Glem alt om betalingsmur for Berlingske. Sådan lød budskabet fra chefredaktør Lisbeth Knudsen tilbage i 2010. Dengang mente hun, at det danske mediemarked var for lille til betalingsmure for omnibusaviser som Berlingske. I stedet ville Berlingske Media satse på at tage betaling for nicheprodukter som Ugen.dk, løbesites og business-applikationer.
Men i går aftes indførte Berlingske alligevel betaling for indhold på nettet, og det skyldes ganske enkelt, at udviklingen på mediemarkedet er gået hurtigere, end Lisbeth Knudsen havde forestillet sig.
»Medieudviklingen fra tryk til digitalt indhold er gået hurtigere end forventet, og vi er nået til den konklusion, at hvis vi vil udvikle kvaliteten på nettet, skal vi tage betaling, ligesom vi har gjort det alle årene på print,« siger Lisbeth Knudsen.
Indførelsen af betaling på nettet er et forsøg på at finde en ny finansieringsmodel for journalistikken. Men ingen medier ved, om de har fundet den rette model, siger hun.
»Ingen af os i mediebranchen ved, om vi har den gyldne løsning. De næste måneder vil vi se mange forskellige modeller aftestet. Vi har valgt, at vi ikke vil skelne mellem digitalt indhold og print,« siger Lisbeth Knudsen.
Berlingske introducerer betaling på nettet nu, fordi printoplaget falder, og der er for få penge i bannerannoncer.
Avisen har valgt en anden løsning end for eksempel Politiken, hvor et netabonnement ikke omfatter indhold fra papiravisen.
»Vi tilbyder en model, hvor vi lægger alt frem. Vi synes, det er en gammeldags tankegang, at man skelner mellem det indhold, man tilbyder på nettet og på papir. Derfor har vi også en anden prissætning,« siger hun med henvisning til, at Berlingske koster 79 kroner om måneden, mens Politiken kun koster 44 kroner.
Mens det for it-kyndige har vist sig ganske nemt at omgå Politikens abonnementssystem, siger Lisbeth Knudsen, at nørder sikkert også kan gøre det samme med Berlingskes.
»Det har været vigtigt for os, at man kan dele indhold på de sociale medier, og at man kan google historierne. Der er altid mulighed for at omgå systemer. Men de huller, vi har lavet i systemet, har vi lavet for at få nye kunder ind,« siger hun.
Lisbeth Knudsen fortæller, at avisen har beregnet, hvad der vil koste i trafik på siden.
»Men det er forbundet med stor usikkerhed, og det er ikke noget, vi går ud med offentligt.«
I går aftes og i dag har Jens Grund og Tom Jensen fra chefredaktionen svaret på spørgsmål fra læserne på nettet.
I en af de kritiske kommentarer skriver ”Goodspeed”, at Berlingske er inde på et forkert spor.
”I får ikke mig til at betale for at læse en meget amputeret udgave af en avis. Der er MASSER af gratis nyheder på nettet, så find en anden måde at tjene jeres penge på. Jeg tror godt I ved at I aldrig kommer til at tjene nævneværdigt på dette alligevel så lad være med at skubbe os væk fra jeres side….det kan blive endog meget dyrt for jer i længden. Lav dog noget unikt som vi VIL betale for, så overlever I. RIP Berlingske.”
Tom Jensen svarer:
”Enhver må jo beslutte med sig selv, hvad man vil betale for, men vi kan forhåbentlig glæde dig med at oplyse, at b.dk som betalingssite ikke er en amputeret udgave af en avis, men et site, der publicerer alt Berlingske-indhold. Herunder undersøgende projekter, analyser, baggrunde, features, interaktive grafikker og kommentarer. Med andre ord hele paletten af unik Berlingske-journalistik.”
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Så længe vi i Danmark skal betale i omegnen af 30 kr. for en trykt morgenavis, mens vi i eksempelavis Sverige og Tyskland kan købe en tilsvarende avis for ca. 8 kr., vil trykoplaget fortsat være i frit fald. "Nettet" vil aldrig være en fuldgod erstatning for den trykte avis - og betaling for brug af nettet vil aldrig kunne finansiere de faktiske udgifter til produktion af kvalitetsnyheder og -kommentarer.
Så længe media herhjemme ikke forstår deres rolle og ansvar som den "4. statsmagt", men hellere vil agere som et politisk partis forlængede arm, så længe vil oplagstallene falde. Politiken som nok det værste eksempel. Læserne bliver klogere og klogere, specielt de unge, de ønsker ikke opdragelse, men viden og information - objektiv information!