Interessen for at blive journalist har fået endnu et nøk opad, viser tallene fra Den Koordinerede Tilmelding. Ifølge Troels Mylenberg, leder af journalistuddannelsen på SDU, er det ikke, fordi de unge leder efter en genvej til berømmelse.
"Det handler ikke om, at ansøgerne vil være stjerne for en aften. De drives først og fremmest af lysten til at formidle viden og fortælle gode historier," siger han.
SDU fik i år 386 ansøgere til 75 pladser, mens DJH fik 1427 ansøgninger til 268 pladser, når man tæller fotojournalisterne med.
Troels Mylenberg vil altså ikke deltage i ”hylekoret,” der beskylder de unge for at være selvcentrerede, men han ser én tendens, som måske vil forskrække en hard core nyhedshund.
”Den typiske bevæggrund er ikke længere, at man vil lave kritisk journalistik af den slags, der hiver bukserne af magten. Det handler ikke mere så meget om at vinde Cavling-priser. De vil være fagligt velfunderede journalister, som ved noget og kan hjælpe andre til at forstå verden bedre. Mange nævner Ulla Terkelsen som forbillede.”
Troels Mylenberg er dog ikke bekymret for, at de kommende generationer af journalister ikke vil forsøge at vælte regeringer.
”Nu taler vi jo om deres opfattelse af faget, før de kommer ind på uddannelsen. Men der hvor man måske ser udviklingen spejle sig i uddannelsen er ved, at originalitet betyder mere og mere i en verden, hvor forbrugerne jo ikke har svært ved at skaffe sig nyheder, men snarere kæmper for at sortere dem. Vi kigger efter evnen til at kunne fortælle, så folk gider at lytte. Samtidig skal vi jo ikke først og fremmest lave journalister, der kan gå ud i morgen og lave Berlingskes forsidehistorie. Vi skal lave journalister, der kan være med til at forme fremtidens journalistik. Så vi leder efter folk, der har modet og evnerne til at gå andre veje end de gængse,” siger Troels Mylenberg, som er optimist på standens vegne.
”Grundlæggende har de studerende gjort sig gode tanker om, hvorfor de gerne vil være journalister, og de er fagligt velfunderede. Faktisk er de på mange måder bedre udrustede til at gå i gang med uddannelsen, end jeg selv for eksempel var i sin tid,” siger han.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
"Det handler ikke om, at ansøgerne vil være stjerne for en aften", siger Mylenberg. Når de er kommet ind, ændrer det sig åbenbart drastisk, hvis man skal tro nævnte undersøgelse. 38 pct. af de danske mandlige studerende nævner 'becoming a celebrity" som en vigtig motivation for at blive journalist!
Undersøgelsen er på mange måder fascinerende og sine steder skræmmende læsning: Ganske få danske mandlige journaliststuderende finder det vigtigt, at pressen 'fascilitate public debate', 'give objective information', 'contribute to intercultural understanding' og 'be a neutral reporter of happenings'. Meget få danske kvindelige studerende mener - sammenlignet med nordiske kolleger - at det er vigtigt at 'investigate the powerful' og 'tell the truth regardless of consequences'.
Danske journaliststuderende er stort set uinteresserede i at afspejle de almene holdninger, hvilket kan være godt og skidt, mens ganske mange af mændende finder det meget vigtigt at 'provide recreation' og 'ensure that media businesses do well'.
Resultaterne af undersøgelsen peger i mange retninger, men arbejdsgivere og magthavere kan vist godt glæde sig til den nye generation kommer på banen.
Vi ser da ikke alle op til Ulla, selv om hun da er god, hvis man skal tro denne nordiske undersøgelse af journaliststuderende, som lige er fremlagt i USA. Her er hvem de danske studerende kaldte deres forbilleder:
http://www2.hivolda.no/amf/survey/nordicjour2007.pdf
(4%), Niels Thorsen (4%), Ole Sippel (4%)