Både TV-Avisen og Deadline vil i løbet af få måneder blive relanceret. Samtidig indføres begrebet 'ordentlighed' som selve kernen i al nyhedsformidling, erklærer DR Nyheders direktør, Ulrik Haagerup, i et nytårsinterview med Journalisten.dk.

Velkommen til 2010. Og velkommen til et nyt DR Nyheder.

Nuvel, umiddelbart lader det sig ikke se og høre. Måske. Men ifølge DR's nyudnævnte direktør for DR Nyheder, Ulrik Haagerup, er der ikke desto mindre lagt op til lidt af en kulturjustering i DR Byen. Og bevægelsen er sat i gang, understreger han. En bevægelse i retning af et DR Nyheder, der i langt højere grad er til gavn for hele Danmark og for hele befolkningen.

»Det betyder først og fremmest, at DR Nyheder skal gennemsyres af begrebet ordentlighed,« siger han og tilføjer, at ordentlighed skal forstås ganske bredt. Det vil sige, ikke blot hvordan DR behandler folk, men også selve måden nyhederne bliver til og formidles på.

»Vi skal sørge for at lave nogle historier, der er grundige, rigtige, til at stole på og upartiske. Samtidig er det vigtigt, at vi ikke misbruger den enorme magt, vi har i kraft af DR's store udbredelse, til at få folk til at mene det samme som os. Det er ikke ordentlig nyhedsjournalistik.«

Udtalelserne kunne tolkes, som om Ulrik Haagerup mener, at der hidtil er blevet bedrevet partisk eller unfair journalistik i DR Nyheder. Han afviser dog at pege fingre ad nogen. Men understreger dog, at det er vigtigt, at journalisterne i DR er sig meget bevidste om at se verden "med begge øjne".

»Det er vigtigt, at man ikke kun researcher historier for at bekræfte det, man selv mener. Det er helt afgørende for, at DR Nyheder kan være noget for alle danskere. Det betyder også, at vi skal passe på ikke at se Danmark for meget fra København,« siger han med tilføjelse af udtrykket: "Perception is reality". Altså hvis lytterne og seerne opfatter det, som om DR er forudindtaget eller skæv i sin dækning, ja, så er det sådan.

»Faktum er, at der er en del af danskerne, der synes, at DR er noget, der kommer fra Amager. Det er vores helt store opgave at være noget for alle danskere. Det betyder, at vi skal fortsætte en bevægelse, vi har haft gang i et stykke tid.«

Det kunne lyde, som om visse politikere har haft held med deres kritik, når de har råbt højt om de såkaldte Røde Lejesvende – uanset hvor lidt, der måtte være belæg for det?

»Der er ikke tale om nogen sparken bagud her. Jeg kan bare konstatere, at en del af den danske befolkning har nogle enorme fordomme om DR – eksempelvis i den del af landet, hvor jeg selv bor. Der er der mange, som stadig opfatter DR som elitært. Som noget, man skal have en god uddannelse for at følge med i. Der kan vi nu sige, at det er slet ikke rigtigt. DR Nyheder er slet ikke så københavnerfokuseret som før. Men det tager bare lang tid at ændre folks opfattelse.«

Men risikoen er, at man bliver bange for sin egen skygge og ender i selvcensur?

»Det skal vi aldrig ud i. Men der er også noget, der hedder selvredigering. Er det, vi gør, nu også ordentligt? Er det fair? Og det handler ikke om at bøje sig for et pres udefra. Det handler om at holde fast i nogle helt klare værdier. Fordi nogle kritiserer os for at være røde, så skal vi ikke være blå. Vi skal heller ikke sidde at diskutere med hverken os selv eller hinanden, om vi kan lide den ene eller den anden farve. Det er ikke journalistik – det er missionering,« siger Ulrik Haagerup.

Han retter i forlængelse heraf fokus mod de øvrige medier i Danmark. Ikke mindst de traditionelle omnibusaviser, som ifølge Haagerup har erkendt, at de ikke længere kan være noget for alle.

»De er blevet hver deres eliteavis for hver deres elite. Det vil sige mere for færre, som så skal betale mere for det. Men det kan aldrig være vores strategi,« understreger han.

En anden konsekvens af den igangværende bevægelse, som Ulrik Haagerup taler om, er en bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer. Det vil blandt andet sige bedre koordinering og ikke mindst muligheden for at arbejde på tværs af redaktioner.

»Det vil sige, at hvis en journalist har en god historie, så er det mindre vigtigt, om vedkommende er organiseret på den ene eller den anden redaktion.« Haagerup håber, at det også betyder, at journalisterne i højere grad vil forfølge de store journalistiske scoop.

»Vi skal skabe en kultur, hvor alle forstår, at hvis man ikke producerer noget til i aften, så er det okay. Det kræver, at alle har den forståelse, at vores opgave ikke længere er at fylde radioen og tv med nyheder. Der er nok af nyheder. Vores opgave er derimod at give meningsfyldt information. At analysere og fungere som filter. At levere navigation i stedet for bare information.«

Ifølge Journalisten.dk's oplysninger har Ulrik Haagerup i øvrigt i de seneste måneder været på udkig efter journalister, der kan styrke DR's muligheder for at sætte dagsorden. Det vil sige dedikerede graverjournalister. Hvorvidt der kan blive tale om nyansættelser, vil han dog ikke svare på.

