Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
15:33 12.07.2022 Christian Lindhardt

Ukraines rigeste mand overlader medieimperium til regeringen

Ukraines regering kan overtage landets største mediekoncern, Media Group Ukraine. Det oplyser ejeren af koncernen, Rinat Akhmetov, i en meddelelse. Han er ifølge Forbes Ukraines rigeste person med en formue på 34 milliarder kroner.

Koncernen består blandt andet af ti tv-kanaler, en stribe dagblade og onlinemedier.

I udtalelsen forklarer Rinat Akhmetov beslutningen med, at Ukraine har indført en ny lov, der skal forsvare den nationale sikkerhed mod overdreven indflydelse fra personer med stor økonomisk og politisk magt – også kaldet oligarker.

Og krigen i Ukraine har gjort det umuligt at sælge virksomheden, så derfor overlader Rinat Akhmetov den nu til regeringen.

Han afviser samtidig, at han er en oligark.

”Som den største private investor i Ukraines økonomi har jeg gentagne gange udtalt, at jeg aldrig har været eller haft ønske om at være en oligark,” skriver han.

SENESTE NYT

Flere nyheder