search

Ugebladenes oplag halveret på 15 år

Hvert år forsvinder 7-8 procent af ugebladenes oplag. Ugebladsboss hos Aller Anette Kokholm forklarer det med konkurrence, også fra public service. »Det er ugebladenes dna, du for eksempel finder i 'Hammerslag', 'Aftenshowet' og 'Go’ Morgen Danmark'. Engang var det vores dna, nu er det alle vegne,« siger hun

Det er ikke kun dagbladenes oplag, der er i næsten frit fald.

Ugebladenes oplag falder hvert år med 7-8 procent og ligger nu på det halve af, hvad de var for 15 år siden.

Oplaget er langt fra de gyldne år, hvor blandet andet Billed-Bladet nåede 430.000 solgte blade. Billed-Bladets oplag er nu nede på 128.000 eksemplarer. 

Det viser tal fra Danske Mediers Oplagskontrol.

Anette Kokholm, ugebladsdirektør i Nordens største ugebladsudgiver Aller Medier og chefredaktør på Familie Journal, betegner udviklingen som »alvorlig«.

»Hvis man fremskriver kurven, kan jeg godt regne ud, hvem der kommer til at lukke og slukke til sidst,« siger hun.

Selv om ugebladene har været i en nedadgående spiral nærmest uafbrudt siden 1979, er det stadig en god forretning. Men markedet skrumper, når læserne på print falder fra.

Anette Kokholm tror og håber dog, at der også i fremtiden vil være et marked for Familie Journal, Billed-Bladet, Se og Hør og de andre ugeblade, Aller udgiver.

»Der er et hul i spanden lige nu. Men på et tidspunkt når vi til et niveau, hvor faldet stopper. Andelen af ugebladslæsere stiger jo med alderen, og danskerne bliver ældre og ældre.«

Ugebladsjournalistik overalt

Når Anette Kokholm skal finde forklaringer på ugebladenes nedtur, peger hun dels på mediebrugernes generelle bevægelse væk fra print. Dels på at flere medier – også public service – i dag laver den type historier, ugebladene engang var ene om.

»Det er ugebladenes dna, du for eksempel finder i 'Hammerslag', 'Aftenshowet' og 'Go’ Morgen Danmark'. Engang var det vores dna, nu er det alle vegne. Det er lidt af et mirakel, at så mange mennesker fortsat køber ugebladene,« siger hun.

Kig Ind bløder

Oplagstallene for de seneste 10 år viser, at blandt de 12 danske ugeblade klarer Allers tv-ugeblad 7 TV-dage sig bedst.

Oplaget ligger på 42.000 eksemplarer ligesom for 10 år siden. Mest skidt ser det ud for Aller-bladet Kig Ind, der blev søsat som et strategisk modtræk til Egmonts billigblad Her og Nu i 1997.

Engang var Kig Ind tæt på 120.000 eksemplarer. Nu hvor bladet henvender sig til en ung målgruppe med udenlandsk sladder, er oplagstallet under 20.000.

»Udfordringen for Kig Ind er, at på nettet kan du få al den Hollywood-sladder, du ønsker, og mere til. Kig Ind har et trofast publikum, hvor halvdelen køber det for Hollywood-stoffet, og halvdelen køber det for tv-bladet. Men de er udfordret på oplagstallene,« siger Anette Kokholm.

Kan du leve med det fald, der finder sted i disse år?

»Jeg ville ønske, at vi kunne bremse det. Men jeg tænker, at det er ude af mine hænder. Jeg kan ikke styre vandringen fra papir til skærm, men jeg kan sikre, at vores journalistik er i top, og at vi kommer ud til læserne til den mest fornuftige pris,« siger Anette Kokholm.

Tror på madopskrifter

Med et støt faldende printoplag er ugebladene så småt i gang med at ruste sig til en mere digital fremtid. Billed-Bladet er allerede godt på vej med deres nye tv-kanal BB Play, siger Anette Kokholm.

Udfordringen er at tjene penge for indhold på nettet, når mediehusene har vænnet brugerne til, at det er gratis.

