Mange nye journalister står for øjeblikket klar til jobjagt, men cheferne mener, at de nyuddannede har dårlig almen viden, et mangelfuldt sprog og er ukritiske og uengagerede. De nyuddannede selv siger, at vejen til et job ikke afhænger af karakterer, men af praktikken, kontakter og personlige egenskaber.

DOMFÆLDELSE. Arbejdsgivernes dom over de nyuddannede journalister er kontant: Gennemgående mangler de nye ifølge deres kommende chefer »nysgerrighed, engagement, journalistisk drive og kritisk sans.« Det står i en rapport, som NIRAS Konsulenterne har lavet for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

I forbindelse med den netop overståede evaluering af de tre journalistuddannelser har EVA fået undersøgt, hvad 42 arbejdsgivere mener om de nyuddannede.

I rapporten står også, at flere arbejdsgivere »bakker op om synspunktet, at de (de nyuddannede, red.) faktisk ikke er særligt gode til nyheder. Derudover er der en gennemgående utilfredshed med de sproglige og grammatiske færdigheder.«

Et flertal af arbejdsgiverne mener desuden, at de nyuddannede har en »alt for ringe almen viden om det samfund og den verden, de lever i.«

Jobkonsulent Hanne Rude, der de seneste fem år har afholdt jobsøgningskurser for journalister, mener, at det er specielt problematisk, når arbejdsgivere er utilfredse med personlige egenskaber som nysgerrighed og drive.

»Det er nemt at opgradere folk fagligt, når fundamentet er i orden. Men skal noget ændres på personligheden, så ved arbejdsgiverne, at det stort set er umuligt. Derfor koster forkerte personligheder dyrt,« siger Hanne Rude.

Hun anbefaler jobsøgende at imødekomme en kritisk arbejdsgiver ved i en ansøgning at beskrive deres helt personlige engagement og kritiske sans.

Den allermest farbare vej til et job er dog, ifølge Hanne Rude, at gøre sig synlig. Derfor mener hun, at rette bekendtskaber og personlige egenskaber er afgørende for at få job som nyuddannet:

»Der er mange om buddet. Derfor kan arbejdsgiverne i højere grad være kræsne på de personlige egenskaber. Og hvem kender de nyuddannedes personlighed? Det gør folk, der har mødt dem og måske oven i købet arbejdet sammen med dem.«

Bliver en nyuddannet ikke ansat lige efter eksamen, så anbefaler jobkonsulenten uopfordrede ansøgninger og hyppig kontakt med for eksempel studiekammerater og tidligere kolleger fra praktiktiden som medicin ­- på den måde finder en arbejdsløs ud af, hvor der er vikariater på vej, og hvem der tager nye opgaver ind. Og måske studiekammeraten eller ekskollegaen lader et ord falde på sin arbejdsplads.

De nyuddannede selv mener også, at netværket og personlige egenskaber er afgørende for at få fingre i et job. I forbindelsen med EVAs evaluering har 793 dimittender modtaget et spørgeskema, hvor de blandt andet har svaret på, hvad de tror har størst betydning for, at de får det første job.

Nyuddannede fra de tre uddannelser nævner deres tidligere praktiksted, netværket og personlige egenskaber som mest afgørende for at få job. Derimod spiller karakterer, navnet på uddannelsesinstitutionen og emnet for den afsluttede opgave stort set ingen rolle, mener de nyuddannede.

Selv om de nyuddannede nævner netværket som afgørende, så tvivler Hanne Rude på, at nyuddannede, arbejdsløse journalister altid arbejder nok med at skaffe sig et netværk.

»Desværre er min oplevelse, at de arbejdsløse, jeg møder, ikke søger ret meget arbejde,« siger hun og understreger, at der skal mange ansøgninger til, førend det lykkes.

Hanne Rude bliver bakket op af en undersøgelse, konsulentfirmaet PLS Rambøll foretog sidste år.

Undersøgelsen viste, at blandt 100 medievirksomheder – store som små – modtog halvdelen under ti ansøgninger per stillingsopslag. Samtidig fik 81 procent af virksomhederne mindre end ti uopfordrede ansøgninger om måneden.

»Det går igen og igen og igen, at man skal ud og være synlig,« siger Hanne Rude.
Alle tre uddannelser medgiver, at der er visse problemer med den almene viden og de sproglige færdigheder. Alligevel vækker arbejdsgivernes udsagn om de nyuddannede ikke den store bekymring.

Fra Roskilde Universitetscenter (RUC) og Danmarks Journalisthøjskole (DJH) lyder det forbehold, at redaktørerne forvekslede praktikanter med dimittender, da de blev interviewet.

De nye journalistuddannelser i Odense og Roskilde nævner desuden, at undersøgelsen viser, at arbejdsgiverne har svært ved at skelne de tre journalistuddannelser fra hinanden.

Jens Franck, lærer og praktikvejleder på uddannelsen på Syddansk Universitet (SDU), har for eksempel svært ved at forstå, at arbejdsgiverne kritiserer de nyuddannede for at være uengagerede og uden drive. SDU-praktikanterne får nemlig – i forbindelse med, at arbejdsgiverne evaluerer dem – »en kanonscore på et rigtigt mormor-spørgsmål om flid, målrettethed og disciplin,« fortæller Jens Franck.

Alligevel giver han arbejdsgiverne delvist ret i kritikken.

»I dag har unge mennesker ikke et politisk motiv til at gå ind i journalistik – og det efterlyser faget, for det havde vores generation,« siger den 50-årige Jens Franck.
Han fortæller, at lærerne på SDU har diskuteret, hvordan de skulle gøre de studerende indignerede, men de nåede frem til, at de ikke rigtigt kunne stille noget op.

»De studerende har ikke oplevet at mangle noget eller kendt nogen, der for alvor manglede noget, og et liv i medgangsbanen er ikke verdens bedste udgangspunkt for indignation,« siger han.

Problemerne med den almene viden mener Jens Franck lige så meget er folkeskolen og gymnasiernes ansvar. Ud over at uddannelsen i Odense har en række vidensfag, forsøger lærerne at punke videbegærlighed frem ved at give de studerende dårlig samvittighed, når de er for uvidende.

Journalisthøjskolen står over for igen at styrke undervisningen i samfundsfag, og RUC forsøger ifølge studieleder Jørgen Poulsen at styrke den almene viden ved at opfordre de studerende til at bygge oven på deres uddannelse med en kandidatgrad.

De sproglige og grammatiske problemer tackler uddannelserne også forskelligt. På Danmarks Journalisthøjskole holder lærerne nøje øje med, om skolens ekstra sprogkurser er det rette værktøj, og på SDU kæmper de studerende sig gennem kommakurser. RUC har derimod valgt at sige, at for mange grammatiske og sproglige fejl i en eksamensopgave er identisk med en dumpning.

»Det er et problem, vi arver fra folkeskolen og gymnasiet, og vi har desværre hverken tid eller penge til at gøre noget ved de problemer,« siger Jørgen Poulsen.

* Om undersøgelserne:

Der er gennemført en internetbaseret spørgeskema-undersøgelse med dimittender fra Danmarks Journalisthøjskole og journalistuddannelserne på Syddansk Universitet og Roskilde Universitetscenter. Derudover er tre gruppeinterview med i alt 21 dimittender gennemført.

I alt har 793 dimittender modtaget spørgeskemaet.

Svarprocenten er på 69 procent. Det er dimittender fra årene 2001, 2002 og 2003, der har deltaget i undersøgelsen.

42 arbejdsgivere har givet deres syn på dimittenderne i henholdsvis gruppe- og telefoninterview.

Undersøgelserne er udført, i forbindelse med at Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) evaluerede journalistuddannelserne. Evalueringen blev offentliggjort i april 2004.

Det fulde resultat af undersøgelsen og rapporterne kan læses på www.eva.dk

Ekspert i gåpåmod

FREMDRIFT. Karaktererne fra gymnasiet var for elendige til at komme ind på en videregående uddannelse, så Majbritt Lund forsøgte optagelsesprøven på Danmarks Journalisthøjskole.

Hun kom ind i andet forsøg, fik først praktik i anden omgang og kun i seks måneder, så hun endte med at søge praktikplads hvert halve år.

Efter at Majbritt Lund blev færdig for knap halvandet år siden, har hun næsten konstant haft job. Men hun har også sendt godt 200 ansøgninger – både uopfordrede og opfordrede.

»Jeg fik en dårlig studentereksamen, og jeg har kæmpet mig igennem uddannelsen på Journalisthøjskolen. Men jeg fik min eksamen til sidst. Derfor ved jeg, at ting i sidste ende altid lykkes for mig,« siger Majbritt Lund som forklaring på sit drive.

Hun var i praktik på HK-magasinet Delta, radiostationen The Voice og lokalavisen Village Voice. Hendes første job som nyuddannet journalist var 11 dage som vikar på JydskeVestkysten, herefter har hun arbejdet ti måneder på Sønderborg Ugeavis, og for et par uger siden gik hun i gang med et tre måneders vikariat på Bornholms Tidende. Alle tre job har Majbritt Lund fået ved at søge uopfordret.

Helt systematisk har hun fulgt op på sine uopfordrede ansøgninger. Et par dage efter at ansøgningen var afsendt, ringede hun og bad om et møde med arbejdsgiveren. Var beskeden, at et møde var spild af tid, svarede Majbritt Lund, at det var hendes problem.

