”Europas uheldige helte” kalder TV 2’s mangeårige udenrigskorrespondent Ulla Terkelsen de østeuropæiske lande, der blev budt velkommen til det europæiske fællesskab, men som viste sig at have helt andre værdier. Især når det gjaldt nationalisme, modstand mod LGBT-rettigheder og syn på pressefriheden.

Bogen ’Øst for paradis’ er baseret på Ulla Terkelsens samtaler med østeuropæiske venner og bekendte, hun i nogle tilfælde har kendt siden sin ungdom.

”Jeg har haft behov for at fortælle om en del af verden, som tit bliver skældt ud. Jeg ville også skælde ud på deres regeringer, hvis jeg boede i de lande, men jeg siger bare, at vi også skal huske at se virkeligheden fra deres synspunkt,” siger Ulla Terkelsen.

I bogen besøger hun Ungarn, det tidligere DDR og Polen. Navnlig Polen ligger Ulla Terkelsens hjerte nær. Hun bosatte sig nemlig i Warszawa som 19-årig student, da Polen fortsat var kommunistisk. Siden har hun besøgt landet flere gange om året.

”Det første land, du flytter til som ung, bliver ved med at være et særligt sted for dig hele livet, og for mig var det land Polen. Bogen har været en tur tilbage i mit eget liv,” siger hun.

Spoler vi tilbage til tiden efter murens fald i 1989, tegnede der sig et nyt europæisk fællesskab, hvor øst og vest smeltede sammen.

”Det tegnede så lyst, men så nemt var det ikke, for de har en anden historie, som gør dem til nogle andre mennesker end os, men de er lige så gode mennesker som os,” siger Ulla Terkelsen.

”De er blevet rigere, men de træder tit uden for den politisk korrekte og smalle sti og plasker højlydt i. Men jeg holder af dem, og jeg holder med dem alligevel på irrationel vis.”

Bogens mest centrale sætning

Et helt andet liv

Det er netop den tunge historiske bagage, man skal kende for at forstå forskellen på Europas vestside og østside, lyder hendes pointe. For eksempel fik Polen først sin selvstændighed i 1990, da Sovjet faldt.

”De har levet et helt andet liv, fordi de har boet i et diktatur. Der er stor forskel på at være opvokset i frihed og velstand og i den fornedrende fattigdom, som mange levede i på den anden side af jerntæppet,” siger hun.

Det hurtige medlemskab af NATO og EU blev i Vesten udlagt som stærke eksempler på, at fællesskabet voksede, men i Østeuropa var det først og fremmest en sikkerhedsgaranti og en velstandsgaranti. Det var ikke en invitation til at give køb på den nationale selvbestemmelse.

”For det store flertal i Østeuropa var det vigtigste, at de fik deres nationale selvstændighed efter Sovjetunionens sammenbrud,” siger Ulla Terkelsen.

Nu føler mange, at selvstændigheden er under pres, når EU-Kommissionen for eksempel anlægger sager mod Polen på grund af dommernes manglende uafhængighed. Det bliver i konservative kredse set som en indblanding, der vækker anstød.

”I Danmark har vi afgivet en del af vores nationale suverænitet til EU, fordi det gav os nogle fordele. I de østeuropæiske lande skal de afgive en nyvunden suverænitet, de har lidt og kæmpet for,” siger Ulla Terkelsen.

Rodfæstet nationalisme

I bogen skriver hun mere personligt, end hun ville gøre som TV 2-reporter, og hun stiller sig i højere grad på østeuropæernes side. Ungarns Viktor Orbán beskriver hun for eksempel som en opportunistisk drillepind, som kan svinge, hvilken vej det skal være.

”Viktor Orbán er meget opmærksom på, hvad vælgerne gerne vil høre,” siger Ulla Terkelsen.

Den polske nationalisme har til sammenligning meget dybere rødder. Ikke blandt de unge og moderne i byerne, men ude på landet.

”Den polske nationalisme og katolicisme er dybt forankret, fordi det var nationalismen og katolicismen, der fik det til at hænge sammen for dem under alle besættelserne.”

Og værdimæssigt befinder de sig et helt andet sted end woke-bølgen og kampen for LGBT-rettigheder.

”Mange af indbyggerne i de små byer ude på landet i Polen vil sige, at de ikke gik ind i EU, for at der skulle komme LGBT i Polen,” siger Ulla Terkelsen.

Det er mennesker, som har været udsat for kæmpestore forandringer på meget kort tid, forklarer hun.

”Og der er grænser for, hvor meget postyr de vil have.”

De konservative værdier giver dem tryghed?

”Ja, det gør den, og det ser du jo også i Vesteuropa, hvor mange føler sig sat af på grund af globaliseringen. Men den er bare meget kraftigere i de østeuropæiske lande, hvor man ikke er vant til globaliseringen.”

Den autoritære linje kan også mærkes i synet på medierne – især journalisterne på de statsejede medier skal rette ind.

”Mange polske borgere, jeg taler med, siger, at medierne var mere frie i kommunismens sidste fase, end de er nu. Men der er stadig frie medier i landet, og nettet kan de ikke styre,” siger Ulla Terkelsen.

Hvad ville de nationalkonservative i Østeuropa sige om mediernes dækning af Østeuropa?

”De ville hæfte sig ved, at de fordømmes for meget.”

Ulla Terkelsen forklarer, at mange af de østeuropæiske lande kæmper med store konflikter, som burde interessere danske medier mere. For eksempel de hviderussiske feminister, der bliver fængslet for at kritisere diktatoren Lukasjenko. Men det vækker åbenbart ikke den store interesse i den danske offentlighed, bemærker Ulla Terkelsen.

I Polen er der til sammenligning jævnligt demonstrationer til fordel for feministerne i Hviderusland.

”I Polen går de rundt med de hviderussiske flag og viser kvinderne deres opbakning. Det skal de have honnør for,” siger Ulla Terkelsen.

–

Ulla Terkelsen har arbejdet som journalist og udenrigskorrespondent siden 1967. Hun har været på TV 2 siden begyndelsen i 1988.

’Øst for paradis’ udkommer den 19. oktober på Politikens Forlag.