Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:13 02.01.2023 Jakob Albrecht

Ukraine vedtager omdiskuteret medielov

Det ukrainske parlament har vedtaget en ny medielov, som skal imødekomme krav fra EU. Men journalister frygter øget statslig indflydelse. Det skriver Der Spiegel ifølge det danske nyhedsmedie for Øst- og Centraleuropa, Mreast.dk

Et af hovedpunkterne i medieloven er et uafhængigt medieråd, som er et af de syv krav, som EU har fremsat, hvis Ukraine skal gøre sig håb om medlemskab af EU.

Men loven har på forhånd mødt bred kritik fra blandt andet europæiske journalistforbund EFJ og journalistforbundet i Ukraine.

Den nye medieråd kan blot uddele bødestraffe uden rettergang eller dom og blokere online-medier i op til 30 dage uden begrundelse eller juridisk hjemmel. Vedvarende forbud eller fratagelse af sendetilladelse kan dog kun ske med en domstols afgørelse.

Dertil kommer, at præsidenten har halvdelen af magten i rådet, og parlamentet har resten.

Ifølge Journalister uden Grænser rangerer Ukraine på en 106. plads ud af 180 mulige, når det gælder pressefrihed.

Lovforslaget mangler nu kun at blive underskrevet af præsident Zelenskyj, skriver Mr. East.

SENESTE NYT

Flere nyheder