Det er ikke altid en tryg oplevelse at være fagligt aktiv i Dansk Journalistforbund.

11 procent af de fagligt aktive har været vidne til upassende hændelser af seksuel karakter.

3 procent har selv oplevet uønskede berøringer.

Og to fagligt aktive har forklaret, at de for 3-5 år siden blev udsat for seksuel tvang eller forsøg på tvang.

Det fremgår af en undersøgelse lavet af Dansk Journalistforbund blandt fagligt aktive i hovedbestyrelsen, medarbejderforeningerne, kredsbestyrelserne, specialgruppebestyrelserne og de studerendes foreninger.

Undersøgelsen på i alt 240 sider omhandler en række emner – for eksempel trivsel, mobning, krænkende handlinger og uønsket seksuel opmærksomhed.

Chikane og uønskede berøringer

I alt medvirker 142 nuværende fagligt aktive og 56 tidligere fagligt aktive. Sammenligner man de forskellige bestyrelser, er der en række forskelle.

I gennemsnit har kun 1 procent oplevet at blive udsat for seksuel chikane i sit faglige arbejde de seneste 10 år. Andelen er højest blandt de fagligt aktive blandt de studerende, hvor det gælder 1 ud af 10.

Hvad angår uønskede berøringer, ligger hovedbestyrelsen højest med 2 ud af 18 – en del over det samlede gennemsnit på 3 procent. I kredsbestyrelserne har ingen oplevet uønskede berøringer.

En rød tråd i undersøgelsen er, at hovedbestyrelsen på en række punkter klarer sig dårligere end andre dele af DJ. Det gælder fx kønskrænkende kultur eller oplevelsen af, at ”nogen i DJ har misbrugt deres magt”.

Rapporten blev præsenteret for DJ’s hovedbestyrelse i dag, og her tog næstformand Allan Boye Thulstrup fat i hovedbestyrelsens placering.

”Vi scorer lavere i hovedbestyrelsen, og det skal vi finde ud af, hvordan vi skal løse – samtidig med at vi skal gøre, hvad vi kan for at hjælpe kredse, grupper osv.,” sagde han.

Tallene i rapporten gjorde stort indtryk på HB-medlem Palle Jensen.

”Jeg er forfærdet over, at der har fundet seksuel tvang sted i studenterorganisationer, og jeg er rystet over, at der er uønskede berøringer i hovedbestyrelsessammenhæng,” sagde Palle Jensen.

Lisbeth Kiel Bjerrum så rapporten som en invitation til at sætte trivsel og tryghed på dagsordenen.

”Lad os tage imod opfordringen om at skabe et godt sted at være fagligt aktiv. Hovedbestyrelsen rangerer lavt, men det gør specialgrupper- og foreninger også,” sagde Lisbeth Kiel Bjerrum.

Mie Hovmark Christensen sagde, at undersøgelsen var et godt udgangspunkt for at tale om, hvilken kultur man gerne vil have i hele DJ – ”selv om det kan være svært at snakke om”.

Et levn fra gamle dage

Beslutningen om at lave en undersøgelse opstod sidste år, hvor Sofie Linde satte MeToo på dagsordenen i mediebranchen.

Dernæst skrev Tina Mellergaard, formand for DJ Kommunikation, i et debatindlæg, at DJ’s politiske ledelse ikke genkendte krænkende adfærd, ”når det bogstaveligt talt presses op i ansigtet på dem”.

Kort efter forklarede HB-medlem Freja Wedenborg, at hun gennem tiden havde hørt fra mange, at det var et problem, når man er kvinde og fagligt aktiv.

Nu foreligger undersøgelsen, og den viser, at DJ er ramt af de samme problemer med MeToo som resten af branchen.

I et fritekstsvar skriver en af de fagligt aktive for eksempel, at der fra tid til anden er ”tø-hø-agtige og lidt nedsættende vittigheder eller kommentarer” om kvinder. Vedkommende opfatter det som et levn fra ”gamle dage”.

I et andet fritekstsvar lyder det, at DJ som fagforening skal sige tydeligt fra, når der i offentlige rum og møder forekommer krænkelser af verbal art.

”Der har nok i for mange år været en tendens til, at hvis man vil være med i det faglige arbejde, skal man kunne tåle mosten. Her kunne jeg godt tænke mig en mere tydelig afstandtagen, og det gælder både fra forbund og fra andre tillidsvalgte,” siger et anonymt medlem i rapporten.

I alt har 2 ud af 10 fagligt aktive i studenterarbejdet oplevet ubehag ved sjofle vittigheder eller kommentarer i deres faglige arbejde. I hovedbestyrelsen gælder det 5 ud af 18 HB-medlemmer.

Generel tilfredshed
Trivselsmålingen er gennemført af Andersen, Dinesen & You, og anbefalingen er blandt andet, at DJ skaber bedre trivsel ved at tilbyde kurser, webinarer og lave en håndbog for fagligt aktive.
Det skal også være tydeligere, hvor fagligt aktive kan søge hjælp og støtte, hvis de har ubehagelige oplevelser.

”Og det er vigtigt, at der rent faktisk bliver LYTTET og derefter gjort noget,” skriver en fagligt aktiv.

Ledelsesrådgiver Flemming Andersen fra Andersen, Dinesen & You forklarede hovedbestyrelsen, at det kan give et plus på bundlinjen at se nærmere på trivselsproblemerne.

”Der er tale om kulturelle træk, som det er værd at handle på, og hvis I gør det, kan det gøre jer mere skarpe og give bedre resultater,” sagde han.

Rapporten viser, at den generelle tilfredshed blandt de fagligt aktive ligger på indeks 70 procent, hvilket svarer til, at gennemsnittet er tæt på at være ”meget tilfredse”.

Der er ikke de store problemer med diskrimination på grund af køn, seksualitet eller etnicitet. Og ingen i undersøgelsen har oplevet at blive ”bedt om en seksuel kontakt til gengæld for en belønning”.

Rapporten ligger på Journalistforbundets hjemmeside, og den bliver præsenteret for de fagligt aktive på Fagligt Stævne i København på fredag.