Journalistik er opslidende. Kun halvdelen af folk over 60 er i arbejde. Trætte medlemmer ringer til JobService for at få gode råd.

"Det gælder om at undgå panikløsninger. Ikke pludselig at sige op, men forberede sig. Har man været i en fast stilling det meste af sit arbejdsliv og prøver at søge en anden stilling, kan der sagtens gå både et halvt og et helt år, før det lykkes. Måske finder man ud af, at det ikke kan lade sig gøre og begynder at overveje at blive freelancer.

Heldigvis venter de fleste ikke på, at det går galt. De ringer, skriver og sender e-mails til os for at drøfte deres situation."

Sådan siger Per Nielsen, der er konsulent i JobService øverst oppe under taget i Journalistforbundets hus på Gammel Strand. Her vejleder de ikke bare ledige, men også folk, der er kørt træt i deres job.

Presset er voldsomt fra medlemmerne. Ikke blot fra de arbejdsløse, men også fra dem, der er bange for en fyring, eller som ikke kan se, hvordan de skal holde til det daglige ræs og stress i ret mange år endnu, eller bare er dødtrætte af deres job.

Medarbejderne i Jobservice bestyrer VikarTanken, arrangerer kurser for ledige, hjælper med aktiveringsplaner og er med ved fyringsrunder, hvor der skal skaffes penge til ekstra uddannelse, f.eks. skræddersyede pc- og internetkurser. Hver torsdag rejser Per Nielsen eller Jens Grønlund fra JobService til Århus og giver personlig rådgivning til jyske medlemmer. Der arrangeres også vejledningsmøder andre steder i landet.

Må knokle mere
Per Nielsen er ikke begejstret for at tale om, at ældre har sværere ved at få et nyt job. Han siger hellere, at ledighedstallene ikke viser en markant øget ledighed blandt de ældre – ledigheden ligner den, de nyuddannede har.

Men han kan ikke skjule, at han er forundret over, at kun omkring halvdelen af forbundets medlemmer er i arbejde efter 60-års-alderen. Og at især kvinderne vælger at forlade faget, inden de fylder 60. Journalistik er ikke et fag, man bliver gammel i.

"Man skal passe på, at snakken om, hvor svært det er for de ældre, ikke bliver selvforstærkende," advarer Per Nielsen og fortsætter:

"Den slags bliver let en sovepude, så man luller sig selv ind i, at man er blevet for gammel til at finde et nyt arbejde. Gu' er det sværere at klare sig som ældre. Jeg er overbevist om, at de ældre må knokle lidt mere for at få opgaverne, og at de må være knap så kræsne. Men jeg kan se, at især inden for dele af informationsbranchen er alder ingen hindring i sammenligning med tv- og dagbladsbranchen. I informationsjobbene er det netop dagbladserfaringen, der værdsættes. Lige nu er der igen brug for radio-journalister. Der er mange flere muligheder, end man måske umiddelbart tror, når man bliver ledig.

Når arbejdsgivere henvender sig til VikarTanken for at hyre et ledigt medlem, spørger næsten ingen om alder. Så er det erfaringen, der tæller. Det viser efter min mening, at erfaring er i højere kurs, end mange tror."
Kun cirka 100 arbejdsgivere henvender sig årligt til VikarTanken. De kan til gengæld vælge og vrage blandt tilmeldte ledige journalister.

Pas din efteruddannelse
Per Nielsen mener ikke, at der er grund til at tage hånd om de ældre journalister på speciel vis. Og han er bestemt ikke tilhænger af seniorkurser.

"Min holdning er, at de, der er oppe i årene, skal være med på alle kurser. I virkeligheden har mange i faste job forsømt deres efteruddannelse alt for meget. Det kan være en af årsagerne til, at de i sidste ende fyres. Så mit råd til alle er: "Pas din efteruddannelse, selv om du synes, at du kan alt det, du skal kunne i dit job."

Per Nielsen synes, det kan være svært at motivere ældre til at tage på efteruddannelse. Mange begynder først at tage et pc-kørekort, når de bliver ledige, selv om de aldrig har lært at bruge computeren til andet end at skrive på.

De medlemmer, der er over 50 og langtidsledige, bekymrer ham. Så skal der fyldes rigtig meget efteruddannelse på, måske et halvt års intensivt edb-kursus til 100.000 kr. – eller det kan blive nødvendigt at se på andre jobmuligheder i udkanten af journalisterhvervet.

Hvis alt glipper
Hvis alt andet glipper, er der dog gode muligheder for at overleve som ledig eller freelancer med supplerende dagpenge.

Fra 55-års-alderen kan man ikke fratages dagpengeretten til det 60. år, forudsat man er medlem af efterlønsordningen. Det betyder, at man kan få supplerende dagpenge eller gå på aktiveringskurser i en del år inden efterlønsalderen. Men det er en barsk affære, hvis man bliver tvunget på den lave efterløn som 60-årig – man får mindre udbetalt end en arbejdsløs, og efterlønnen bliver modregnet i pensionsopsparingen. Resultatet bliver, at mange ældre må bruge løs af deres kapitalpension og derfor kun har folkepensionen at falde tilbage på, når de fylder 65. En situation som også freelancere i fuld beskæftigelse kan havne i, hvis de ikke sørger for en pensionsopsparing.

En god måde at holde sig i gang på er at arbejde freelance. På den måde har man kontakt til arbejdsmarkedet, mens man søger nye arbejdsgivere. Men efter et år kommer kravet om aktivering. Ca. 40 procent af de ledige journalister er i øjeblikket i aktivperioden. Det er en bremseklods, for så er der ikke tid til at arbejde freelance og på den måde forbedre mulighederne for at få et fast arbejde.