»Hvor har du hørt det fra?,« siger han, men tilføjer samtidig:

»Jeg tror, vi får rimelig nemt ved at rekruttere gode journalister i den kommende tid. Men igen: Det er vigtigt at få fat i ordentlige journalister. Det vil sige folk med et ordentligt engagement – folk, som er gode til både at fortælle og holde styr på resarch.«

Taler vi om en stor udvidelse?

»Hvor mange det drejer sig om, vil jeg ikke sige noget om,« bemærker han , men slår samtidig fast:

»Vi skal ikke have en kæmpe graverredaktion. Vi har allerede både vores magasinredaktion og vores idéredaktion.«

Ulrik Haagerups masterplan for 2010 indeholder til gengæld en række konkrete forandringer og relanceringer.
Først for står blandt andet en ny udgave af nyhedsflagskibet over dem alle, TV-Avisen, som den nyudnævnte chef Naja Nielsen kommer til at stå i spidsen for. Men også Deadline vil blive relanceret i løbet af foråret.

»TV 2 News har fjernet Deadlines monopol på at tale i lang tid til dets seere. Deadline relanceres derfor i løbet af foråret. Vi kommer også til at arbejde med vores TV-aviser,« siger Haagerup og peger på det faktum, at DR ikke er specielt gode til at ramme de unge samt nå ud til folk uden for de store byer og folk uden så lang en uddannelse.

»Seertallene på 18:30'eren er ikke det afgørende. Jeg er mere optaget af, at det vi laver, når ud til alle danskere,« siger han uden at ville afsløre detaljer for den nye version af TV-Avisen på nuværende tidspunkt.

Han henviser derimod til den ændring af Radioavisen, som DR gennemførte sidste år med held. Her indførte man blandt andet fleksible længder, så hver radioavis ikke skal fylde præcis tre minutter, hvis der ikke er relevante nyheder til lige netop tre minutter.

»Vi skal ikke bare fylde nyhederne op med gaseksplosioner i Bolivia, hvis der ikke sker andet. Omvendt har vi gjort det muligt at gå ind midt i sendefladen, hvis der er breaking news.«

I masterplanen indgår også et stærkere DR Udland, som allerede er delvist styrket ved sammenlægningen mellem DR Udland og DR Horisont.

»Udlandsdækningen bliver endnu vigtigere i de kommende år. Det svære er at lave historier fra udlandet og gøre dem interessante og folkelige,« siger Haagerup med tilføjelsen, at det dog ikke er tilfældet på P1, hvor lytterne er helt anderledes tålmodige og interesserede.

»Men på de brede kanaler skal vi redefinere vores udlandsdækning. Fra bombesprængninger og valg i morgen til mere at dække problemstillinger, folk kan relatere til, samt tendenser, som samtidig også handler om os.«

Som eksempel nævner Ulrik Haagerup den måde, DR valgte at dække det seneste EU-parlamentsvalg på.
»Normalt skruer danskerne væk, så snart man nævner ordet EU, så opgaven er at gøre det tilgængeligt og nærværende. Og der ramte vi rigtigt mange danskere.«

Men er risikoen ikke, at det bliver for poppet – som seneste kommunalvalgsaften, hvor DR var flyttet ind i Cirkusbygningen?

»Valgaften fra Cirkusbygningen var et skridt i den rigtige retning. Vi skal turde prøve noget nyt. Det blev dog nok lige lovligt poppet, da man præsenterede politikernes entré ved hjælp af X Faktor-stemmen. Men det er vigtigt, at vi tør prøve nyt for at gøre politik interessant.«

Da DR i midten af november overraskede alt og alle med den omfattende ledelsesrokade, hvor antallet af chefer blev barberet ned fra 200 til 152, og hvor man efterfølgende udnævnte fire nye indholdsdirektører, var der anonyme journalister i DR, der over for Journalisten.dk klagede over en al for voldsom topstyring.
Blandt andet gav flere erfarne DR-journalister udtryk for, at DR Medier i de senere år har blandet sig i programproduktionen, nyhedsrummet og sågar valg af studieværter og hvilken retning, nyhederne skal tage.
Det billede kan Ulrik Haagerup dog ikke genkende. Til gengæld lægger han vægt på at få skabt en kultur, hvor »man gør det, man siger, og siger det, man gør.«

»Det er vigtigt, at folk ikke er bange for en. Omvendt er det vigtigt, at man lytter. Jeg vil gerne være en synlig chef og ikke bare gå til møder med andre chefer. Det vigtigste for mig er trods alt at diskutere journalistik. Og hvis nogen synes, at det bør chefer ikke gøre, så tager de fejl,« understreger Ulrik Haagerup.