»Jeg tror, kvaliteten vil gøre forskellen,« siger hun og peger på fagindhold som madopskrifter, som er et stort stofområde for ugebladene.

Googler man for eksempel ’mørbradgryde’, finder man retter, hvor kvaliteten ikke er i orden, eller der mangler ingredienser, siger Anette Kokholm.

»Inden for madopskrifter og andre fagområder har vi stof af høj kvalitet, og jeg er overbevist om, at det får os til at vinde nogle kampe.«

Lavstatus blandt kollegerne

Anette Kokholm har selv en baggrund som radiovært på P3, vært på TV 2, familieredaktør på BT og kanalchef på Kanal4. Med skiftet til Aller i 2009 stod det klart for hende, hvor lav status ugebladsjournalistik har blandt mange i mediebranchen.

»Men går du ud til danskerne, er det ikke sådan, det er. Der har det en gigastatus.«

Hun forklarer, at et journalistisk særkende ved familieugeblade som Familie Journal og Ude og Hjemme er, at journalisterne leverer historier, som ofte er helt unikke.

»Det er jo ikke journalistik, der opstår ud af andres journalistik, eller rapporter, man følger op på med en case. Journalisterne er ude på landevejen og finder det hele selv via deres kildenetværk, eller ved at folk henvender sig.«

Mere nyhedspuls

En anden kommentar, Anette Kokholm tit hører, er, at bladene ligner noget fra gamle dage.

»Folk elsker at drille mig med, at vores forside på Familie Journal er den samme som i 1948, men faktisk har vi ændret layoutet fem gange, siden jeg tiltrådte i 2009.«

Det er dog ikke helt forkert, at familieugebladene har manglet noget nyhedspuls.

»Da jeg begyndte på Familie Journal, jokede jeg med, at man kunne se, hvilken årstid vi var i – om det for eksempel var sommer eller jul – men man kunne ikke se hvilket år. Det synes jeg vi er blevet bedre til – at afspejle nutidens dilemmaer.«

Styr på koncepterne

Spørger man medarbejderne fra Billed-Bladets gyldne æra, mindes ingen af dem, at cheferne talte om fokusgrupper, personaer eller læsersegmenter.

En af journalisterne, Lis Lipschitz, siger, at hun ikke aner, hvem læserne var.

»Kun at der var virkelig mange af dem.«

I dag har bladene fuldstændigt styr på, hvem læserne er, siger Anette Kokholm.

»Jeg har aldrig været et sted, hvor man er skarpere til koncepter end her. Du kan vække enhver journalist midt om natten og få dem til at beskrive deres læsere,« siger Anette Kokholm.

Er det muligt at overraske læserne, hvis man ved præcis, hvem de er?

»Jeg tror ikke, det er en spændetrøje at vide, hvem læserne er, tværtimod. Og der er vide rammer inden for de koncepter, hvert blad har,« siger Anette Kokholm.

Hvis en medarbejder for eksempel siger, at man i Nordnorge tæmmer ulve, så er beskeden, at vedkommende da bare skal tage afsted. 

»Vi er ikke låst fast på, at vi kun laver historier fra Nørre Snede.«

Oplagstallene stammer fra Dansk Oplagskontrol/Danske Mediers Oplagskontrol, hvor de senest tilgængelige tal er fra 2014.

Kommentarer
1
Jens Høvsgaard
27.08.15 16:08
»Jeg har aldrig været et sted
»Jeg har aldrig været et sted, hvor man er skarpere til koncepter end her. Du kan vække enhver journalist midt om natten og få dem til at beskrive deres læsere,« siger Anette Kokholm.

Er det ikke netop i ovenstående citat, hunden ligger begravet? Medierne, både de elektroniske og de trykte, er blevet alt for konceptstyrede, konforme og uden mod på andet end fælles mainstream.
Giv dog journalisterne lov til at gå fra koncepterne i stedet for at tvinge dem i seng med usexede målgruppe-analyser.

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen