search

Udsyn

Verden vrimler med engagerede danske mediefolk, som fra fjerne forposter i den store verden brænder for at fortælle historier om udenlandske kolleger, der undertrykkes af mørke kræfter.

Verden vrimler med engagerede danske mediefolk, som fra fjerne forposter i den store verden brænder for at fortælle historier om udenlandske kolleger, der undertrykkes af mørke kræfter. Og så godt som hver gang ender artikelforslaget med et "Journalisten er desværre allerede fyldt" eller lignende parader, der dækker over, at redaktionen ikke kan se væsentligheden i et forslag fra så fjerne destinationer. Vi orker ikke …

Men i dette nummer orker vi at kigge ud i den store verden. Vi ser på den danske medieverden med fremmede øjne. Og vi lytter til de fremmede stemmer. Også dem i Danmark.

Hvad nytter kritiske spørgsmål?
For mig var det mest tankevækkende på den netop overståede Fagfestival at vende ryggen til danske koryfæer og i stedet opsøge mere ydmyge sessions med udenlandske mediefolk.

Hvad sker der for eksempel i Kina? I det enorme rige med de forudsigelige valgresultater vokser angiveligt i det helt små en konstruktiv kritisk journalistik frem, der måske udstiller svaghederne ved den kritiske presses virkemidler i superdemokratiet Danmark.

Repræsentanter fra en ny generation af kinesiske journalister udfordrer myten om, at det kritiske spørgsmål altid er det bedste spørgsmål. Er det mere langsigtet at forklare læserne, hvorfor konflikten er opstået, og hvorfor skurken gør, som han gør?

Sjovt nok er "vor mand" i Bruxelles, Morten Løkkegaard, inde på det samme: Skru ned for jagten på politikernes dårlige moral. Fortæl nogle væsentlige historier. Han beskriver dele af journaliststanden således:

"Unge, selvbestaltede moral-politibetjente, som undskylder deres særegne blanding af tabloid dovenskab og uvidenhed med mangel på tid og de daglige krav til produktivitet."
Er der et link mellem Kina og Løkkegaard? Og skyldes det bare, at han også er kommunikationsmand?

Inhabil i Island
Vi har været på Island. Det er næsten som at besøge et mediemæssigt uland. En centralt placeret chefredaktør er udpeget som medansvarlig for, at Island blev ramt så hårdt af finanskrisen. Han har nemlig en fortid som både nationalbankdirektør og statsminister. Ingen af disse kasketter ønsker han dog at tale med Journalisten om. Det er der heldigvis andre, der vil …

Dem og os
Journalisten har været i Gellerup med både skrivende reporter og web-fotograf. Vi har med dørklokken inviteret os selv indenfor i arabiske indvandreres hjem og til deres store højtid Eid. Vi har bedt "araberne" vise os deres avishylde og forklare, hvilke kanaler på fjernbetjeningen de oftest bruger. Med andre ord: Rammer danske mediefolk denne voksende gruppe borgere – og kunder – med danske budskaber?

Selv om mange af vores kilder i Gellerup har et facetteret medieforbrug med både gratisaviser, tv-nyheder og Facebook, så ignorerer mange også historier om livet i Danmark. De ser arabisk tv med underholdning og historiske programmer.

Og mange beder om én ting: Nyheder om Danmark på et sprog, de kan forstå.

Bristen skyldes selvfølgelig først og fremmest, at denne gruppe indvandrere ikke har lært sig dansk. Det er ikke mediefolkets ansvar eller problem. Men derfor kunne vi jo godt være en del af løsningen.

Sikkert er det, at både DR og TV 2 føler sig ramt af budskabet fra Gellerup. Vi er næsten ikke i dialog med "araberne", erkender de to stationer.

Tankevækkende.

Øjvind Hesselager, redaktør

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen