På et pressemøde i september sidste år fortalte Region Nordjyllands projektdirektør, Martin Kjær, at det kommende supersygehus i Nordjylland kommer til at koste danskerne 1,37 milliarder kroner mere end budgetteret. Og at det først forventes færdigt i 2026 – det vil sige med seks års forsinkelse.

For regionens pressechef, Ninette Zacho Bradsted, står det pressemøde som et skæringspunkt for, hvornår Nordjyllands supersygehus opnåede status som den ”største byggeskandale” blandt alle supersygehusene.

Siden er det væltet ud med vand fra væggene i det kommende Nyt Aalborg Universitetshospital og også væltet ud med kritiske historier i medierne, hvor byggeriet blandt andet har været omtalt som ”skandalen uden ende” og ”skandaleramt supersygehus”.

Men historierne ændrer ikke på, at Ninette Zacho Bradsted oplever et ”tillidsfuldt samarbejde” mellem hendes presseteam i regionshuset i Aalborg og journalisterne.

”Jeg betragter det som et samarbejde. Det, vi samarbejder om, er at viderebringe korrekt information til borgerne. Det skal vi være med til at sikre,” siger hun.

Højere tillid end i Dybvad-rapporten

Tilliden til medier og journalister er generelt høj blandt kommunikatørerne i DJ.

I en ny spørgeundersøgelse for fagbladet Journalisten blandt medlemmerne af DJ Kommunikation svarer 70 procent således, at de er ”enige” eller ”helt enige” i, at de stoler på de journalister og medier, som de samarbejder med. Kun 7 procent svarer, at de er ”uenige” eller ”helt uenige”.

Svarene står i kontrast til Dybvad-rapporten fra marts, hvor hele 35 procent af embedsværket svarede, at de har begrænset tillid til medierne. Rapporten tegnede et dystert billede af faldende tillid mellem medier og embedsfolk. For eksempel var 41 procent af embedsfolkene uenige i, at medierne fremlægger de sager korrekt, som har været behandlet i deres egen organisation.

Det er ”meget naturligt”, at der er forskel på tallene, mener Kristian Madsen, chefredaktør på A4 Medier, der var medlem af Dybvad-udvalget.

Dels målte Dybvad-rapporten alene på embedsværket omkring Slotsholmen, hvor tilliden efter Kristian Madsens vurdering har været ekstra udfordret af større kritiske sager som FE-sagen og minksagen. Dels har DJ-kommunikatørerne en større indsigt i mediernes arbejdsmetoder, end embedsmænd generelt har.

”De folk, der er i presseafdelingerne, vil typisk have en baggrund i medierne eller have arbejdet med kommunikation i mange år og har derfor en bedre forståelse for mediernes arbejdsform end en klassisk embedsmand, som en fuldmægtig, som ifølge vores undersøgelser er meget skeptisk over for journalisterne,” siger Kristian Madsen.

Høj tillid trods flere tryktest

Dansk Industri er ifølge en Infomedia-opgørelse den organisation, som fik flest medieomtaler i 2022. Her melder pressechef Søren Langelund om et forhold mellem DI og medierne præget af en ”høj grad” af tillid.

Det er samtidig med, at DI efter hans oplevelse bliver mere ”tryktestet” som magtfaktor, efter at SVM-regeringen er tiltrådt. Medierne fremstiller i højere grad Dansk Industri som ven af eller allieret med regeringen.

Ikke noget, der undrer Søren Langelund, blandt andet fordi Dansk Industris administrerende direktør direkte opfordrede til en bred flertalsregering på forsiden af Berlingske få dage efter valget.

Et eksempel på den slags tryktest var, da samme avis i oktober havde fået aktindsigt i korrespondance mellem Dansk Industri og Udenrigsministeriet om det kommende lovforslag om forbud mod koranafbrændinger.

”Magtfuld erhvervslobby var i tæt dialog med Lars Løkkes ministerium inden opsigtsvækkende koranforslag,” lød overskriften i den digitale udgave af artiklen, som Berlingske teasede for på forsiden af den trykte Business-sektion.

