Det er den største militæroperation på europæisk jord siden Anden Verdenskrig, men spørger man danskerne, er krigen i Ukraine ikke nødvendigvis et emne, de kaster sig frådende over.

Det viser rapporten ’Danskernes brug af nyhedsmedier 2023’, der bliver udgivet af Center for Nyhedsforskning på RUC og udkommer i dag.

Ifølge rapporten topper Ukraine listen over de emner, som flest af de danskere, der bevidst undgår nyheder, styrer uden om.

Helt præcist svarer hver anden af danskerne, der ’ofte’ eller ’nogle’ gange undgår nyheder, at det særligt gælder nyheder om krigen i Ukraine. Klima og sport indtager en fælles andenplads over de emner, som de nyhedstrætte danskere undgår.

Et globalt fænomen

Nyhedstræthed og bevidst undgåelse af nyheder er et begreb, som medieforskere og nyhedsmedier verden over i stigende grad interesserer sig for.

Det gælder også herhjemme, hvor 19 procent af danskerne i den nye undersøgelse svarer, at de ’ofte’ eller ’nogle gange’ undgår nyheder.

Det er dog væsentligt færre end i de fleste andre lande. I Storbritannien undgår 41 procent af befolkningen til sammenligning nyheder, mens det samme gælder for 38 procent af amerikanerne og 32 procent af tyskerne.

”Så det positive er, at selv om nyhedsundgåelse er et globalt fænomen, så ligger Danmark lavest med 19 procent. Og af de 19 producent, er der så flest, som undgår nyheder om Ukraine,” forklarer Mark Blach-Ørsten, professor og leder af Center for Nyhedsforskning på RUC.

Overfodring fører til mæthed

Ifølge Mark Blach-Ørsten tyder de danske data på, at danskernes undgåelse af nyheder om Ukraine og klima hænger sammen med, at det er blandt de emner, som medierne dækker meget.

”Det er nok et udtryk for, at det er emner, der bliver skrevet rigtig meget om, men hvor der måske ikke sker så meget nyt. Det er, som det var sidst, man læste om det. I Ukraine er der en ret fast front, og på klimaet er det lidt det samme. Vi ved godt, det er et problem – men hvornår sker der noget?” siger han og tilføjer:

”På den måde taler vi om, at det har med overfodring at gøre, altså en nyhedsmæthed. Vi har hørt om Ukraine, vi har hørt om klimakrisen, og vi ved godt, der er den her tennisturnering lige nu,” siger han.

Derudover tyder tallene også på, at en del af dem, der bevidst fravælger nyheder, gør det, fordi journalistikken er for negativ og ensformig.

Skru ned for mellemregningerne

Men hvordan skal de medier, der fortsat mener, at krigen i Ukraine er relevant og væsentlig at opdatere danskerne om, så gribe opgaven an på en måde, så de ikke bliver valgt fra?

”Ja, det er jo the million dollar question,” siger Mark Blach-Ørsten.

Han tror dog, at en del af svaret ligger i at droppe mellemregningerne. Simpelthen at huske, at der skal være sket noget nyt, når man skriver om noget.

Derudover peger Mark Blach-Ørsten på, at Ukraine-dækningen med fordel kan bredes ud til at være andet og mere end journalistik fra fronten.

”Det handler om at huske, at krigen ikke kun er krig og krigsreportager. Det er også dansk politik og prioriteringsspørgsmål. Og det kan jo også være nære og personlige fortællinger om de ukrainere, der kom til Danmark, og som allerede er mere usynlige, end da de kom,” siger han.

Håb for lokaljournalistikken

At danskerne – også de nyhedstrætte af slagsen – gerne vil have nære fortællinger, tyder rapporten om ’Danskernes brug af nyhedsmedier 2023’ også på.

Helt i bunden af listen over de emner, som danskerne, der bevidst undgår nyheder, styrer uden om, finder man nemlig ’lokale nyheder’. Kun fem procent af de nyhedstrætte svarer, at det er den type nyheder, de undgår.

”Der er en mæthedsgrad for stort set alle typer af nyheder, men den positive nyhed i det her er, at lokale nyheder er noget af det, der ligger allerlavest. Det taler ind i, at det er det nære, man føler sig naturligt interesseret i,” siger Mark Blach-Ørsten.