Rapporten om "Den Hemmelige Krig" har sat en række emner som genreglidning inden for dokumentar, kommunikation og spin på dagsordenen.
Det er talsmand for undersøgelsesgruppen Mette Bock, tidligere chefredaktør på JydskeVestkysten, meget tilfreds med. Samtidig konstaterer hun, at Nyhedsavisen, filmens instruktør Christoffer Guldbrandsen og andre har gjort indsigelser mod flere konklusioner i rapporten.
»Jeg synes, vi har fået en stærk faglig diskussion om nogle væsentlige emner. Der har helt forventeligt også været kritikpunkter. Dem vil vi nu gennemgå med åbent sind. Hvis vi finder, at der er kommet nye argumenter og oplysninger på bordet, så retter eller korrigerer vi selvfølgelig udsagnene i rapporten,« siger Mette Bock.
Mette Bock oplyser, at gruppens gennemgang af kritikken forventes at være færdig i løbet af 14 dage.
Undersøgelsesgruppe ser på kritikpunkter
Rapporten om "Den Hemmelige Krig" har sat en række emner som genreglidning inden for dokumentar, kommunikation og spin på dagsordenen.
Kommunikation
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Journalister har travlt med at have en mening om Jeppe Nybroes fejl og "Nybroe-sagen" fylder mere end sagen om, at vi har en regering, som er kommet med uberettiget kritik af et navngivent medie for at forhindre en demokratisk samfundsdebat, som kunne true regeringens magt.
Hvis jeg var kaptain Haddock, så ville jeg give mig til at råbe:
"Andedamsjournalister", "korrekturundermålere", "Navlebeskuende Jante-Journalister", "Tøsedrenge", "Blinde, tandløse, logrende vagthunde".
VI ER I KRIG - drenge! Og vi har en statsmagt, som ikke ønsker, at I skriver om krigene.
Så det gør I ikke. Istedet skriver I om en kollega, der har begået en ikke meningsforstyrrende fejl.
Sig´ mig engang: Er I ikke hamrende flove?
Nej det gjorde vi ikke. Men på vores mandagsmøde (Det er der, alle vi journalister bliver enige om, hvilke historier vi skal skrive i den kommende uge) blev vi enige om, at det er en gammel sag, og at der er vigtigere ting at skrive om for tiden.
Nej det gjorde vi ikke. Men på vores mandagsmøde (Det er der, alle vi journalister bliver enige om, hvilke historier vi skal skrive i den kommende uge) blev vi enige om, at det er en gammel sag, og at der er vigtigere ting at skrive om for tiden.
En regering har været internationalt kritiseret for dens kritik af et navngivet medie: DR, og da der så kom en dansk uvildig rapport, som ovenikøbet konkluderede, at samme regerings kritik faktisk var uberettiget/spin/forkert, så er der tavshed i pressen
Èn ting er, at en regering går ud og kritiserer et medie (DR), en journalist (Guldbrandsen) og en dokumentarfilm, der stiller sig kritisk over for den måde, som Danmark agerer på i krig på en sådan måde, at vi netop ikke får en demokratisk samfundsdebat om krigen i Afganistan, men noget helt andet er, at kritikken var spin og uberettiget.
Vi har altså en regering, som er kommet med uberettiget kritik af et navngivent medie for at forhindre en demokratisk samfundsdebat, som kunne true regeringens magt.... og en presse, som er ligeglad !
Det er da hårrejsende!
Og kom nu ikke her og sig`: Jamen, der var vigtigere nyheder at sætte på, så vi havde ikke plads/tid til at tænke over den uvildige rapports konsekvenser.
Hvad skal jeg med de danske medier, hvis de er ligeglade med den demokratiske samfundsdebat?
Det her er altså helt urimeligt!
Debatten om den hemmelige krigs form og metoder varede i månedsvis og ministrenes og forsvarets websites var syltet ind i argumenter om....form og metode.
Debatten ventede på den uvildige rapport.
ENDELIG kom den, og hvad sker der?
Få dage efter rapporten er udkommet er den demokratiske samfundsdebat om form og metode forsvundet fra medierne, og IKKE erstattet af en debat om indhold.
Det er skammeligt!
Og hvorfor er debatten blevet væk?
Er det fordi Fogh & Co. ikke fodrer journalisterne? Fordi Fogh & Co ingen bemærkninger til rapporten har?
Kan journalisterne virkelig ikke selv tage et initiativ?
Kære journalister, kan I da ikke se, at I nu IGEN lader jer styre af den inhabile spinmaskine??
Flere