search

Ukendt aftale

 

 

Nordfoto forklarer, at fotograferne i den røde bog har indgået en aftale om, at de ikke ville få penge for genreproduktioner. JOURNALISTEN har spurgt en række af de fotografer, der står i bogen, om det var en aftale, at deres billeder frit kunne bruges i både Berlingske Tidende, B.T. og Weekendavisen.

 
Miklos Szabo, København
"Jeg har aldrig været i nærheden af en aftale om, at jeg ikke skulle have penge for genreproduktioner," siger Miklos Szabo og fremviser regninger sendt til Nordfoto i 1990 og 91 for fotos genreproduceret indtil flere gange. "Nogle gange fik jeg automatisk penge, andre gange sendte jeg en regning," siger han og fortæller, at han jævnligt gik ind på Nordfoto til Hanne Ainov og kiggede hendes lister over brugte billeder igennem, hvorefter han sendte en regning.

Szabo begyndte at arbejde for BilledBladet i 1983 og for resten af Det Berlingske Hus omkring 1985-86.

Han får stadig penge for billeder, han tog dengang, men støder også ofte på billeder, han ikke får penge for – og heller ikke altid får mindet Scanpix/Nordfoto om.

"Jeg har altid haft en fornemmelse af, at jeg ikke ved, hvad de sælger af mine billeder. Jeg har det også sådan med visse billeder, at jeg synes, det er underligt, de ikke har solgt mere," siger Szabo og tilføjer, at der selvfølgelig er langt fra rod og kaos til at sige, at det skyldes forsætlighed. Han har flere gange bedt om at få nogle af sine billeder udleveret fra arkivet, men det har ikke altid kunnet lade sig gøre I modsætning til Nordfoto har det aldrig været nødvendigt for Szabo at tjekke, om BilledBladet huskede at afregne for alle genreproduktioner. Det er altid sket automatisk.

Torben Stroyer, Brøndby Strand
Torben Stroyer har været på Jyllands-Posten siden 79. Han optræder i bøgerne. Nogle af billederne har han fået penge for, andre har han ikke fået for.

"Jeg har aldrig givet Nordfoto lov til at videresælge mine billeder, og de har i hvert fald pligt til at oplyse om, hvem de sælger til. Hvis de ikke kan dokumentere, at vi skulle have en skriftlig aftale om, at de må bruge mine billeder, så kan de jo sige hvad som helst. Jeg synes, det er frækt af dem at sige, at fotograferne selv skal holde øje med, hvor vores billeder bliver brugt," siger Torben Stroyer.

Peter Hauerbach, Hellerup
"Sådan en aftale har jeg aldrig hørt om. Tvært-imod lyder det mærkeligt. Jeg har ikke modtaget noget brev, og er heller ikke mundtligt blevet orienteret om sådan en aftale. Det mærkelige er, at jeg får penge fra Nordfoto for nolge billeder, så det er da underligt, at der er andre billeder, jeg ikke skal have penge for. Mig bekendt er der ikke lavet nogen specialaftale om de billeder, der sælges inden for Det Berlingske Hus."

Klaus Møller, Gentofte
"Jeg har aldrig indgået en sådan aftale, og jeg har aldrig modtaget et brev om aftalen. I øvrigt ville jeg aldrig gå med til det.

Til gengæld har jeg følt mig meget utryg, fordi jeg aldrig har kunnet kontrollere, hvem de solgte mine billeder til. Derfor har jeg i princippet ikke leveret til Nordfoto de sidste 10-15 år, med mindre jeg har været tvunget til det. Men i 1980erne leverede jeg mange billeder til deres arkiv. Jeg mener, at jeg har fået penge for det, der er blevet solgt videre, men det er en tillidssag, og jeg har tit følt mig usikker. Jeg har ikke mulighed for at holde øje med, hvem de sælger mine billeder til."

Erik Smedegaard, Aabenraa
"Jeg har ikke nogen erindring om, at der skulle være en aftale om, at Nordfoto ikke skal betale for genbrug. Problemet er, at vi ikke har en jordisk chance for at følge med i, hvad de sælger. Man er nødt til at stole på dem, jeg har i hvert fald ikke villet bruge tid på at tjekke alle udgivelser," siger Erik Smedegaard.

