Der bliver bragt flere undersøgelser og meningsmålinger i medierne i dag end for 10 år siden. Det er nemt og billigt, men ofte skidt for troværdigheden.

EMNEORD. Det var svært at blive klogere på danskernes politiske overbevisning den 24. september. Morgenavisen Jyllands-Posten bragte en forside med rubrikken: "Thorning tilbage i førertrøjen". På Politikens forside stod der: "Lars Løkke kaprer flertallet tilbage", og i Berlingske Tidende kunne man læse "Hver fjerde vælger er i tvivl om krydset".

Alle artikler var baseret på meningsmålinger, og dem er der kommet flere af, viser en optælling på Infomedia.
På de tre store dagblade er redaktørerne enige om, at der er kommet flere tal i aviserne, fordi det er blevet billigere og nemmere at vejre folkestemningen med webpaneler. De mener også, at meningsmålinger er et uundværligt journalistisk instrument.

Indlandsredaktør på Politiken Jakob Nielsen synes, meningsmålingerne overordnet giver bedre historier og praj om tendenser. Tidligere kunne en rundspørge dække over 20 af landets præster, hvor Politiken Research i dag snildt kan spørge 200 præster via web og få svar samme dag.

År tilbage havde Jyllands-Posten flere meningsmålinger, end de har nu, men valgte at skrue ned for målingerne. Avisens nyhedschef, Pierre Collignon, understreger, at de ikke må erstatte journalistens egentlige research:
»Meningsmålinger er en meget nem måde at lave historier på. Vi ser for ofte, at journalister laver en meningsmåling, før de selv er færdige med at researche. Vi må ikke bare trykke på en knap for at lave en holdningshistorie. Vi skal også lave egenresearch.«

Det hænder, at avisen bringer en "ny undersøgelse" fra en part med interesser, hvis tallene er interessante, og metoden er korrekt:
»Men vi skal virkelig holde på hat og briller, når det kommer fra en part, for de har jo altid en bagtanke,« siger han.

Berlingske Business glemte muligvis at holde på hat og briller den 14. september med artiklen "Flertal vil gerne sænke selskabsskat", hvor Cepos havde lavet en meningsmåling blandt 1.000 danskere. Spørger man ind til undersøgelsen hos analyseinstituttet Norstat, viser det sig dog, at flertallet reelt set kun dækker over 44 procent af de adspurgte. De 19 procent, som havde svaret "ved ikke" til Cepos' spørgsmål, blev klippet ud af undersøgelsen.

På den måde fremstod det, som om 54 procent var for at sænke selskabsskatten. Det nævnte artiklen ikke noget om. Herudover var Cepos den eneste citerede kilde i nyhedsartiklen.

Berlingske Tidendes chefredaktør, Tom Jensen, medgiver, at den såkaldte kreative måling ikke er optimal, og »det er lige friskt nok fra vores side, for vi overtager jo deres konklusioner, selv om vi tydeligt gør opmærksom på, at Cepos er afsender«.

Han nævner, at artiklen heller ikke er en bærende nyhed for sektionen.
»Men tal er taknemmelige. Vi skal være meget forsigtige med at fortolke dem,« siger han.

Netop fortolkning af meningsmålinger resulterede i en reprimande til Politiken i forbindelse med deres forside "Lars Løkke kaprer flertallet tilbage". Avisens egen læsernes redaktør påpegede, at et flertal på 50,8 procent lå inden for den statistiske usikkerhed, når oppositionens tal lå på 49,2 procent. På JP's forside var det en lige så lav procentforskel, som skabte overskriften.

Politikens indlandsredaktør, Jakob Nielsen, siger:
»Vi diskuterer meget brugen af målinger og undersøgelser, men falder også i fælden nogle gange. Kilderne har uden tvivl dygtiggjort sig og bruger undersøgelserne til at tiltvinge sig plads med deres budskab.«