Artiklen rokker ikke ved Søren Langelunds tillid til Berlingske, selv om han siger, at han som ”gammel nyhedsredaktør” på flere medier undrer sig over, at de valgte at placere den på forsiden af erhvervssektionen.

”Man kan godt mellem linjerne fornemme en mistænkeliggørelse af, hvad jeg synes er en helt almindelig arbejdsgang mellem et ministerium og en erhvervsorganisation. Men det må være Berlingskes eget valg,” siger han og peger især på avisens prioritering af historien som belæg for ’mistænkeliggørelsen’.

Han vurderer den mere kritiske dækning til at være fair.

”Alle har godt af at møde lidt modstand. Vi er en stor organisation tæt på de politiske beslutningstagere, og vi er nok også tættere på dem nu, end vi var for nogle år siden,” siger han.

En fair kritik

1. september fik Karen Balling Radmer en mail fra TV 2 Østjylland, hvor journalisten skrev, at han gerne ville stille nogle spørgsmål til en kritik fra forældre i Fussingø Naturbørnehave.

Karen Balling Radmer har været kommunikationschef i Randers Kommune i snart 14 år og siger også, at hun generelt har tillid til medier og journalister. Hun huskede, at journalisten tidligere havde søgt aktindsigt i sager og indberetninger fra naturbørnehaven. Allerede i telefonopkaldet oplyste han, at de senere gerne ville lave et interview til tv.

”Så han giver mig allerede der nogle informationer, så jeg ved, at vi også skal have tid til tv,” siger Karen Balling Radmer.

Henvendelsen førte til en historie om en treårig dreng, der havde fået store skader efter et overfald i børnehaven. En historie, som var stærkt kritisk over for Randers Kommune, og som blev citeret vidt og bredt i landsdækkende medier.

Men i Karen Balling Radmers øjne har kommunen fået en fair og ordentlig behandling.

”Det er ikke sikkert, at alle i min organisation vil være enige med mig i det, men det synes jeg, det er,” siger hun.

Historien kastede flere opfølgninger af sig, blandt andet med forældre, som stillede sig frem med flere kritiske beretninger fra samme naturbørnehave.

Det ryster ikke Karen Balling Radmers tillid til medierne, at de bragte historierne om vold i en af kommunens børnehaver for måneder tilbage. Men hun ærgrer sig over, at journalisterne ikke gør mere for at dokumentere, at børnehaven er et andet sted i dag.

”De giver et retvisende billede af sagen, men følger ikke op på, hvordan der er i børnehaven i dag. Så fra mit perspektiv er det ikke retvisende i forhold til, hvordan der er i dag,” siger hun og efterlyser mere fokus på de løsninger, kommunen har implementeret.

Men er det ikke sådan, journalistik er?

”Jeg ville ønske, at journalistik ikke var sådan. Jeg ville ønske, at der også i højere grad blev lagt væk på løsninger. For en historie som den skræmmer forældrene og kan risikere at demotivere medarbejderne. Jeg siger ikke, at det ikke skulle have været fremme, for det synes jeg er fuldstændigt fair.”

Høj bølgegang i Nordjylland

I Region Nordjylland oplever Ninette Zacho Bradsted, at ”nogle få journalister” benytter sig af ”belastende” arbejdsmetoder. For eksempel at de søger aktindsigt i en lind strøm uden at være fokuseret på en bestemt historie. Og så er der de journalister, som henvender sig klokken 9, kræver svar inden klokken 13 og ”truer” med, at hvis regionen ikke har svaret inden da, ”så siger vi bare, at I ikke ønskede at stille op”.

I de tilfælde ringer de journalisten op og udfordrer dem på det.

”Der bliver nogle højlydte diskussioner indimellem, hvor vi også bliver nødt til at markere os over for hinanden,” siger Ninette Zacho Bradsted.

Men selv om bølgerne indimellem kan gå højt, holder hun fast i, at det ikke rokker ved tilliden til journalisterne.

”Det handler ikke om tillid – det handler mere om enkelte journalisters arbejdsmetoder. Det ville handle om tillid, hvis det, vi gik ud med, blev fordrejet, eller journalister ikke overholdt aftaler. Og det oplever vi altså ikke,” siger hun.