Per Kjærbye, Søllerød
Per Kjærbye har uden at være bestilt til det på eget initiativ taget fotos af topidrætsfolk. Efterfølgende har han tilbudt billederne til B.T.s og Berlingskes sportsredaktoner, herfra er de lagt ind på Nordfotos arkiv.

"Det var en helt klar aftale, at når Nordfoto fik billeder fra mig, så skulle jeg have 50 procent af indtægterne fra videresalg," siger han.

"De har jo haft en interesse i at have billederne liggende for at kunne sælge dem, og de er helt på det rene med de forretningsmæssige aftaler, og at jeg vil have penge for genreproduktion."

Per Kjærbye står opført mange steder i den røde bog. Den, som Nordfoto siger indeholder navnene på skruebrækkere. Folk, der på trods af PFs prislister har indvilget i at give afkald på penge fra genreproduktion og leveret billeder på Nordfotos betingelser.

"Skruebrækkere! Det siger de forhåbentligt ikke," fnyser Per Kjærbye og forklarer, at han startede med at lægge billeder ind på Nordfotos arkiv i 70erne – på opfordring af Nordfoto.
"Jeg ville gerne tjene nogle penge, og det ville Nordfoto jo også. Jeg har aldrig fået fornemmelsen af, at jeg ikke har fået penge for genreproduktion," siger Per Kjærbye. Han har en klar aftale med Nordfoto om, at de ikke må sælge hans billeder til Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet. De blade har han altid solgt direkte til selv.

Per Folkver, København
"Nordfoto har ikke henvendt sig og bedt mig give afkald på honorar for genreproduktion. Jeg ville kunne huske, hvis jeg havde solgt mine rettigheder, det var det, vi levede af," siger Per Folkver, i dag billedredaktør på Politiken, den gang freelancer i København.

Mik Eskestad, Farum
I begyndelsen af 80erne, da Mik Eskestad arbejdede på Roskilde Tidende, sendte han en stak billeder ind til Nordfoto.

"De skrev, at de gerne ville udbygge deres arkiv, og at de ville betale mig, hver gang de brugte mit billede. Jeg synes, det lød forjættende," siger Mik Eskestad. Han mener aldrig, han har fået betaling for nogen af billederne.

"Jeg er helt sikker på, at aftalen var, at Nordfoto selv ville holde regnskab med, hvornår billederne blev brugt. Ellers var jeg aldrig gået med på aftalen. Jeg har altid været fastansat og har aldrig været afhængig af at skulle tjene penge på den måde," siger Mik Eskestad, der siden 1984 har været ansat på Jyllands-Posten.

Peter Thornvig, Humlebæk
"Skulle jeg være en ukendt leverandør? Jeg har været ansat i huset." Peter Thornvig bliver vred, da han ser sit eget navn stå flere gange i begge bøger og kan se, at han tilsyneladende kun har fået penge for et fåtal af billederne. "Jeg har aldrig lavet en aftale om, at de kunne bruge mine billeder gratis, hverken gratis til netkunder eller til koncernens egne aviser," siger han. Peter Thornvig har tidligere undret sig over, at han aldrig har fået penge for nogle billeder, der viser Kongeskibet indvendigt. Han var den første, der fik lov til at fotografere inde i Kongeskibet og ved, at billederne blev sendt verden rundt.

"Jeg ringede til Hanne Ainow, som forklarede, at når der kom en check fra udlandet, så kunne hun ikke se, hvem billederne tilhørte, derfor kunne de ikke sende pengene videre til fotograferne."

Jævnfør bogen er adskillige af Peter Thornvigs billeder af Dronning Margrethe-færgens forlis i 1991 blev genreproduceret. Enkelte har han fået betaling for, men langt de fleste er der ikke afregnet for.

"Jeg var den eneste, der havde billederne, fordi jeg fotograferede for DSB. Derfor aftalte jeg med DSBs pressechef, Henning Olsson, at jeg måtte sælge dem eksternt, men at det skulle foregå gennem Nordfoto, så de kom hele pressen til gode samtidigt, og jeg afgav selvfølgelig ikke min ophavsret."

Læs også: Skruebrækkerkatalog

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen