet forklare det mange gange. Jeg synes, at DJ har fat i den lange ende langt hen ad vejen, men nogle af kampene har været svære, og nogle forslag er blevet sparket til hjørne af særinteresser. For eksempel diskussionen af delegeretmødets størrelse og nedsættelse af kontingentet for dem, der er lavestlønnet i DJ,” siger hun.

Rykker I jer fortsat som fagforbund og hovedbestyrelse?

”Den her periode har været mere stillestående end sidste. Det kan være frustrerende. Men der er også kommet et nyt formandskab, så jeg tror på, at de større diskussioner kan komme i næste periode,” siger Maria Becher Trier.

Mette Schmidt Rasmussen mener også, at hovedbestyrelsen var mere progressiv i forrige periode, hvor der var en mere klar mærkesag.

”Sidste periode var der med hele fusionsspørgsmålet en større forandringsvillighed. Der blev skabt en ramme, der gjorde, at folk var mere åbne. Det er, som om forandringsvilligheden er væk med den ramme. Det er lidt åndssvagt, at vi skal ud i en fusion, før vi er villige til at give køb på nogle ting. I denne periode har vi brugt meget tid på at diskutere nogle – i mine øjne – småting,” siger Mette Schmidt Rasmussen.

Allan Boye Thulstrup vil ikke være ”bevarer”

Allan Boye Thulstrup, der også kandiderede til næstformandsposten, har med sine seks år i hovedbestyrelsen siddet længst af de fem, som ikke genopstiller. Han synes, hovedbestyrelsen kører rigtig godt.

”Det er også en af grundene til, at jeg ikke skal stille op igen. Jeg ville nok være en bevarer i stedet for en forandrer. Så måske er det meget godt, at der kommer nogen ind, som kan se på det med friske øjne,” siger Allan Boye Thulstrup.

​Allan Boye Thulstrup. Foto: Flemming Hansen

Han genkender ikke problemet med at gennemskue arbejdsformen:

”Det er klart, at der var en masse viden, man skulle oparbejde, men jeg synes ikke, at det var svært at gennemskue, hvordan processerne kørte. Da jeg selv startede, fik jeg en god intro, der tog en halv dag. Det er jeg ikke klar over, om de nye har fået efterfølgende. Det er i hvert fald en god måde,” siger Allan Boye Thulstrup, der understreger, at man ikke kan flytte alt ansvar over på hovedbestyrelsen.

”Der er ikke et facit på, hvordan man får indflydelse. Den letteste måde er jo ved selv at opsøge den, og hvis man ikke selv tager initiativer, så bliver det svært at få indflydelse. Der er nogen, der måske ikke har været klar over, hvad de gik ind til, da de stillede op. Hvis man synes, det har været svært, vil det typisk være, fordi man ikke har sat sig ind i, hvordan organisationen og demokratiet fungerer. Så kræver det en ekstra indsats i starten at lære det,” siger han.

Udvikling stemmes ned

Rasmus Mark Pedersen, der er formand for Journalisterne i DJ og journalist på P1 i DR, genkender kritikken af for lidt progressivitet, men har besluttet sig for at genopstille.

”Hver eneste gang, der har været et forsøg på at udvikle forbundet i en ny retning, har flertallet stemt det ned. Det har været demotiverende. Hvis det bliver det samme de næste to år, er der i den grad bedre ting at bruge sit liv på,” siger Rasmus Mark Pedersen, der forklarer, at han har stillet flere forslag om, hvilken retning han mener at forbundet skal i, uden at de er blevet vedtaget.

Hvorfor bliver du stemt ned?

”Det gør jeg, fordi jeg har nogle idéer om at gøre tingene anderledes: For eksempel størrelsen på delegeretmødet eller medlemmers frie valg til at være en del af grupper eller ej. Man er vant til at gøre tingene på en bestemt måde, og der sidder et stabilt flertal af ældre mænd, som synes, at tingene kører godt. Det skal man også anerkende: Det er politik, og jeg er i mindretal. Men fem af de yngste, der sidder i HB i dag, forsvinder – blandt andet på grund af det her,” siger Rasmus Mark Pedersen, der også har en slags ros til hovedbestyrelsen.

”Forbundet kører glimrende, og det er på grund af deres langvarige indsats. Vi er kun 10 år bag udviklingen, hvor mange andre fagforbund er 30 år bag den. Jeg vil bare gerne bringe os frem, så vi bliver nutidige,” siger Rasmus Mark Pedersen.

​Ikke et nyt fænomen

Lars Werge har efter fire år som næstformand i hovedbestyrelsen og før det en periode som ”menigt” medlem haft sin første periode som forbundsformand.

Flere af dem, der ikke genopstiller, peger på, at det kræver en hel del at forstå arbejdsformen i HB, og hvordan man kommer igennem med forslag. Er det ikke et problem?

”Vi har jo ikke noget ønske om at gøre tingene uigennemskuelige og afholde folk fra indflydelse, fordi de ikke kan gennemskue, hvor hvad skal behandles hvornår. Hvis de har en opfattelse af, at de ikke har fået forklaret det godt nok fra starten, så tager vi det til os.”

”Politisk arbejde er bare nogle gange møghamrende kedeligt og langvarigt. Man skal nogle gange være virkelig tålmodig, hvis man skal se resultater af ens anstrengelser. Der er rigtig meget, der går frem og tilbage mellem udvalg og administration, og sådan er det,” siger Lars Werge.

Det er fem af de yngste, som ikke genopstiller. Hvad tror du, det skyldes?

”Det er ikke et nyt fænomen. Mange af de unge, som har rod i det studenterpolitiske arbejde, begynder også at kigge på deres "rigtige" karriere efter at have været på arbejdsmarkedet i et år eller tre, efter at de er blevet valgt ind,” siger han.

Lars Werge påpeger, at hovedbestyrelsen har prøvet at holde møder på andre tidspunkter for at imødekomme en rejst kritik af, at det var svært at kombinere arbejdsliv, privatliv og fagforeningsarbejde.

”Men de møder, som vi holdt delvist i weekenderne, var de møder, der var dårligst fremmøde til. Det havde været sjovere, hvis det havde været den anden vej rundt.”

Lars Werge opfordrer andre unge til at melde sig.

”Der er jo næsten en tradition for, at de studerende får sat deres aftryk ved delegeretmøderne. Det kan man håbe, at de kommer til igen. Og så er det jo op til specialgrupper og medarbejderforeninger at opfordre nogle til at gå ind,” siger han.

Flere nye har meldt deres kandidatur for første gang. Det er Merete Lindstrøm, Freja Wedenborg og Per Schultz Knudsen.

Per Roholt, formand for DJ Kommunikation, som var hovedbestyrelsesmedlem frem til 2015, har valgt at stille op igen efter en periode uden for hovedbestyrelsen.