»Jeg har været meget anmassende og meget træls, men det har kastet noget af sig,« konstaterer Majbritt Lund.

Knokler med at blive kendt

NETVÆRK. Ifølge rygtebørsen gik jobbet til en, der kendte en, der kendte en, der kendte redaktøren. Men sådan er det endnu ikke gået for fotojournalist Thomas Freitag.

I februar i år fik han sin eksamen fra Danmarks Journalisthøjskole.

»Jeg ville helst sige, at det er mine evner som fotograf, der er vigtige for at få arbejde, men jeg tror, at netværket er afgørende lige nu,« siger Thomas Freitag.

Han var i praktik på JydskeVestkysten, men bor nu i København, hvor der er huller i hans netværk.

Siden Thomas Freitag blev færdiguddannet, har han kun haft en håndfuld opgaver som freelancer. Derfor er hans primære arbejdsopgave lige nu at blive kendt – blandt arbejdsgiverne. Derfor ringer han til dem, skriver til dem og tager på besøg hos dem.

Thomas Freitag håber dog på, at fagligheden og fotografiet kommer i højsædet den dag, han har foden indenfor hos en eller flere arbejdsgivere.

»Men lige nu skal jeg mere være sælger end fotograf,« siger Thomas Freitag.

Først praktik, så fast job

INTERESSEFÆLLER. TV2 ØST ville have nyheder, dem kunne praktikanten levere, derfor blev han tilbudt et fast job.

Det er den nyuddannede journalist Nils Bomanns korte forklaring på, at han, et halvt år inden han var færdig som praktikant, fik tilbud om et fast job, når han havde sit eksamensbevis.

»Jeg brugte det første halve år af praktikken på at eksperimentere med tv-mediet og fandt ud af, at jeg var bedst til nyheder,« siger Nils Bomann.

Han forklarer, at TV2 ØST i samme periode arbejdede på at styrke nyhedsdækningen, men den 28-årige journalist understreger, at han ikke valgte nyheder som domæne for at sikre sig et job efter praktikken.

»Havde jeg fundet ud af, at jeg var den nye Anders Agger, så havde jeg satset på fortællende journalistik i stedet,« siger Nils Bomann, der er uddannet på Syddansk Universitet (SDU).

Selv om journalist-studerende fra SDU kun har en normeret praktiktid på 12 måneder, var Nils Bomann 18 måneder i praktik. Han færdiggjorde derfor de sidste fag på skolen og de sidste seks måneders praktik sideløbende. Det var kun i de to måneder, hvor Nils Bomann lavede sin afsluttende opgave, at han ikke var ansat på TV2 ØST.

Nils Bomann tror ikke, at et halvt til et helt år på skolen efter praktikken forringer ens jobchancer.

»Hvis arbejdsgiverne glemmer en i løbet af den tid, så er man ikke er brændt ordentligt igennem i løbet af praktikken – og så må der være noget i vejen med ens faglige kompetencer,« mener Nils Bomann.

I kontakt med kontakterne

PRØVE. Den nyudklækkede journalist Puk Brysch er ved at lære at gebærde sig på et nyt kodesprog. Sådan oplever hun i hvert fald anstrengelserne med at skaffe sig et ståsted som DR-freelancer.

»Der er en masse koder, som jeg skal lære: Hvordan fungerer DR, og hvordan kontakter jeg folk og får afsat idéer?« fortæller Puk Brysch.

Nybegyndertiden som DR-freelancer kalder Puk Brysch for en styrkeprøve, hvor det personlige drive er altafgørende. Den 1. februar i år var hun færdig med sin 12 måneders praktik på DR, og inden da havde hun i et år læst journalistik på Roskilde Universitetscenter. Med sig har 30-årige Puk Brysch desuden en socialrådgiveruddannelse, og hun havde ikke lyst til at vende tilbage til skolebænken og skrive speciale eller læse endnu et fag. I stedet skiftede hun titel fra DR-praktikant til DR-freelancer.

»Fortsætter man sin gang i et miljø, så er det klart, at flere døre er åbne. Hvis du forsvinder helt, skal du stå og banke på igen,« siger Puk Brysch.

Vurderingen af, om karakterer, fagkombination og uddannelsessted har indflydelse på jobjagten, er kontant: »Ikke en skid,« lyder Puk Bryschs kommentar. Værdifuldt er derimod ens egen personlighed og netværket, siger hun.

Puk Brysch giver sin egen DR-mail-adresse som eksempel på, hvor afgørende kontakter kan være.

»På DR læser cheferne intern mail, men sender du en mail ude fra byen til en fælles postkasse, så bliver den sjældent læst,« siger hun.

Læs også:
Luftkasteller eller nytænkning
De medie-monogame uddør
Medicin skal smage grimt – læring skal gøre ondt