Syv eksempler på, at aktindsigt har ført til chikane af offentligt ansatte, fordi deres navn er blevet udleveret i forbindelse med aktindsigten.

Det er, hvad Justitsministeriet har fået indsendt fra en række styrelser og samlet i et høringsnotat, i forbindelse med lovforslaget om at begrænse retten til aktindsigt, hvis det menes, at den kan bruges til chikanøse forhold.

Høringsnotatet fra marts, som Journalisten har fået aktindsigt i, indeholder også en lang række andre eksempler på, at offentligt ansatte har været udsat for chikane, fordi borgere kender til deres navn.

Men, angiver flere af styrelserne, de tilfælde har ikke noget med aktindsigt at gøre. Sundhedsministeriet har også fremsendt eksempler på chikane af medarbejdere i psykiatrien, og at medarbejdere er blevet opsøgt af patienter og udsat for vold og trusler.

”Eksemplerne beskriver overvejende tilfælde, hvor patienten har fået adgang til medarbejderens navn i deres patientjournaler gennem platforme som f.eks. sundhed.dk og MinSP, som giver mulighed for, at patienter selv kan tilgå deres journaloplysninger uden først at anmode om aktindsigt,” står der i høringsnotatet.

”Der er desuden eksempler på, at patienterne har sat medarbejderens navn på et navneskilt,” står der videre.

Mange har intet med aktindsigt at gøre

Journalisten har fremlagt høringsnotatet for Dansk Journalistforbunds formand, Tine Johansen.

Formanden understreger, at der er et helt åbenlyst problem med chikane og trusler mod offentligt ansatte, som der er brug for at gøre noget ved.

”Der kommer bare et stort men. Når jeg læser ned over de konkrete eksempler, er der mange af dem, der intet har med aktindsigt at gøre.”

Hun fremhæver et eksempel fra Rigspolitiet, hvor en borger fik kendskab til en politibetjents navn, da politiet sendte et brev til borgeren.

”Det har intet med en aktindsigt at gøre.”

Tine Johansen nævner også sundhedsvæsenet som et sted, der ikke vil blive hjulpet af forslaget, fordi patienter kan tilgå deres egen journal og finde navne på behandlere i den.

”Der er andre myndigheder, som fortæller om ubehagelige og chikanøse episoder i det fysiske møde med borgeren. Det har heller ikke noget med aktindsigt at gøre,” siger hun.

”Jeg har stor forståelse for, at der er et stort problem, der skal løses, men stor undren over, at man vil forsøge at løse det på den her måde.”

Søger aktindsigt i personaleoplysninger

Rigspolitiet er en af de myndigheder, der giver et konkret eksempel på, at udlevering af en ansats navn i forbindelse med en aktindsigt har ført til chikane.

I april og maj 2020 fik en borger udleveret oplysninger om to betjentes personaleoplysninger. Efterfølgende anmeldte vedkommende otte demonstrationer på de to betjentes adresser. Borgeren mødte aldrig selv op til demonstrationerne.

Også DSB har angivet to eksempler på, at aktindsigt har ført til chikane af medarbejdere.

Det ene drejer sig om en borger, der bad om aktindsigt i togpersonalets hændelsesrapporter og navne, hvorefter vedkommende delte navnene på nettet sammen med injurierende beskyldninger. Borgeren søgte også aktindsigt i medarbejdernes privatadresser, hvilket DSB afslog.

I høringsnotatet fremgår det også, at DSB i stigende grad oplever, ”at passagerer, der har haft en hændelse med togpersonale, efterfølgende søger om aktindsigt i deres navn med henblik på at fremfinde medarbejderens privatadresse eller lignende oplysninger på internettet i chikanøst øjemed”.

Den del har DSB i dag trukket i land og siger til Jyllands-Posten, at svaret ikke er korrekt.

”I forbindelse med at sagen er oppe nu, er vi nede at dobbelttjekke, og svaret var ikke korrekt. Det var ikke dækkende, for det datamateriale, vi har,” siger Niels-Otto Fisker, kommunikationschef for DSB, til Jyllands-Posten, hvor han erkender, at DSB har begået en fejl.

”Uendeligt få eksempler”

De resterende fire eksempler stammer fra Rigsadvokaten, Udlændingestyrelsen, administrations- og servicestyrelsen samt KL.

”Som jeg ser det, er det uendeligt få af de her chikanetilfælde, der er hægtet op på aktindsigt, og den her lovændring vil – som jeg ser det – ikke ændre på, at offentligt ansatte er utrygge,” siger Tine Johansen.

Der er immervæk syv tilfælde, hvor aktindsigt forbindes med den chikane. Kunne det her ikke være en del af løsningen?

”Jeg er helt med på, at det er rædselsfuldt for de mennesker, men jeg synes, at det er den forkerte modus, man griber til for at løse problemet. Jeg tror ikke, at det løser chikaneproblemet i det offentlige, at man skruer ned for retssikkerheden, åbenheden og indsigten i den offentlige forvaltning.”

Men i de her syv tilfælde ville det være løst. Kan det ikke være en knap af mange, man skruer på?

”Man kunne overveje flere ting, der kunne løse problemet. Men lige nu er man i gang med at åbne en ladeport, hvor det ikke vil være gavnligt for de mennesker, der er blevet truet. De her eksempler viser, at der er mange andre måder at få folks navne at vide på.”

Forslag mødt af skarp kritik

Regeringen præsenterede lovforslaget den 10. august, og det blev øjeblikkeligt mødt af skarp kritik.

Ekstra Bladets chefredaktør, Knud Brix, har kaldt det et ”nyrehug til muligheden for at lave kritisk journalistik”, og Dansk Journalistforbund har kritiseret det i kraftige vendinger i forbundets høringssvar til Justitsministeriet.

Journalistforbundet har modtaget flere eksempler fra medlemmer, der ikke ville kunne have afdækket sager, hvis lovforslaget stod til troende. En af dem af DR-journalist Astrid Fischer, der stod bag afdækninger af kritiske forhold hos 1813, hvor en læge uden speciallægeuddannelse havde misforstået symptomerne på meningitis hos en 17-årig dreng, der efterfølgende døde. I den sag var det afgørende at få udleveret navnet på den pågældende læge.

Dansk Journalistforbund undrer sig samtidig over, at forbundet i omkring ni år har ventet på, at man genbesøger offentlighedsloven med henblik på at lempe den.

”Det har ladet vente på sig, men så når man har en snak om at skærpe loven, så går det edderbankemig hurtigt,” siger Tine Johansen.

”Vi kunne godt drømme om, at man snart gjorde alvor om de her løfter om at lempe offentlighedsloven, og så vil vi kunne arbejde med problematikken med de offentligt ansattes tryghed i den forbindelse.”

Journalisten afventer en kommentar fra Justitsministeren, der ikke har haft mulighed for at vende tilbage inden redaktionens deadline.